Denne annonce er inaktiv.
Søg på lignende virksomheder

Få besked hvis annoncen bliver aktiv

Magento webshop med bådudstyr - 5 mio. i omsætning - Dækningsbidrag: 890.000 DKK

Ansatte
Under 5
Flytbarhed
Kan flyttes
Region
Midtjylland
Gem annonce
Spændende fuldtidsjob for den sejlerinteresserede - 25% vækst ÅTÅ

Velkørende dropshipping-webshop, som kan give en god løn til iværksætteren. Super lean setup og god mulighed for at udvide omsætningen ved at tilføje flere leverandører. Vi sælger shoppen billigt dette efterår for at kunne fokusere fuldt ud på andre forretningsområder. Vi ønsker at finde en køber som er passioneret omkring sejlads og udstyr - er det dig?

Årsomsætningen seneste 12 måneder er godt 5 mio. kroner, hvilket svarer til en vækst på ca. 25% i forhold til året før. Vi holder topplaceringer på en række attraktive søgeord, som driver masser af organisk trafik og salg.

Finder vi den rette køber giver vi mulighed for at medvirke ved finansiering gennem en earn out. Det er dog et krav at du kan lægge minimum 50% af købesummen ved overtagelsen, så kontakt os venligst kun hvis du ved at du er i stand til at finansiere det.

OBS 1: Vi sælger aktivet (webshoppen, domænerne og alle rettigheder) - ikke selve virksomheden.
OBS 2: Du er naturligvis velkommen til at trække offentlige regnskabsdata, men da aktivet ligger i et udviklingsselskab (som ikke sælges) sammen med andre aktiver, kan de offentlige data ikke ligges til grund for aktivets udvikling og værdi.

Denne virksomhed har en dropshipping aftale Det betyder at man ikke selv har varer på lager men de bliver afsendt direkte fra leverandøren når man modtager en ordre.

Økonomiske nøgletal

Omsætning 1. september 2017 til 31. august 2018: DKK 5.152.000
Dækningsbidrag 2 (efter annoncering, tab på fragt mv.): 890.000 (17%)
Ca. 65% af salget foregår i dag i Danmark
Ca. 20% foregår i Norge
Ca. 15% foregår i Sverige

Produktet

Vi sælger bådudstyr som redningsveste, presenninger, tovværk, udstyr til rig, gaveartikler og meget andet maritimt, til kunder i hele Skandinavien, fordelt på ca. 10.000 varenumre. Her finder du et godt mix af varer fra etablerede og kendte mærker, samt white label-produkter til markedsoptimerede priser. Varerne leveres som drop shipping hovedsageligt dag-til-dag i Danmark, samt 2 gange pr. uge til Norge og Sverige. I Norge er opsat momsrepræsentation, så varer kan flyde ubesværet frem til kunden.

Markedsføringskanaler

Shoppen er drevet med fokus på søgemaskinetrafik. Det er vi ret gode til. Hvad vi ikke er gode til er sociale medier og nyhedsbreve, så hvis du er skarp her, kan du tilføje rigtig meget værdi og trafik.

Seneste 12 måneder iflg. Analytics:
- Google Ads, 43% af trafikken
- Organisk, 39%
- Direkte, 8%
- Affiliate, 8%
- Nyhedsbrev, 1,5%

Der er brugt et spend på ca. 280.000 på Google Ads seneste 12 måneder (indeholdt i DB2).

