Denne annonce er inaktiv.
Søg på lignende virksomheder

Få besked hvis annoncen bliver aktiv

Danmarks nye portal

Ansatte
Ingen
Flytbarhed
Kan flyttes
Gem annonce
Portal med plads til mere end 250 butikker

Har du lyst til at være ejer af Danmarks nye portal?
Portalen er oprindelig tænkt til kreative ildsjæle og kunst håndværkere, som ikke gider rode med at bygge egen webshop, markedsføre, opdatere, lave seo mm. men egentlig kun brænder for at producere nye smukke designs.
Brugerne opretter selv deres butik, bestemmer deres navn, beskrivelse af dem og deres kunst, opretter nye varer, prissætter, bestemmer leverings former, altså kort sagt de kan gøre det hele selv, OG endnu bedre, på under 10 min. er de luften med deres helt egen webshop, og de er en del af noget større!
Du tjener dine penge på det månedlige medlemskab, promovering af butikker på forsiden af sitet, markedsføring af den enkelte på div. platforme.
Så brænder du for markedsføring, branding, kommunikation, SEO og være herre i eget hus, er denne portal en god mulighed.
Portalen kan bruges til alle brancher, alle typer varer, så ønsker du ar oprette en portal hvor der handles sokker fra, så er dette også en mulighed. Eller ønsker du at kunne samle alle bådforhandlere i DK på et sted så er dette også en mulighed.

Økonomiske nøgletal

Virksomheden har været et udviklingsprojekt, og derfor findes der ikke afkastningsgrad, overskudsgrad og dækningsgrad.
Med kun 100 butikker er det muligt at have en omsætning på 12.900 kr./mdr. På nuværende tidspunkt er der 46 butikker. Der er et kundekartotek på ca. 100, hvor nogle vil kunne genaktiveres.

Produktet

Du hjælper kunderne med at drive deres webshop, så de kan bruge mest mulig tid på at producere nye designs.
Du har månedligt indtægt fra medlemskaber, promovering på sitet, promovering på div. platforme. Der er stor mulighed for at promovere deres butik, produkter og deres historie gennem nyhedsbreve (naturligvis mod betaling).
Der er lige ledes en stor mulighed for at øge indtægten ved at tilbyde kunderne at du opretter deres butik og de første 5 produkter for en bestemt pris.
På samme måde vil du kunne lave tillægsydelser, hvor du tilbyder at redigere deres produktbilleder.
Der er rig mulighed for, at opbygge et netværk for disse kunsthåndværkere, som du naturligvis faciliterer og derved har en indtægt på det.

Markedsføringskanaler

Virksomheden er på Facebook, Instagram, LinkedIn og nyhedsbreve.
Kunderne kommer via de sociale medier.
SEO er ikke opdateret.
Der er store muligheder for at forbedre på alle kanaler og derved øge opmærksomheden og ikke mindst din omsætning.

Omkostninger

Der er ikke de store omkostninger på nuværende tidspunkt.
Samlet omkostninger for domæne, mail og tlf. er 4000 kr./ år.

Aktiver

Der medfølger ca. 9500 postkort med logotryk.

Virksomhedens historie

Portalen er opstået på baggrund af egen mangel på en lignende portal.
Der findes utrolig mange i DK, som er kunsthåndværker ved siden af deres job. For mange af dem, er det ikke overskueligt at skulle oprette egen hjemmeside, sørge for at have den opdateret, sikre den korrekte SEO og markedsføring mm. Det vil tage alt for meget af deres sparsomme tid.
Og da det ikke var muligt at finde en lignende på portal i Danmark, besluttede jeg hurtigt, at den ville jeg skabe.

