Denne virksomhed er ikke længere til salg. Søg på lignende virksomheder

Salg, service og reparation af DJ udstyr

Egeskovvej, Vamdrup
Ansatte
Under 5
Flytbarhed
Kan flyttes
Gem annonce
2 webshops og service værksted med lille udstilling

Dansk DJ Teknik er en veletableret virksomhed i en nørdet niche med fede produkter og til tider rigtig store ordre. Den primære beskæftigelse er reparation og service. Dertil kommer salg af reservedele og udstyr via virksomhedens to webshops (danskdjteknik.dk og djspareparts.com). Virksomheden har de rigtige kontakter båden vad angår kunder og leverandører. Dansk DJ Teknik er forhandler af markedsledende mærker som Pioneer DJ og Denon DJ. Virksomheden har nogle af landets absolut største lyd og lysfirmaer samt natklubkæder som kunder, herunder Crazy Daisy og Zwei Grosse Bier Bar. Denne lille forretning har så mange uudnyttede potentialer at det halve kunne være nok.

Økonomiske nøgletal

>>> Ved interesse for virksomheden kan indgående indsigt i regnskaberne arrangeres.

Herunder ses i grove tal omsætningstal

Omsætning i 2021 = Indeværende regnskabsår = 290.000
Omsætning i 2020 = (Trods Corona) =415.000
Omsætning i 2019 =350.000

Omsætningen for 2020 er fordelt således:
Udlejning 20.000
Service og reparation 96.000
Salg af brugt udstyr 190.000
Salg af nyt udstyr 100.000
Andet 10.000

Overskud før skat i første halvår af indeværende regnskabsår er i cirkatal 65.000.


Overskud før skat: 115.000 DKK

Produktet

Service & Reparation
DJ pulte er dyre og har et hårdt liv på landevejen med den mobile omrejsende DJ, og på landets natklubber hvor udstyret køre mange timer ved høj intensitet og ofte stænk fra øller og colaer i luften.
Konkret tilbyder Dansk DJ Teknik kunden lynhurtig reparation af deres enheder - og mulighed for lånepult imens reparationen står på. En håndfuld erhvervskunder har tegnet en serviceaftale (som dog er nedlagt under Corona) som knytter et stærkt og loyalt bånd mellem Dansk DJ Teknik og kunden. Kunderne vælger Dansk DJ Teknik til grundet det store know how, den uformælde tone, den personlige relation og at der altid er åben.

Salg
Dansk DJ Teknik har fornuftige indkøbsaftaler i branchen og kan blandt andet købe reservedele direkte hos Pioneer, hvilket er ret bemærkelsesværdigt. Disse reservedele sælges på virksomhedens to webshops (danskdjteknik.dk og djspareparts.com). Fra den internationale webshop (djspareparts.com) sælges der dele til hele verden og det er lykkedes at få ordre helt nede i Syd Afrika. med til den internationale shop følger et facebook forum med 500+ medlemmer fra hele verden som hver uge skriver om udstyr og problemer de oplever, denne gruppe er et godt sted at fiske kunder.
Der sælges i snit en pult i måneden, til gengæld er beløbene så at sige altid over 8000 og typisk også på den anden side af 15.000. Avancen er dog ikke så høj, på mange af de store produkter ligger den mellem 10-20%. Dertil kommer en række småvare som typisk har 100% avance.

Udlejning
Det er bare fedt at sælge den samme vare flere gange! Og da DJ udstyr er dyrt, er der mange som vælger at leje udstyr fremfor at købe. Derfor tilbyder Dansk DJ Teknik et smalt udvalg af DJ Pulte samt højtalere og andre relaterede småeffekter.

Markedsføringskanaler

Kunderne kommer til Dansk DJ Teknik, næsten af sig selv - mund til mund og SEO

DJ udstyr er dyrt, og når det går i stykker gør de fleste et stort stykke research arbejde for at undersøge mulighederne for at få repareret deres dyre grej. Det betyder i praksis at folk finder vores SEO stærke hjemmeside både når de søger efter serviceværksted eller hvis de googler specifikke reservedelsnumre.

Virksomheden har et fantastisk ry i branchen og i facebook forummer bliver virksomheden så at sige altid nævnt af tideligere kunder når nogen laver et reparationsrelateret opslag. Facebook er en stor salgs og reklame platform for virksomheden!