Omkostninger

Øvrige omkostninger (som ikke er indeholdt før DB2):
- Lønomkostninger: 167.000 (eksternt - kan evt. gøres af ny ejer)
- Hosting, software mv: 50.000
- Bogholderi: 80.000 (eksternt - kan evt. gøres af ny ejer)

Shopsystem

Aktiver

Som nævnt er det aktivet, og ikke selve virksomheden (ApS'et), der sælges. Aktivet omfatter:

- Webshop (Magento 1.9) på 3 sprog
- Alle varer og tekster
- Leverandøraftale
- Mailkartotek, 12.000 modtagere (heraf 7.500 i DK)
- Alle relevante konti (Mailchimp, Google Ads, PartnerAds osv.)
- Indgåede ordrer, som endnu ikke er leveret

Virksomhedens historie

Webshoppen blev startet i 2010, og voksede ret hurtigt, sammen med lancering i Sverige og Norge. Shoppen var en del af en virksomhed, som også tilbød konsulentydelser indenfor E-handel, og derfor har fokus mere været på optimering af trafik og platform, end på produkter og rådgivning.

Fokus på konsulentforretningen førte til adskillelse af de to forretningsområder, og en periode med flad udvikling i omsætningen på webshoppen pga. manglende fokus og ressourcer til udvikling. I 2016 blev shoppen flyttet til Magento, hvilket har sat gang i ny vækst, som i 2018 ligger på ca. 25% ÅTÅ.

De seneste to år har shoppen i det daglige været drevet af en elev, med support fra ejer, som ikke har hævet løn til sig selv. Det vurderes at shoppen ca. 6 måneder om året (marts til august) er et fuldtidsjob, mens den resten er året kan drives med færre timer, alt efter hvilke arbejdsopgaver man selv vil løse. I dag er bl.a. bogholderi outsourcet, ligesom enkelte kundeserviceopgaver er det.

Markedet

Markedet er i god vækst, som følge af den generelle udvikling i samfundet, som frigør flere penge til fornøjelser. Ca. 75% af omsætningen hentes hos private (B2C), mens resten hentes hos virksomheder, lige fra institutioner til entreprenørforretninger, Forsvaret, ministerier og flere andre.

Der findes enkelte konkurrenter i markedet, men ingen dominerende. Desuden konkurreres på enkelte varenumre med bl.a. T Hansen og Biltema.

Svagheder/udfordringer

Vores ubetingede svagheder - dér, hvor du kan tilføre mest:
- Sociale medier
- Nyhedsmails
- Produktkendskab og rådgivning
- Optimering af indkøb
- Flere leverandører

Jeg vurderer at omsætningen ved den rette indsats kan vækstes til det dobbelte indenfor 3 år ved at fokusere på ovennævnte områder.

Stærke sider

De stærke sider er nemme at identificere:
- Performance i søgemaskiner
- Lean og ukompliceret setup
- Intet lager

Ideel køber

Du er helt sikkert sejlsportsinteresseret, og i stand til at finansiere købet af en godt gearet shop, som giver mulighed for at leve af din hobby. Bedst, hvis du er dygtig til at skrive inspirerende produkttekster og guides, samt evt. optræde i sociale medier med din hobby, som nu er din forretning.

Sælger kan supportere med sine styrker (online marketing mv.), så du kan fokusere på at udvikle forretningen. Optimalt overtager du forretningen inden årsskiftet 2018/19, så der er god tid til at blive fortrolig med at drive forretningen, inden det går løs med sæsonen.

Opstartshjælp

Alt efter overtagelsestidspunkt, kan sælger indgå i omfattende oplæring i funktioner omkring både den daglige drift, platform osv. Da sælger arbejder professionelt med rådgivning indenfor E-handel, vil der være mulighed for at tegne langvarig supportaftale til specialpris, ligesom det er muligt at aftale løbende Skype-møder og E-mail support.

Umiddelbar oplæring vil være en del af købsaftalen. Herefter kan aftales nærmere. Det er vigtigt for sælger at klæde køber godt på til at få succes med forretningen.

Brug for rådgivning omkring køb eller salg af virksomhed?
Få hjælp af en virksomhedsmægler

Ekstra information

Visninger:
2466

Sælger kontaktet:
15

Følger annoncen:
8

Annonce id-nummer:
30450

Omsætnings status:
Har omsætning

Årsag til salg:
Fokus på andre forretninger

Annonce oprettet den:
24-09-2018
Udbudspris 890.000 DKK