Stifter af Baresso: “Der var egentlig ikke rigtigt nogen der troede på det”

luciani2Jeg har været inde og besøge iværksætteren Kenneth Luciani, som har grundlagt kaffekæden Baresso, på deres hovedkontor på Strøget i København, til en snak om at kæmpe imod oddsene og skabe en forretning fra bunden. Og nå ja, et besøg fra USAs præsident.

 

Det første indtryk man får af Kenneth er at han er meget optaget af at gøre ting ordentligt og at der skal være synergi, i tingene. Han startede med at vise mig rundt på kontoret, hvor der hænger billeder på alle væggene. Det er ikke bare tilfældige billeder. Det er billeder, der fortæller historien om Baresso, helt tilbage fra Kenneths Italienske rødder. Alle sammen med det formål at blande det danske med det italienske, samt udtrykke en passion for kaffe.

 

– Mine italienske rødder gjorde at jeg på et meget tidligt tidspunkt blev eksponeret til cafe latte på den italienske vis. Dvs. espressobaseret med mælk. Der er jo den gamle historie med min farmor der serverede kaffe latte for mig, fortæller Kenneth.

 

Iværksætter for andres penge – men iværksætter

Kenneth har altid været iværksætter. Dog først som 45-årig for egen regning. Han tidligere har arbejdet som direktør for Det Østasiatiske Kompagni, hvor han blandt andet har markedsført LEGO som en af de første.

 

Så det er altså ikke nyt, det her med at bygge ting og få ting til at ske. Hvad var det der gjorde at Kenneth, i en alder af 45, ville være iværksætter for sine egne penge?

 

– Da jeg holdte op i ØK, og havde besluttet mig for at nu skulle vi altså flytte hjem til Danmark, så var det ikke at komme hjem og få et corporate job der fyldte noget. Jeg har arbejdet med kaffe, mennesker og brands. Her havde man noget, som passede til min arv, i et helt nyt koncept. Her kunne man blande alle tre ting, forklarer han og fortsætter.

 

– Det var jo ikke fordi der var et marked, der var ikke engang en kultur for det. Det var bare idéen, der bar det. Dét at man kunne lave noget der var af høj kvalitet og håndbrygget luksus i hverdagen med gode kollegaer og i øvrigt med bred appeal til mange mennesker, som også havde branding i sig. Jeg følte at jeg kunne bruge den erfaring jeg havde. Det var det der tændte. Så jeg stod der og skulle vælge mellem corporate life og så dét her. Det var ikke svært. Vi satte os ned og kiggede på hinanden og sagde: Det er det her vi skal!

 

Det er tydeligt at Kenneth er iværksætter helt ind i hjertet. Jeg antydede på et tidspunkt at Baresso var blevet en stor virksomhed, og det var nærmest som om at Kenneth så det som en fornærmelse, han vil gerne ses som iværksætter:

 

–  Om virksomheden er stor? Alt er relativt. Den er større end da der var ingenting, men selvom der er 50 steder i Danmark, vi har nået 50.000 fans på Facebook og vi har 5 millioner gæster om året så er hver evig eneste nye butik jo stadig iværksætteri.

 

– Nye produkter, nye beliggenheder, nye designmuligheder, nye ting vi tester af, så dér får jeg den tilfredsstillelse. Det er det med at skabe ting. Jeg plejer altid at sige: Vi er larger than life. Folk tror vi er større end vi er. Vi er 12 mand her på kontoret.

 

To-go?

Den største udfordring Kenneth og hans team har haft med Baresso har været at “opdrage” danskerne til at adoptere to-go-kulturen. Jeg spurgte ham hvordan de greb den opgave an:

 

– Vi gjorde to ting:

1. Vi gjorde opmærksomme på os selv, til alle naboer. Kontorer, forretninger. Kom indenfor, her har du et nabokort, som tilskynder at du kommer igen hvis du synes om oplevelsen

2. Vi stod ude foran og tog fat i forbipasserende og sagde: “Her har vi åbent om morgenen, du kan komme ind og få din morgenkaffe.” Bogstaveligste forstand, kop for kop. Når de så kom indenfor, så spurgte vi dem om de ville have to-go, og vi sørgede for at stable to-go-kopperne lige foran gæsterne, så de visuelt kunne se hvad vi mente.

 

– Det var kvalitet og fleksibilitet vi solgte. Og så skulle gæsten gerne forlade i bedre humør end da de kom. Hvis dét lykkedes, så ville de sprede deres oplevelse, mund-til-mund.

 

Uden alkohol og uden gelato?

Jeg synes det er interessant at en person som har haft en direktørstilling med masser af rejser, pludselig fik lyst til at rive rødderne op og starte for sig selv. Jeg spurgte derfor Kenneth hvordan hans venner, familie og tidligere forretningsforbindelser reagerede da han fortalte om idéen:

 

– Det startede med at min mor og far sagde at de slet ikke kunne forstå det. Selvom jeg var 45 år gammel! Mine venner smilede og grinede, specielt i vestjylland hvor jeg kommer fra. Det forstod de slet ikke. Og så uden alkohol! Det kunne de slet ikke forstå. Så det var der meget stor tvivlen omkring. Mine kollegaer var også meget tvivlsomme, så der var egentlig ikke rigtigt nogen der troede på det, udtaler Kenneth og smiler stolt.


