Denne annonce er inaktiv.
Søg på lignende virksomheder

Få besked hvis annoncen bliver aktiv

Opret en søgeagent og få en e-mail, når en relevant virksomhed kommer til salg

Online rejsebureau på hobbybasis

Ansatte
Under 5
Flytbarhed
Kan flyttes
Region
Ikke oplyst
Gem annonce
Specialrejser til Venezuela og Caribien

Sælges:
Navn og domæne, hjemmeside, database med nyhedsbrevsmodtagere, netværk med samarbejdspartnere i Venezuela og Caribien.

Sælges ikke:
Regnskabsmæssige aktiver er ikke til salg (dvs. primært IT- og kamera-udstyr). Bankgarantier overfor PBS og Rejsegarantifonden (i alt kr. 350.000) er personlige hæftelser og medfølger heller ikke. CVR-nummer sælges ikke.

Rejsebureauet befinder sig i en niche hvor der er meget få eller ingen andre rejsebureauer. Specielt i Venezuela er indkøbspriserne for rejser relativt lave, hvilket muliggør et pænt dækningsbidrag på de enkelte rejser. Specielt vores fiskerejser mener jeg har et stort potentiale. Vores populære Los Roques-fiskerejser sælger vi til en pris omkring 60 % af tilsvarende rejse hos en stor dansk fiskerejse-specialist.
Største omsætning er dog lavet på solrejser til Isla Margarita.

På trods af mange udgifter til IT-udstyr m.m., annoncering og finansiering havde jeg i 2010 et mindre overskud.

Konkurrence

Specialrejser er generelt præget af hård konkurrence, men med gode dækningsbidrag. I mit rejsebureau oplever jeg at der er et stort potentiale, og at man med enkle midler (eks. Adwords) kan øge omsætningen. Arbejdsbyrden stiger imidlertid proportionalt med omsætningen. Det er derfor primært din tilgængelige tid som sætter grænser for potentialet på kort sigt. På længere sigt vil konkurrencen fra andre rejsebureauer naturligvis spille en større rolle.

Ideel køber

At drive rejsebureau uden ansatte kræver at du selv har overblik over alt fra godkendelse og rapportering til Rejsegarantifonden, annoncering, hjemmeside, regnskabsføring og til produktion og udvikling af rejser.
Dette kræver naturligvis at man har en bred vifte af kompetencer eller, at man er god til at outsource sine arbejdsopgaver.

Opstartshjælp

Jeg vil i et rimeligt omfang være behjælpelig med overdragelse og opstart samt stå til rådighed for spørgsmål.

Min primære interesse er at rejsebureauet drives videre, da jeg har lagt mange kræfter i opbygningen og gerne vil se det videreført. Jeg vil derfor være interesseret i fortsat at involvere mig (dog ikke i den daglige drift) mod at beholde en mindre ejerandel hvis du ønsker dette.

Brug for rådgivning omkring køb eller salg af virksomhed?
Få hjælp af en virksomhedsmægler

Ekstra information

Visninger:
1902

Sælger kontaktet:
2

Følger annoncen:
1

Annonce id-nummer:
11670

Årsag til salg:
Ikke oplyst

Annonce oprettet den:
30-05-2011
Udbudspris 15.000 DKK