Førende retail automation-virksomhed med lokationer i hele Danmark
Bliv ejer af Danmarks førende retail automation-virksomhed. En sjælden mulighed for at overtage en stærkt voksende forretning med fuldautomatiske retail-robotter, på nogle af landets mest attraktive lokationer.
Virksomheden har strategiske placeringer på tværs af Danmark og samarbejder med landsdækkende koncerner, hvilket giver adgang til attraktive lokationer med høj kundetrafik, som er utilgængelige for potentielle konkurrenter. Ved overtagelse følger flere potentielle samarbejdsaftaler, som giver gode muligheder for ekspansion og vækst gennem nye placeringer og stærke partnerskaber.
Den fuldautomatiske drift sikrer lav ressourceindsats, høj effektivitet og skalerbarhed - og med virksomheden i aktiv vækstfase, er fundamentet allerede lagt for, at næste ejer kan løfte forretningen til et helt nyt niveau.
Sælges alene grundet flytning og helbredsmæssige forhold - en oplagt chance for at overtage en veldrevet og voksende virksomhed med klar ekspansionsvej.
Virksomheden sælges som en nøglefærdig, fuldautomatisk retail‑forretning med vending‑robotter, integrerede betalingsterminaler, varelager og tidsubegrænsede lejekontrakter på eftertragtede lokationer. Alt er klar til drift fra dag ét, med livslang 24/7 supportaftale fra leverandøren.
Regnskab
| Hent regnskab2023 | |
|---|---|
| Omsætning | - |
| Bruttofortjeneste | 216,254 DKK |
| Resultat før skat | 151,369 DKK |
| Årets resultat | 117,216 DKK |
| Egenkapital | 157,216 DKK |
| Balance | 352,977 DKK |
Afkastningsgrad
Soliditetsgrad
Likviditetsgrad
Økonomiske nøgletal
Seneste årsregnskab (2023/2024):
Omsætning: 577.203 kr.
Resultat før skat: 151.369 kr.
Årets resultat: 117.216 kr.
KPI’er for 2023/2024:
Afkastningsgrad: 33 %
Soliditetsgrad: 45 %
Likviditetsgrad: 38%*
*Likviditetsgraden for 2023/2024 påvirkes af interne lån fra nuværende ejere, anvendt til opstart og vækst. Ved salg overtages virksomheden helt uden gæld og pant, hvilket betyder, at den reelle likviditetsposition er væsentligt stærkere end regnskabet umiddelbart viser.
Forventede tal for 2025:
Omsætning: ca. 1.180.000 kr. (baseret på igangværende vækst og lokationer)
Resultat før skat: 312.000 kr.
Produktet
Vi driver en innovativ retail automation-virksomhed, der kombinerer moderne teknologi, mindeværdige kundeoplevelser og effektiv drift. Via 8 fuldautomatiske retail-robotter, fordelt på centrale lokationer i hele landet, får kunderne en differentieret oplevelse, hvor robotterne fremstiller produktet direkte foran dem - fuldautomatisk, driftssikkert og tilgængeligt hele døgnet.
Virksomheden har adgang til et voksende sortiment af forskellige maskiner, der skaber en engagerende og mindeværdig kundeoplevelse. Dette gør det muligt at tilpasse både produkter og kundeoplevelser til hver enkelt lokation og målgruppe.
Alle maskiner er udstyret med intelligent software, som overvåger lagerbeholdning, fejlmeldinger og driftsstatus i realtid direkte på din telefon. Hver robot er fuldt integreret med kontaktløs kortbetaling og kontantbetaling, hvilket sikrer høj tilgængelighed for kunderne. Virksomheden har også et opsat kundeservicesystem, der kan tilpasses efter nye ejers behov.
Med fuldautomatisk drift, specialiserede robotløsninger og digitale værktøjer er forretningen effektiv, let at skalere og klar til vækst med nye produkter, flere maskiner og udvidelse til flere lokationer.
Markedsføringskanaler
Virksomheden markedsføres primært gennem sine fysiske placeringer, hvor den høje synlighed og travle kundetrafik, skaber en stabil kundestrøm. Kunderne er typisk impulskøbere, som møder maskinerne direkte på lokationen. Derudover markedsføres maskinerne løbende via storcentrenes storskærme, sociale medier, online konkurrencer og andre interne samarbejdsaftaler, hvilket øger eksponeringen og styrker salget.
Online er virksomheden repræsenteret med hjemmeside og sociale medieprofiler, men der har ikke været betydelig fokus på jævnlig aktivitet via sociale medier. Dette giver nye ejere gode muligheder for at styrke den digitale tilstedeværelse gennem sociale medier, samt eventuel betalt annoncering for at øge synligheden og tiltrække flere kunder.
Virksomheden har en professionelt opsat hjemmeside, primært rettet mod kommende og nuværende samarbejdspartnere, med detaljeret information om de forskellige maskiner, interaktivt kort over lokationer og øvrige relevante oplysninger.
Der er ikke etableret nyhedsbrev eller aktiv SEO/annoncering, hvilket giver yderligere vækstpotentiale gennem øget digital tilstedeværelse.
Omkostninger
Husleje/leje af placeringer: ca. 38.800 kr. pr. måned ( 465.600 kr. pr. år)
Løn/personale: ca. 11.000 kr. pr. måned (131.000 kr. pr. år)
Driftsomkostninger: ca. 7.200 kr. pr. måned (≈ 86.400 kr. pr. år)
Vareindkøb: ca. 4.300 kr. pr. måned (51.600 kr. pr. år)
De faste omkostninger (leje og drift) udgør størstedelen, mens de variable omkostninger er lave og primært følger salget.
Vores virksomhed er generelt stærkt automatiseret, og maskindriften er fuldautomatisk.
Lønnen til personale er lav, da maskinerne kun kræver bemanding til rengøring, opfyldning og vedligeholdelse.
Vi har 5 dygtige deltidsmedarbejdere fordelt på tværs af landsdele og lokationer, som står for denne del af driften.
Aktiver
Virksomheden sælges som en nøglefærdig og fuldautomatisk retail‑forretning, klar til drift fra dag ét. Aktiverne omfatter:
8 vending‑robotter ( 396.000 kr.)
8 integrerede kortterminaler (33.600 kr.)
Varelager på ca. 65.000 kr., bestående af produkter til maskinerne, nødvendige reservedele, værktøj, rengøringsudstyr, kameraovervågning m.m.
Professionel hjemmeside og tilhørende sociale medieprofiler til markedsføring og drift
Tidsubegrænsede kontrakter på flere af Danmarks mest attraktive lokationer
Tilgodehavende depositum på 51.000 kr., som refunderes ved opsigelse af lokationer
Livslang 24/7 supportaftale fra maskinleverandøren, der sikrer kontinuerlig og problemfri drift
Virksomheden kræver ingen kontorplads, da driften er automatisk og overvåges digitalt. Der er kun behov for mindre lagerplads til varelageret.
Alle nødvendige aktiver følger med, så en ny ejer kan overtage driften uden afbrydelse.
Opstartshjælp
Der medfølger 2 måneders opstartshjælp med i købsprisen, med op til 10 timers support pr. uge.
Yderligere assistance eller forlænget tilknytning kan aftales mod ekstra godtgørelse.
Sælger tilbyder finansering
Beliggenhed
Få hjælp af en virksomhedsmægler