Omkostninger

Virksomheden har i runde tal faste omkostninger for 3200 ex. moms/Måned fordelt således:
Husleje 2200 ex. moms
Diverse abonnementer (herunder webshops) 1000 ex. moms

Hertil kommer variable omkostninger som hovedsageligt er domineret af varekøb. Hvis man er god til at købe ind i store portioner vil man kunne spare mange penge, da der går en del til fragt og bankgebyrer ved handel med udenlandske leverandører. Jeg har ikke været god nok til at købe stort ind.

Aktiver

Virksomheden bor i et 50m2 lokale ude på landet. Der er ikke tale om et særligt storslået lokale, men mine kunder kommer glad og gerne ind med deres udstyr. Generelt er kunderne i denne branche vandt til at køre efter tingene.

Med til virksomheden kan følge et varelager af reservedele. Der er dele for omkring 49.000+moms og disse vil være et vigtigt aktiv for at kunne drive virksomheden fra dag ét.
Der er også mulighed for at købe en række andre varer med, herunder:
Røgvæske
Decksavere
Controlvinyler
Stativ covers

Hertil kommer en lang række andre aktiver som kan tilkøbes ved interesse. Listen består blandt andet af:
DJ pulte
Højtalere
Udstillingsinventar
Emballage

Varelager på 97.000 kr. er ikke inkluderet i prisen Sælger ønsker at sælge sit varelager men det er ikke en del af udbudsprisen.
Inventar på 10.000 kr. er ikke inkluderet i prisen Sælger ønsker at sælge sit inventar men det er ikke en del af udbudsprisen.

Virksomhedens historie

Jeg manglede selv et sted hvor jeg kunne få repareret mit udstyr hurtigt, og til en ordentlig pris. Og da jeg alligevel var ved at være kørt fast i livet som omrejsende DJ begyndte jeg selv at reparere lidt i det små, og fandt hurtigt ud af at det slet ikke var så besværligt som jeg havde frygtet. Det tog hurtigt fart, da hastighed og vidden på dette område var en stor mangelvare!

Markedet

Markedet er delt mellem B2B og B2C.

B2B
Hos B2B kunderne skal DJ udstyret bare virke, da det er en vital del af B2B kundernes virksomheder. Derfor handler de hurtigt, og stiller sjældent spørgsmål ved prisoverslag på reparationer samt reservedelspriserne. Til B2B kunderne kan der også ofte sælges en del tilbehør såsom Decksavers som er en god ting at sælge ind på klubberne.

B2C
B2C kunderne har typisk mindre budgetter, men er nemmere at få til at impulskøbe tilbehør og custom ting. De tager længere tid i behovs afdækkelsen men der er til gengæld rigtig mange kunder og det

Svagheder/udfordringer

Virksomhedens største udfordringer er de mange meget forskellige aktiviteter jeg har haft gang i. Man ville med fordel kunne udvælge en række aktiviteter og satse stort på dem. Eksempelvis gå all in på at sælge reservedele til hele EU - et kæmpe potentiale.

Stærke sider

Virksomheden har et godt loyalt kundegrundlag allerede, og et godt og kendt navn. Alt det indledende arbejde er gjort, så nu skal der bare skaleres - desværre er jeg bare en opstarts type.

Ideel køber

Den ideelle køber har enten en stor vidden om elektronik og reparationer og vil derfor kunne drive værkstedet til et højere niveau. Alternativt er du en marketing haj som forstår at bygge de to shopify webshops op til noget stort!

Opstartshjælp

Jeg ser gerne at mit lille barn bliver hjulpet godt videre, og jeg vil derfor gerne tilbyde en vis hjælp i forbindelse med overdragelse. Der kan også være tale om et glidende generationsskifte. Det kan vi snakke til rette!

Beliggenhed

Brug for rådgivning omkring køb eller salg af virksomhed?
Få hjælp af en virksomhedsmægler

Ekstra information

Visninger:
1571

Sælger kontaktet:
0

Følger annoncen:
0

Annonce id-nummer:
33132

Årsag til salg:
Andet

Annonce oprettet den:
02-11-2020
Udbudspris 35.000 DKK