Virksomheden er solgt
Sidste udbudspris var 35.000 DKK

Søg lignende virksomheder

Swapamok.dk - Luksus Genbrugsbutik ved Strøget i Kbh. - med tilhørende ApS

Ansatte
Under 5
Flytbarhed
Ikke flytbar
Gem annonce
Unikt butiks koncept med masser af muligheder!

Pga. sygdom sættes ApS med tilhørende webshop og butik ved Strøget i København til salg. Selskabet er etableret tilbage i 2011 og har været frontløber indenfor den danske deleøkonomi med fokus på tøj, sko og accessories til kvinder.

Butikken er åbnet tilbage i 2015, men grundet sygdom har vi ikke længere mulighed for at passe driften, hvorfor vi søger en ny ejer af det samlede koncept til at stå for den videre udvikling.
Hvad indgår: Koncept, webshop, butik, inventar og fuld lagerbeholdning.

Butikken mangler en forretningsorienteret ildsjæl. Der er behov for markedsføring.

Men med indgang fra Strøget, kun små 40 meter til butikken, så er der gode muligheder for at skabe en god forretning - det eneste du skal, er at overtage nøglerne mod en minimal betaling til at dække det der direkte følger med.

Økonomiske nøgletal

Vi vælger ikke at vise omsætnings tal, idet butikken og webshoppen har lidt under lang tids sygdom. Der er en samlet omsætning i selskabet over flere år på lige under 1 mio. kr., men da store dele af dette stammer fra anden forretning som ikke medfølger, er regnskabet ikke retvisende for butikkens økonomi.

Man skal altså ikke overtage selskabet for de historiske nøgletal, men fordi man får en butik med indgang fra Strøget, et fuldt varelager, en webshop, et unikt forretnings koncept hvor du reelt kan drive forretning uden at købe til lager, og dertil er hele området hvori butikken ligger ved at blive opgraderet til gavn for både butikker og besøgende.

Butikslejemålet er afgrænset til tøj/genbrugsbutik, andet skal godkendes af udlejer. Der er ikke afståelse på lejemål, men indskud på 3 måneders husleje, værdi ca. 22.000 kr., indgår i salgsprisen.

Produktet

Luksus genbrug med tøj, sko og accessories til kvinder. Dertil designer outlet med nye varer til gode priser.
Konceptet er unikt idet kvinder kan indlevere brugt tøj i god stand, meget er reelt nyt, mod betaling i point som kan bruges i butikken - de får altså ikke kontanter men kan bytte sig til andet brugt tøj, og betaler dertil pt. 150 kr. om måneden som medlemsskab. Butikken bestemmer hvad der tages ind!

Det interessante er dertil at;
1. Tøjet kan ligeledes sælges til "almindelige" kunder - hvor der altså ikke er nogen lager omkostning,
2. 9 ud af 10 bytte medlemmer indleverer væsentlig mere tøj end de tager ud - der er derfor rigeligt at sælge.
3. Med beliggenheden ved Strøget er der gode muligheder for at sælge både second hand og nye varer til de mange forbigående danskere og turister.

Markedsføringskanaler

Online via Facebook, Google og Instagram - Instagram profilen er direkte integreret i webshoppen.
Fysisk via butikkens beliggenhed med indgang fra Strøget - her er tillige forbedringer på vej via den generelle opgradering af området.
Der er dog plads til mange forbedringer på dette område, så kompetencer heri er en klar fordel.

Omkostninger

Forpligtelser: Overtagelse af lejemål med 6 måneders opsigelse (indskuddet dækker ½-delen – husleje/md kun 6.150 kr. inkl varme), en ansat butiksassistent med ca. 11 timer om ugen af 120 kr./time+ferie, ca. 6.000 kr./md. (funktionærlov gældende), kunder med ”point” til gode (de indleverer godkendt tøj mod betaling i point og betaler pt 150 kr. pr. måned – intet finansielt udestående – og de leverer samtidig gratis varelager!).

Webshoppen koster under 500 kr. om måneden i drift.

Hertil kommer den nye ejers egen tid, kræfter og engagement.

Selskabet har ingen gæld.

Omkostninger er som ses meget begrænsede - men der er behov for markedsføring - en post der grundet sygdom har været nedprioriteret.

Aktiver

1. Butik på 21 m2 med ekstra tilhørende udendørs areal - der er overdækket glastag udenfor butikken, så området er anvendeligt året rundt.
Butikken er beliggende i Strøgets flotteste gård/arkade i den "fine" ende af Strøget. Hele området er netop nu ved at blive opgraderet på udlejers regning - nymalet, nyt lys, nye skilte, nye planter mv. (Udover butikken medfølger mindre lagerlokale med eget toilet).
2. Webshop bygget på Wix platform.
3. Varelager - butikken er fungerende idag og alt følger med.
4. Koncept - et unikt bytte/swap koncept hvor kunderne selv leverer butikkens varelager - og dertil betaler 150 kr. om måneden for at være medlem... Det er dertil muligt dels at tage dyrere luksus varer ind i kommission (indtægt deles normalt 50/50 ved salg), og dertil er det muligt at sælge sær-indkøbte varer til de mange strøgkunder og turister (de "gratis" bytte/swap varer er ligeledes til salg da der altid er overskud af varer). Butikken er brandet som "Luxus secondhand & designer outlet".

Varelager på 30.000 kr. inkluderet i prisen Sælger tilbyder at få varelager med som en del af udbudsprisen.
Inventar på 5.000 kr. inkluderet i prisen Sælger tilbyder at få inventar med som en del af udbudsprisen

Virksomhedens historie

Billeder og lyd er ofte nemmest at forstå:

Konceptet blev i 2011 foreviget på TV2 Nyhederne - da kun som web-koncept: https://youtu.be/PAKlxQg3cP4

Butikkens lancering i 2015: https://youtu.be/hXrNFpU71to

Ideel køber

Du går grundlæggende ind for genbrug (nej, vi er ikke selv fanatiske). Du ønsker at drive en unik forretning som der kan sættes et personligt præg på - vi er på fornavn med alle stamkunder. Du behersker de sociale medier som er den vigtigste kommunikations platform. Den ideelle ejer er nok mere iværksætter end butiksindehaver. Du ved at markedsføring er grundlaget for næsten al forretning - man kan sjældent høste før man har sået. Du kender måske til tøjbranchen - dog ikke noget krav, da konceptet er meget mere og andet. Du kan se det interessante i at have en butik, hvor største delen af de solgte varer ikke har nogen indkøbspris - dvs. ikke nogen stor lagerbeholdning der bare taber i værdi.

Opstartshjælp

Da det eksisterende forretnings koncept er ret så unikt, er vi selvfølgelig behjælpelig med både viden og erfaring. Selskabet sælges alene pga. sygdom som gør butiks driften svær, men med ønsket om at konceptet som vi har brugt 8 år på overlever, vil vi i en overgang stå til rådighed - dog ikke til drift.

Brug for rådgivning omkring køb eller salg af virksomhed?
Få hjælp af en virksomhedsmægler

Ekstra information

Visninger:
2414

Sælger kontaktet:
11

Følger annoncen:
2

Annonce id-nummer:
30973

Årsag til salg:
Helbred

Annonce oprettet den:
07-02-2019
Udbudspris 35.000 DKK