Unik delikatessebutik med stærkt brand, egne produkter og foodtrailer

Ansatte
6-10
Flytbarhed
Ikke flytbar
Region
Midtjylland
Gem annonce
Er du passioneret omkring mad, kvalitet, gourmet produkter og håndværk? Så har du nu mulighed for at overtage en veletableret delikatessebutik med egen webshop, stærk og loyal kundebase, samt et stærkt brand med egne produkter.

En specialbutik med fokus på håndplukkede oste, pølser, vine og andre gourmetprodukter. Butikken er kendt for sin passion for smag, sine personlige kundeoplevelser og en klar æstetisk identitet, både fysisk og online. Vi har succes med tapas ud af huset, egen etableret område med salg af sandwich, direkte pop-up salg i kantiner og egen helt nyindkøbt foodtrailer, det allerede har aftale med fast plads på et julemarked. Der ligger et stort potentiale i kantineevents til virksomheder, samt vores nye foodtrailer.

Det får du
- Fuldt etableret og nyindrettet butik i attraktivt midtjysk handelsbys bedste "gourmetgade".

- Funktionel webshop (Shopify) integreret med lager og iPads i butikken. Webshoplager, butikslager og lager i foodtrailer bliver automatisk opdateret, når der bliver solgt ét af stederne.

- Helt ny brandidentitet med professionel visuel identitet og aktiv tilstedeværelse på sociale medier.

- Kundedatabase med en e-mailliste til nyhedsbrev.

- Inventar, udstyr og leverandøraftaler med nogle meget attraktive leverandører på markedet, hvor du er eneforhandler i midtbyen.

- Overtagelse af personale og deres knowhow. Herunder en fuldtidsansat butikschef, der kører butikken HELT skarpt.

- Mulighed for periode med oplæring. Dog følger personale med, hvor butikschefen er helt skarp på alt, der rører sig i butikken.

Udviklingspotentiale
Der er masser af muligheder for at vækste – fx via:

- Øget online salg og abonnementsløsninger som f.eks. "Ostekasser".

- Udvikling af egne produktlinjer. Brandet har allerede egne produkter, der bliver solgt i stor stil. To nye produkter er nu under udvikling. Der er allerede blevet skabt opskrifter, indkøbt glas og arbejdet med designet af labels.

- Flere firmakunder til kantineevents, der i sig selv udgør en butik.

- Events, smagninger og samarbejder med virksomheder. Er startet op og kører. Flere kan komme på.

Hvorfor sælger jeg?
Vi var to venner, der købte butikken. Jeg står nu alene med butikken og er alene-far til to små drenge. Tiden er knap og fokus skal være på mine børn denne tid i deres liv. Jeg ønsker at give stafetten videre til én eller flere, der kan føre brandet og butikken ind i næste kapitel med lige så meget kærlighed og dedikation.

OBS! Jeg har optimeret butikken til at være en passiv investering for mig, der giver et afkast hvert år. Intet er dog helt passivt og der skal månedligt holdes et øje med månedens økonomi, medarbejdertimer, samt indkøb. Alt dette udarbejdes dog pt. af butikschefen. Dit arbejde består i at godkende butikschefens arbejde. Min vurdering er, at jeg pt. bruger 3-5 timer på at køre butikken om ugen nu.

Økonomiske nøgletal

Virksomheden har haft en stabil og sund økonomisk udvikling.

Nøgletal for seneste regnskabsår:

Omsætning: 3.000.000 kr.

Resultat før skat: 360.000 kr.

Dækningsgrad:
Standard ost fx Danbo, Gouda: 30–40%
Specialoste fx Manchego, Comté, Gorgonzola: 40–50%
Økologisk ost eller importoste med høj værdi: 50–60%
Egne importerede oste (uden mellemed): Op til 60–70%

Overskudsgrad: 15 %

Afkastningsgrad: 20 %

Vi fokuserer på en striks omkostningsstyring, som har resulteret i en solid bruttoavance. Dette opnår vi gennem direkte indkøb fra to nøgleleverandører samt stærkt salg af vores egne produkter, kantineevents og foodtrailer. Der er fortsat vækstpotentiale i webshoppen, kantineevents og foodtraileren.

Overskud før skat: 360.000 DKK

Produktet

En specialbutik og webshop, der sælger håndplukkede delikatesser – primært oste, pølser, vin og andre kvalitetsprodukter fra små producenter. Vi hjælper vores kunder med at skabe smagsfulde oplevelser, hvad enten det er til hverdagen, gaver eller festlige lejligheder. Vi laver også kantineevents for virksomheder. Derudover leverer vi tapas og sandwich/salater til virksomheder og private. Fokus er på god smag, personlig service og produkter med en historie.

