Mjødgård - Partner til mjødbryggeri søges - Danmarks ældste mikro mjødbryggeri.

Heeringvej, Dalby
Ansatte
Under 5
Flytbarhed
Kan flyttes
Region
Sjælland
Gem annonce
Vi søger nye folk til vores team. Gerne med interesse i salgsarbejde eller markedsføring
Søger en medejer

Ejer ønsker at finde en potientiel medejer til virksomheden ved salg af ejerandele.

Mikrobryggeri, med stor fokus på værdier og høj kvalitet af vores vin, brygget på lokale råvarer.
Vi har en klar profil og faste kunder, b.la. i museums - og turistbranchen. En god loyal kundekreds, webshop og en klar markedsprofil.

Søger nye partnere til virksomheden eller et direkte salg.
Vi har brug for at der kommer ny kapital ind i bryggeriet, for at sikre lidt luft til at kunne virksomheden tilbage i det sikre gear vi har kørt i, så vores brygger igen kan dedikere sig 100% til arbejdet, og tage bedre styring på opgaverne, samt påtage sig de nødvendige opgaver (nye).

Anden årsag er at en partner evt. kan løfte vores salg, enten ud i større brancher, kæder eller på eksportfronten. En person som kan få rykket vores salg over til større og mere stabile salgskanaler.
Det kan også være en partner som kan rykke vores markedsføring.
Vi har et breds sortiment og nye spændende produkter på vej, bl.a. spiritus.

Hvem er vi og hvem søger vi?
Thomas er bryggeren og hovedejer i Mjødgård og ham som købte Mjødgård i 2018. Han er bryggeren som strå for produktudviklingen og er udvikler på de tiltag bryggeriet har, i forhold til smagsvarianter, flaske varianter, koncepter og brandet.

Som tidligere museums formidler og evnet planlægger står han også for den del i Mjødgård.
Jesper, er medejer og står i det daglige for vores kundekontant og sidder med det tekniske arbejde med hjemmeside og sociale medier.
Derudover har vi 3 unge medarbejdere som er timelønnet til at være med på markeder og i bryggeriet til tapning m.m.

Vi har tidligere haft en SoMe ansat, men pt. er stillingen nedlagt da personen blev opsagt.
Vi vil gerne have en ny person til at varetage den funktion igen, men timingen skal passe og den rette person findes, så vi kan få en strømlinet markedsføring.
Vi kunne godt se en ny partner komme med salgserfaring, gerne med fokus på det opsøgende salg, en som kan gå ud og få nye kunder og salgskanaler etableret.
En som vil have en administrativ rolle, f.eks. økonomien. Det kunne være en ny administrativ direktør.
En ny partner kan også være ansvarlig for markedsføringen og have den kasket på.

Regnskab

Afkastningsgrad
7%
Soliditetsgrad
57%
Likviditetsgrad
153%

Økonomiske nøgletal

Omsætningstal:
2018: 378.000 kr. (Året for ejerskiftet)
2019: 675.000 kr.
2020: 577.500 kr.
2021: 888.878,96 kr. (pr 31.12)
2022: forventer at nå 1.000.000 kr. + (stigning skal komme på festival jobs og eksport).
 
Tallene for 2021 er fordelt således;
B2B: 499.065,37 kr.
B2C: 322.356,79 kr. (heraf 188.300 kr. i webshop)
Eksport: 67.456,80 kr.
 
Der er ved årets udgang (2021) 13.000 liter mjød på tanke, som kan sælges i løbet af 2022.
Vi arbejdet løbende på at øge produktionen, for at være bedst rustet til evt eksport eller private label projekter.
I 2021 er der lavet 3000 liter ekstra. Der blev solgt pr. 31.12. ca. 5000 liter. ca. 10.600 flasker, fordelt på 4 størrelse flasker.

Vi har i start 2022 hævet vores priser pr. flaske, så tallene er vejledende og ikke 100% dem vi kan regne med pt. Men stigninger på indkøb af diverse ting passerfint med salgsprisens stigning.

Varekostpriser:

-- B2C
75 cl flaske: 178 kr. i salgspris = 142,4 (uden moms).
Kostpris – 27,27 = fortjeneste på 115,13 kr.
En kalkule på 4,22
35 cl flaske: 98 kr. i salgspris = 78,4 (uden moms).
Kostpris – 14,16 = fortjeneste på 64,25 kr.
En kalkule på 4,54

-- B2B
75 cl flaske: 89 kr. i salgspris.
Kostpris – 27,27 = fortjeneste på 61,73
En kalkule på 2,26
35 cl flaske: 49 kr. i salgspris.
Kostpris – 14,16 = fortjeneste på 34,85 kr
En kalkule på 2,46

-- Dækningsbidrag inkl moms
Salgspris
178 kr. 84,68%

-- Dækningsbidrag ex moms
Salgspris
142,4 kr. 80,85%
B2C fortjeneste på 75 cl= 115,13 kr.
Dækningsbidrag ex moms i B2B

89 kr = 69,35%
Fortjeneste 75 cl= 61,73 kr.

Produktet

Vi sælger godt i den danske museumsverden, b.la. nationalmuseet, lufthavnen og andre niche butikker.
Høj kvalitet, vi vandt i marts 2022 guld ved Europas største mjødkonkurrence, med en af vores bryg, samt bronze på en 2. variant

Mjød er en vin brygget på honning. Vores mjød kan bedst sammenlignes med portvin, likør og lignende dessertvine.

Vi arbejder med en bæredygtig profil og tilgang til råvarerne, bruger kun lokale råvarer, vores mjød er naturligt gæret og alkoholen dannes ved en naturlig gæringsproces.
Vi har flere mjødserier, som findes i forskellige flaskestørrelser og designs. Det betyder også at vi med de 3 hoved serier kan have forskellige prisniveauer for vores flasker.