Selv hans italienske familie var skeptiske: – I Italien, der kunne de godt forstå det. Altså det her med at lave en bar, men de var ikke vant til kæde tankegangen, så den var de skeptiske overfor. Det er mere lokalt dernede. Og så var de utroligt skeptiske overfor hvorfor vi ikke skulle have is, altså gelato! Du kan jo ikke have en bar uden gelato!

 

Dét med isen blev der dog fundet en løsning på. For som Kenneth siger bliver der ikke solgt mange kopper kaffe på en varm julidag, så for at sikre sig omsætning året rundt fandt han på noget nyt:

 

– Der skabte jeg jo så de her iceblends. Det var egentlig svaret, for jeg ville gerne have noget andet end det her med at isen drypper ned af armen. Det var nytænkning. Det var en beverage. Det var vi så de første der gjorde herhjemme.

 

Besøg af præsidenten

Jeg er nysgerrig på at høre hvordan Baresso er blevet så omfattende. Jeg spurgte derfor ind til om der har været nogle særlige milepæle, episoder, situationer der for alvor har fået forretningen til at eskalere. Som svar på det, fortalte han følgende historie:

 

– PR-mæssigt, der var det jo da Bill Clinton kom og besøgte vores kaffebar på Vesterbrogade. På daværende tidspunkt havde vi kun 3 kaffebarer. Bill Clinton var nede på Det Ny Teater og lige pludselig blev jeg ringet op og fik afvide at Bill Clinton stod inde på vores kaffebar på Vesterbrogade. Jeg troede jo de lavede fis, men det var rigtigt. Det var jo da han var præsident i 2001. Jeg har billedet hængende deroppe, siger han og peger stolt på et billede på væggen, af Bill Clinton der står ude foran deres butik.

Bill_Clinton_Baresso

Det er dog ikke noget han vil tillægge for meget værdi. – Det blev vurderet til at være million-reklame, men altså, sådan kan man ikke opgøre det. Vi fik som sådan ikke noget værdi ud af det, men vi kom da på alles læber! Senere på aftenen udtalte han: “Last time I was here, I saw the various sights – this time I enjoyed the coffee.”

 

– Jeg plejer gerne at sige, hvis du kan øge salget med én procent hver dag, med en eller anden idé – efter en måned, så er det 30%. Det var den måde vi gjorde det på. Vi tweakede og nørdede det på plads.

 

Kenneths råd til danske iværksættere:

1. Det er utrolig vigtigt at du hyrer langsomt. Find nogle folk som også har lidt iværksætter i sig. Dog stadig med disciplin og struktur, så ikke det kører i alle retninger. Det er jo nøglen til forretningen. Man behøver ikke nødvendigvis at kunne sidde lårene af hinanden, men man skal have respekt for hinanden og hinandens forskelligheder.

 

2. Du skal have en klar idé om hvad slutproduktet er. At det er noget du kan begejstre med.

 

3. Du skal allerede have planlagt hvordan du kommer igennem den tunge tid, finansielt. Du skal have en reserve. En backup. Da jeg startede vidste jeg godt at det kunne gå hen og blive svært.

 

4. Du skal ret hurtigt finde ud af hvad det er for en firmaånd der skal være i virksomheden. Altså hvad er det for nogle leveregler vi skal efterleve. Det skal simpelthen være regler som man lever efter. Ikke til at håndtere konflikter, men for at undgå dem. Vi har, 7-9-13, aldrig haft en personalesag.

 

Hvorfor så sælge?

Baresso blev som bekendt solgt tidligere på året. Kenneth forklarer:

 

– Hvis vi laver 5-6 millioner i profit hvert år, og hvis jeg skal åbne, nu siger jeg bare et tal, 30 nye kaffebarer, og de koster 3 millioner stykket så koster det 100 millioner i runde tal. Så hele idéen med salget, det var simpelthen at få noget mere kapital.

 

-Så kommer JAB holding, dem som købte Espresso House i Norge og Sverige, og sagde at de gerne ville være den dominerende spiller i norden og at de derfor ville tale med os. Vi havde egentlig ikke nogle planer om at tale med dem, men der var en række grunde til at vi gjorde det alligevel:

 

1. De er meget meget store i kaffe. Og dygtige.

2. De har besluttet sig for at de vil ind i Europa

3. De er langsigtede. De er ikke en kapitalfond der køber og sælger, de køber kun brands.

4. De har nogle værdier som er meget lig vores.  

 

– Så, blev det til et salg. Det er jo fuldstændig den samme ledelse som før, det er bare nogle andre der har aktierne.

Anders Hahn Madsen

Anders er medstifter og marketingchef hos Saxis, og er efterhånden en erfaren blogger. Hvis du har idéer til hvad næste blogindlæg skal handle om, så send ham en mail, på [email protected]

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.