Markedsføringskanaler

Instagram og Facebook

Omkostninger

Virksomheden har 6 medarbejdere, hvoraf 5 er timelønnede. Der er en fuldtidsstilling i form af en butikschef.
Der er en husleje, internet, telefon, forsikringer, vand og varme.

Shopsystem

Aktiver

2 kølemontre.
2 normale køleskabe.
1 kummefryser.
3 bord-industri køleskabe med tre køleskabe i hvert (9 små industrikøleskabe i alt).
1 kaffemaskine, som ny, med to stationer (nypris ca. 32.000 kr.).
Stort pålægsmaskine.
1 varme varmeforsegler.
1 industriovn.
1 normal røremaskine.
1 industri røremaskine.
1 Stort industrikøleskab (helt nyt).
1 normal fryser (helt ny).
1 køleskab med tre køleskabe i et (Helt nyt stort pluk selv køleskab i butikken).
1 kaffekværn (helt ny - nypris 6.000 kr).
Speciallavede egetræshylder og bord i butikken (helt nye).
1 vakuumpakker (Helt ny).

Varelager på 200.000 kr. inkluderet i prisen Sælger tilbyder at få varelager med som en del af udbudsprisen.
Inventar på 300.000 kr. inkluderet i prisen Sælger tilbyder at få inventar med som en del af udbudsprisen

Virksomhedens historie

100 års historie

Butikkens oprindelse udspringer over 100 år, hvor passion for godt håndværk, smag og kvalitet har været centrum. Virksomheden blev skabt ud fra et ønske om at bygge en delikatesseforretning, hvor råvarer, relationer og oplevelser vægtes højere end tempo og volumen.

Fra begyndelsen har fokus været på nøje udvalgte produkter, stærke leverandørrelationer og den personlige dialog med kunden. Sortimentet er udviklet gennem omhyggelig udvælgelse, fravalg og forfinelse – altid med kompromisløs kvalitet som pejlemærke.

Opbygningen af butikken har krævet mange timer, vedholdenhed og klare valg. Hver beslutning, fra produktudvikling til kundeoplevelse, har været med til at forme en tydelig og troværdig virksomhed.

I dag står butikken som et solidt brand med en loyal kundebase og et klart værdigrundlag – klar til at blive videreført af en ny ejer, der deler respekten for kvalitet og håndværk.

Butikken ejer dens egene produkter, der købes på daglig basis af vores kunder.

Markedet

Specialforretninger med fødevarer i Danmark (gourmet-agtige butikker)

Branchen “Anden detailhandel med fødevarer i specialforretninger” omfatter typisk delikatesser, oste, kaffe/the og andre specialvarer – tæt på det, man tænker som gourmetbutikker.

Denne branche omsatte samlet ca. 2,536 mia. kr. i 2024 til privatpersoner.

Gourmetmarkedet er i markant udvikling og bevæger sig fra at være nichepræget til at blive en integreret del af moderne madkultur. Udviklingen drives af ændrede forbrugsvaner, højere kvalitetsbevidsthed og et ønske om mere mening i det, vi spiser.

Fra luksus til hverdagsgourmet
Gourmet er ikke længere forbeholdt særlige lejligheder. Flere forbrugere prioriterer færre, men bedre produkter og vælger kvalitet også i hverdagen. Det betyder mindre fokus på volumen og mere på smag, oprindelse og håndværk.

Større fokus på oprindelse og transparens
Forbrugerne vil vide, hvor maden kommer fra, hvem der har lavet den, og hvordan. Lokale producenter, tydelig storytelling og ærlig produktion vinder frem, mens anonyme masseprodukter mister relevans.

Oplevelsen bliver lige så vigtig som produktet
Gourmetmarkedet udvikler sig fra ren detailhandel til oplevelsesøkonomi. Smagninger, events, pop-ups, markeder og direkte dialog med producenter er blevet centrale elementer. Kunden køber ikke bare en vare – men en historie og en stemning.

Krydset mellem detail, gastronomi og convenience
Grænserne udviskes. Gourmetbutikker tilbyder færdige løsninger, take-away, frokost, sandwich, tapas og måltidsløsninger med restaurantkvalitet – men tilgængeligt og uformelt.

Digitalisering og direkte relationer
Webshops, sociale medier og abonnementsløsninger gør det muligt for gourmetaktører at nå kunder direkte og opbygge loyale fællesskaber. Personlig kommunikation og kuraterede udvalg erstatter brede sortimenter.