I vores design har vi stor vægt på et look, som afspejler vin, kvalitet og en nordisk ånd, uden vi bliver for stereotype i en opfattelse af at mjød er vikingernes drik.
Vi spiller med på den tanker om vikinger og mjød, men på en nedtonet måde, da vi gerne vil brande mjød som en moderne vin, også læner vi os op af ny nordisk køkken manifestet.

Markedsføringskanaler

Aktiver

Vi lejer en produktionshal, har lager og bryg for 500.000 svarende til årets salg og et stykke ind i 2023.
Leasingbil og tappeudstyr. Aktiver for i alt: 944.922 kr.

Varelager på 500.000 kr. inkluderet i prisen Sælger tilbyder at få varelager med som en del af udbudsprisen.
Inventar på 200.000 kr. inkluderet i prisen Sælger tilbyder at få inventar med som en del af udbudsprisen

Virksomhedens historie

Vi et er mikro mjødbryggeri, som startede konceptet i 2008 og er Danmarks ældste mikro mjødbryggeri. Vi har været igennem et ejerskifte i 2018 og i januar 2021 dannede vi et ApS, som er det der i dag er kørende.

Vi er et værdibaseret bryggeri, som vægter faglighed, kvalitet, design og formidling højt. Vi vægter den gode historie i alt hvad vi gør. Folk som smager vores mjød, skal kunne forstå vores råvare, forstå oprindelsen, og se for sig hvor vi henter vores ingredienser.
Dette skal også være gennemgående i vores markedsføring. Om vi sælger i Danmark eller udlandet, så er det bærende i vores fortælling, vores lokale og personlig forankring i råvaren, fra sin vækst til ingrediens i vores bryg.

Skabe en kvalitets mjød, som er en af de bedste vine i Danmark, hvis man søger dessertvin og let hedvin.
At skabe et sundt bryggeri, som er et spændende og innovativt firma.
En arbejdsplads med kreative tanker og indflydelse for alle involverede.
Et koncept som skaber en interessant eksportmulighed, hvor vi altid kan fylde på af nye kvalitetsprodukter, som ikke bare stopper med én mjød serie.
At vi vil være et sted man har lyst til at besøge og opleve, for at få historien ind, på et personligt plan.
Mjødgård er mere end bare et bryggeri. Vi er skabere af historie, kvalitet og gode oplevelser og fortællinger.

Svagheder/udfordringer

Største udfordring er billig importeret mjød på markedet, som er lagt under vores pris niveau og kvalitet. Der er ofte den de fleste danskere når at se/smage først og den er på ingen måde imponerende i smagsoplevelse.

2. svaghed er ustabilt salg, hvilket påvirker likviditeten.

Stærke sider

Vores design, smagen på vores produkter og den gode historie vi har bag os.

Vision

Bryggeriets potentialer:
Ser man på mjødmarkedet i f.eks. USA er mjød en populær drik, der er ved at gøre det samme som mikro øl gjorde for 15 -2+ år siden.
Der åbner mjødbryggerier konstant i USA og det er med tilknyttede bar og spisested.

Vi overvejer at starte et samarbejde med et amerikansk bryggeri, om et forsøg på at spille med på vikinge populariteten derover, hvor vi laver vores bryg som licens brygning i staterne, med vores opskrifter, brand og historie.

Vi arbejder ved siden af vores mjød også på udvikling af en destilleret mjød. Den proces er vi i gang med på 3. år og vil i foråret 2023 udgive det første batch, som bliver en spiritus på niveau med en god rom.

Vi har i 2 år arbejdet med 2 andre bryggeriet på et eksportprojekt til Sydkorea, hvor vi har en person siddende i Sydkorea, som varetaget importdelen og er ansvarlig for at finde
forhandlere.
Var det ikke pga. corona var vi for et år siden gået i gang med at lave de første større ordrer, men potentialet på et eksporteventyr er så stort at vi i 2023 forventer at se resultaterne og der vil stå med en god forretning, hvor vi kan øge produktionen blot til eksport.

Ligeledes er det et mål for Mjødgårds ejer, at få sat et sted op hvor vi skal afholde events med mjød, mad og musik, et projekt vi testede med god succes i 2020.
Vi er i dag mere forbundet med turisme og oplevelsesbranchen, samt lidt delikatessebutikker.
Et nyt mål og valg for retningen i forhold til B2B kunne være at se ind i butikskæder som kunne være spædende med et gourmetprodukt som vores.

Ideel køber

En person som vil arbejde strategisk og målrettet i vores salg. Få sat et nyt fokus op på vores B2B marked og B2C.
En som vil være med til at udvikle strategien, men også selv være opsøgende i salget.

Det kunne også være ne person er dygtig til markedsføring og vil løfte den post hos os.




Opstartshjælp

Alt er muligt her.

Vi kan finde ud af det hele, også ved et køb af hele virksomheden, så er vores brygger og hovedejer klar på at overleverer og være med i en længere periode

Beliggenhed

Offentlige spørgsmål

Der er indtil videre ikke skrevet nogle offentlige beskeder. Du kan blive den første...

Det er anonymt at stille et offentligt spørgsmål og bliver først offentligt efter godkendelse og svar af sælger
Brug for rådgivning omkring køb eller salg af virksomhed?
Få hjælp af en virksomhedsmægler

Ekstra information

Visninger:
2482

Sælger kontaktet:
10

Følger annoncen:
4

Annonce id-nummer:
34965

Årsag til salg:
Fokus på andre forretninger

Annonce oprettet den:
02-05-2022
Søger en medejer

Ejer ønsker at finde en potientiel medejer til virksomheden ved salg af ejerandele.

Udbudspris 1.300.000 DKK