Denne annonce er inaktiv.
Søg på lignende virksomheder

Få besked hvis annoncen bliver aktiv

Bæredygtig og løs-vægt dagligvarebutik i Odense C

Ansatte
Under 5
Flytbarhed
Ikke flytbar
Gem annonce
Skal overtages hurtigt - derfor den lave pris ! Kontakt os senest 26.Marts !

- Hvis du er interesseret i en overtagelse, skal du skrive til os senest 26. Marts -

Silo Marked åbnede i Marts 2020 på en attraktiv beliggenhed i midten af Odense. Nørregade som butikken ligger på er i løbet af det sidste år blevet omdannet til ny flot gågade som går direkte ned til den nye Odense Bymidte. Stationen ligge 3 minutter til fods den anden retning. Den nye letbane går lige rundt om hjørnet, og der er også rige parkeringmuligheder hel tæt på i det store nye underjordiske parkeringsanlæg.

Der er voksende opmærksomhed på bæredygtighed og forbrugere bliver mere villige til at træffe beredygtige valg, når de handler. Derfor er “Zero Waste”-butikker er allerede vidt udbredte rundt om i Europa, mens tendensen kun lige er begyndt i Danmark. Disse butikker findes i bl.a. København, Århus, Kolding og Aalborg, og Silo Marked er den eneste af sin slags i Odense og på Fyn.

Silo Marked har været i TV2Fyn ad flere omgange og ligeledes i lokale dagblade. Silo Marked er ofte været inviteret til diverse events og seminarer, når der skulle drøftes bæredygtighed.

Kombinationen af trend og den fine beliggenhed i Odense C gør, udgør tilsammen et stort potentiale for en butik som Silo Marked. Samtidig er alle etableringsopgaverne nu overstået, så en en ny ejer kan fokusere fuldt ud på markedsføring og videreudvikling af butikken.

Du er meget velkommen til at kontakte os for en uforpligtende samtale - vi svarer gerne på alle dine spørgsmål.

Økonomiske nøgletal

Silo Marked har været kraftigt påvirket af nogle udefrakommende begivenheder siden åbningen. To uger efter åbningen kom den første coronanedlukning og 10 mdr. senere lukkede hele gaden ned med et omfattende vejarbejdede, som varede i næsten et år, og først lige er afsluttet. Silo Marked har derfor endnu ikke oplevet en periode med normale omstændigheder. Dette kombineret med at butikken har haft meget begrænset kapital til markedsføring har medført at Silo Marked endnu ikke har været i nærheden af at udleve sit fulde potentiale.

Omsætning 2020 ex moms: 560.000
Overskud før skat 2020: 21.000
Årlig løn før skat 2020: 61.500

Omsætning 2021: 446.000
Overskud 2021: Regnskab endnu ikke udarbejdet
Årlig løn før skat 2021: 57.000

Regnskab

  • Omsætning:560.000 DKK
  • Ebitda: 45.000 DKK
  • Resultat før skat: 21.000 DKK
  • Balancesum: 138.000 DKK
  • Afkastningsgrad

  • Overskudsgrad

Produktet

Silo Marked sælger økologiske dagligvare i løs vægt: Bælgfrugter, pasta, ris, korn, frø, nødder, mel, sukker, tørrede frugter, krydderier, chokolade, vingummier og flydende produkter som olivenolie, rapsolie osv. Vi sælger også . Vi sælger også bæredygtige non-food produkter, som rengøringsmidler, sæbe, personlige plejeprodukter, beholdere, kander og flasker i glas og stål og mange andre dagligvarer, som enten er komposterbare, bionedbrydelige, genbrugelige eller plastikfri.

Der er også stort potentiale for at videreudvikle på sortimentet med f.eks. lokalt producerede grøntsager og lokale håndlavede fødevarer som syltetøj, honning, øl, saft osv. De lokale økologiske landbrug har udvis stor interesse i et samarbejde, og vi videregivere gerne vores kontaktoplysninger til dem.

Markedsføringskanaler

Markedsføringskanaler:
Silo marked bruger pt. følgende markedsføringskanaler:
Instagram - 2050 følgere
Facebook - 3800 følgere
Nyhedsbrev, mailchimp.com - 850 abonnenter
Samarbejder med instagramere/influencere
- Alle konti kan efter ønske overtages af køber. Køber kan også overtage al billedmateriale og andet markedsføringsmateriale.

Omkostninger

Faste udgifter pr måned ex moms:
Husleje inkl vand og varme: 11.840
Forsikring: 600
Leje af betalingssystem: 600
Betalingsudbyder: 350
Internet: 250
Regnskabsprogram: 245
Website: 100

I alt: 14.185 kr/m ex moms

Variable udgifter pr måned ex moms:
Varekøb: 18.500 kr/md

Aktiver

Lokaler:
Kontor/lager/toilet: 35m2
Fødevarelager: 12m2
Butik: 65 m2
- Lokaler overtages af køber som beset - huslejekontrakt overtages af køber på uændrede vilkår efter aftale med udlejer.