Bæredygtighed som grundvilkår – ikke trend
Bæredygtighed er ikke længere et salgsargument alene, men et forventet fundament. Mindre spild, sæsonbaserede produkter, genanvendelig emballage og ansvarlig produktion er blevet standard.

Samlet set bevæger gourmetmarkedet sig mod at være mere menneskeligt, mere transparent og mere oplevelsesdrevet – hvor kvalitet, nærvær og passion er de afgørende konkurrenceparametre.

Svagheder/udfordringer

- Obs. på trends, der bliver efterspurgt
- Hvilke initiativer skal der satses på i virksomheden
- Skal have de "unge" ind i butikken
- Køre mere ud af vores eget kaffebrand
- Være bedre til at forhandle priser ned med vores forhandlere

Stærke sider

- Stærk og loyal målgruppe - "Det grå guld".
- Høj betalingsvillighed og gode marginer
- Stærk efterspørgsel på kvalitet, oprindelse og autenticitet
- Oplevelser og personlig rådgivning differentierer
- Loyale kunder og gode B2B-muligheder

Strategi

Virksomhedens strategi er baseret på kvalitet, fokus og tydelig differentiering. Styrkerne udnyttes gennem et nøje kurateret sortiment, stærke leverandørrelationer og høj faglighed i mødet med kunden, hvilket skaber tillid, loyalitet og en klar position i markedet.

Markedets muligheder udnyttes via fleksible salgsformater, løbende produktudvikling og evnen til hurtigt at tilpasse sortiment og tilbud til efterspørgslen. Trusler og svagheder minimeres gennem bevidst sortimentsafgrænsning, tæt omkostningsstyring og fokus på produkter med sund indtjening.

Det strategiske fokus har fra starten været at opbygge et stærkt og troværdigt brand baseret på håndværk og kvalitet frem for hurtig skalering, hvilket har formet virksomheden til en robust og veldrevet forretning.

Vision

Virksomhedens vision er at være et foretrukket samlingspunkt for kvalitetsbevidste kunder, der søger ægte smagsoplevelser, faglig rådgivning og produkter med tydelig oprindelse og håndværksmæssig kvalitet.

Virksomheden ønsker at opnå en stærk og bæredygtig position i markedet, hvor kvalitet, troværdighed og langvarige relationer er vigtigere end volumen og hurtig vækst. Målet er at skabe en forretning, der er økonomisk sund, driftssikker og attraktiv for både kunder, samarbejdspartnere og en fremtidig ejer.

Udsigterne for virksomheden er positive. Efterspørgslen på specialvarer og autentiske madoplevelser er stigende, og virksomheden står med et veldefineret brand, en loyal kundebase og et solidt fundament for videre drift og udvikling.

Ideel køber

Den ideelle køber af gourmetbutikken er en person eller investor med passion for fødevarer og oplevelsesbaseret detailhandel, kombineret med forretningsforståelse. Køberen ser værdi i et eksisterende brand, en loyal kundebase og et kurateret sortiment og ønsker at videreudvikle butikken gennem events, B2B-salg, catering eller foodservice. Det er typisk en ejerleder, et par med komplementære kompetencer eller en mindre investor, som vil købe sig ind i en drift med identitet, historie og tydeligt vækstpotentiale.

Opstartshjælp

For at sikre en tryg og smidig overdragelse kan sælger tilbyde omfattende opstartshjælp til køberen. Målet er, at køberen hurtigt får indsigt i drift, sortiment, leverandører og daglige arbejdsgange, så virksomheden kan videreføres uden tab af kvalitet eller kontinuitet.

Sælger kan blive i virksomheden i en aftalt overgangsperiode efter overdragelsen og deltage aktivt i den daglige drift samt introducere køberen til centrale samarbejdspartnere, rutiner og beslutningsprocesser. Derudover står sælger til rådighed på telefon og mail i en efterfølgende periode for sparring og afklaring.

Det er væsentligt at nævne, at virksomheden har en erfaren butikschef, som er med hele vejen og udgør en stabil og kompetent ressource. Butikschefen sikrer kontinuitet i driften og fungerer som daglig sparringspartner og oplæringsstøtte for køberen – både før, under og efter overdragelsen.

Oplæring og overdragelse er en del af købesummen og dermed uden særskilt betaling.

Sælger tilbyder finansering

Finansiering udbetaling:
500.000 DKK
Finansiering renter:
0 %
Brug for rådgivning omkring køb eller salg af virksomhed?
Få hjælp af en virksomhedsmægler

Ekstra information

Visninger:
487

Sælger kontaktet:
6

Følger annoncen:
1

Annonce id-nummer:
39051

Årsag til salg:
Andet

Annonce oprettet den:
16-01-2026
Udbudspris 1.300.000 DKK