Målet var derfor:
Du skal kunne oprette din egen webshop på under 10 min. og have de første 3 produkter i luften.
Du skal ikke betale provision af dit salg, du skal kunne sælge frit. Det er derfor abonnement.
Du skal have mulighed for, at indgå i noget større.
På sigt var det målet at skabe netværksgrupper for de kreative. Tanken er både grupper hvor der udvikles ideer sammen, men også grupper hvor vi har fokus på det forretningsmæssig og især tiltænkt dem, som gerne vil arbejde med at flytte deres kunsthåndværk til at fylde en del af deres indkomst.
Det skal være muligt at tilkøbe særskilt markedsføring af deres produkter på de socialekanaler. Derudover skulle de kunne tilkøbe en portrætfortælling som ville komme i nyhedsbreve og deles på de socialekanaler.

Men hele grundtanken er, at vi er fælles om det. Dvs. at butiksejerne også skal fortælle deres netværk at de har deres webshop på denne portal, og opfordre dem til at følge med på de socialemedier mm.

Markedet

I dag findes der kun få konkurrenter på det danske marked. Men deres setup er ikke sammenlignelig med dette. De andre er egentlig blot en hjemmeside, hvor butikkerne er udstillet, det er ikke muligt at handle med det samme.
På verdensplan findes etzy og i Norge har de epla.

Svagheder/udfordringer

Den største svaghed i virksomheden er, at SEO og markedsføring ikke er koordineret korrekt og derved lægger der en stor mulighed for, at øge opmærksomheden og derved også indtjeningen.
Forbrugerne bliver mere og mere kvalitetsbevidste og ønsker samtidig at støtte dansk design, og nye designere. Derfor er der en god mulighed for at ramme dette marked.

Stærke sider

Konceptet er spændende for butiksejerne fordi de kan komme i gang relativt hurtigt.
De kan vælge mellem to abonnementer.
Et til 0 kr. men hvor de kun kan lave 5 handler, de har plads til 10 produkter i deres butik og de kan ikke få promovering.
Det næste medlemskab har de fri plads, fri handel, mulighed for særskilt markedsføring mm.
Uanset hvilket abonnement der vælges skal de ikke betale provision af deres salg.
Det er en anden måde at tænke på i branchen, men til gengæld holder det en del af dem væk, som ikke har niveauet til at være med.

Strategi

Der er ikke udarbejdet de store strategier.
Portalen har været et udviklingsprojekt, og er nu klar til at vise sit fulde potentiale, og det kræver naturligvis at der laves en vækststrategi.

Vision

Portalen er et kreativt fællesskab, der udvikler og booster det kreative mikroiværksætteri til gavn for både producenter, købere og samfundets vækst.
Portalen udbyder en innovativ handelsplatform, der er nem og sikker at bruge for både producenter og købere.
Portalen udbreder kendskabet til design og håndværk ved dels at udbyde et online fællesskab og fysiske events i Danmark, hvor vi sætter fokus på værdien og professionaliseringen af mikroiværksætteri.

Ideel køber

Den ideel køber vil synes at markedsføring, kommunikation, seo og branding er vildt fedt. Og så vil det helt sikkert også være en fordel hvis man synes kunst og design er spændende.
Men det kan også være en person som ser muligheden for, at anvende portalen til andre markeder, måske fødevaremarkedet, det nye DBA...
Det vil være muligt at drive virksomheden med relativt få timer pr. uge. med 10 timer kommer man langt.

Opstartshjælp

Jeg har ikke et ønske om at blive i virksomheden, men jeg stiller mig gerne til rådighed og hjælper med at komme i gang. Jeg har haft ekstern hjælp til udviklingen af portalen, men jeg sætter gerne mine kontakter til rådighed for en god og grundig oplæring.
Min overlevering og oplæring er naturligvis en del af prisen.

Brug for rådgivning omkring køb eller salg af virksomhed?
Få hjælp af en virksomhedsmægler

Ekstra information

Visninger:
1491

Sælger kontaktet:
5

Følger annoncen:
3

Annonce id-nummer:
30048

Omsætnings status:
Endnu ingen omsætning

Årsag til salg:
Fokus på andre forretninger

Annonce oprettet den:
31-05-2018
Udbudspris 100.000 DKK