Varelager: 0,- (igangværende lukkeudsalg)

Huslejedepositum: 55.000 ex moms (inkluderet i salgsprisen). Køber overtager sælgers depositum efter aftale med udlejer.

Inventar: 150.000,- ex moms (inkluderet i salgsprisen):
- Fuldt butiksinventar, belysning, lagerreoler, alarmssystem, industriopvasker samt diverse driftsudstyr
- Specialfødevarebeholdere i butik (ny-værdi ca. 72.500,- ex moms)

Inventar på 150.000 kr. inkluderet i prisen Sælger tilbyder at få inventar med som en del af udbudsprisen

Virksomhedens historie

Silo Marked åbnede i Marts 2020, lige før Corona lockdown. Der var stor begejstring og opmærksomhed om butikken ved åbningen både på sociale medier og i lokale nyhedsmedier. I månederne op til åbningen kørte vi en succesfuld Crowdfunding, som skabte stor opmærksomhed og forventning til butikken. Ejer har gennem hele perioden stået alene med både ejerskab og drift af butikken. Ejers partner har assisteret med opgaver som inventar, udvikling, bogføring og økonomi. Butikken havde også mange frivillige involveret inden åbningen til at hjælpe med klargøring af butikken. Det har gennem hele Silo Markeds levetid været meget nemt at finde praktikanter i og med at de selv kommer og spørger. Vi har også haft praktikanter fra Jobcenteret og studerende fra SDU som har hjulpet med sociale media, nyhedsbreve mm.

Markedet

Butikken har ingen direkte konkurrenter i form af lignenden butikker, men der er naturligvis konkurrence fra almindelige supermarkeder og andre special-fødevarebutikker. Silo Marked er Odenses og Fyns eneste bæredygtige løs-vægt-butik. Der er for tiden i omegnen af 5-6 af denne type butikker på landsplan - den nærmeste ligger i Kolding. Markedet for bæredygtig dagligvarehandel vurderes at have stort og voksende potentiale.

Svagheder/udfordringer

Butikken mangler stadig generelt større kendskab blandt Odense-borgere
Der er behov for kapital/investeringer til markedsføring og evt. personale
Små butikker uden en kæde har generelt svært ved at forhandle på indkøbspriser. Dette gælder også for en butik som Silo Marked.
Det kan for nogle produkters vedkommende være svært at finde økologiske produkter i store emballager - hvilket er nødvendigt for at holde løs-vægt konceptet med minimalt emballageforbrug.
Nogle producenter kræver store minimums-ordrestørrelser, hvilket også gør det vanskeligt for små butikker som Silo Marked at indkøbe ved dem.

Stærke sider

- Odense er en by med virkelig mange unge og studerende på diverse uddannelsesinstitutioner. De unge er en vigtig målgruppe, når det kommer til bæredygtighed. Alene på Syddansk Universitet i Odense går der over 30.000 studerende.
- Butikken ligger rigtig godt midt i det nye hotspot i Odense centrum. Denne del af Nørregade er blevet omdannet til en meget smuk gågade, som ligger lige mellem stationen og den lækre nye bymidte i Odense.
- Konceptet passer rigtig godt til området, hvor der også ligger restauranter og caféer med fokus på bæredygtighed
- Der er i 2021 blevet etableret helt ny og flot glasfacade på butikken
- Bæredygtighedstrenden må forventes kun at blive større i fremtiden
- Mulighed for at sælge online madvarer i løs-vægt - der er kun 1 webshop i Danmark, der sælger løs-vægt online
- Mulighed for at udvide med salg af lokalt producerede øko-grøntsager
- Butikken har en stor og vigtig andel af stamkunder
- Medlemskort har fra starten været populært. Kunder betaler 200kr, for et medlemsskab og opnår 10% rabat i et år. Silo Marked har pt ca 70 medlemmer.
- Silo Marked har vi fra starten investeret i udvikling af et nemt og simpelt betalings- og vejesystem, hvor kunden først vejer sin tomme beholder og sætter et lille mærkat på - herefter fylder kunden sin beholder med ønsket vare - og så bipper ekspedienten den fyldte emballage ved kassen. Et system der fungerer virkelig godt i praksis. Betalingssystem og lejekontrakt kan uden problemer overtages af køber.

Opstartshjælp

Vi vil være fuldt ud behjælpelige med information og vejledning til en ny ejer i en nærmere aftalt periode, og vi vil med glæde sætte dig ind i alle detaljerne.

Brug for rådgivning omkring køb eller salg af virksomhed?
Få hjælp af en virksomhedsmægler

Ekstra information

Visninger:
2230

Sælger kontaktet:
4

Følger annoncen:
3

Annonce id-nummer:
34617

Årsag til salg:
Fokus på andre forretninger

Annonce oprettet den:
25-01-2022
Udbudspris 150.000 DKK