Inventar – En komplet guide

Er du på udkig efter inventar til din virksomhed? Så er du havnet det helt rette sted! Der er mange forhold og faktorer du skal have med i dine overvejelser når du leder efter nyt inventar til din virksomhed. I denne guide vil jeg hjælpe dig med at træffe de rette beslutninger.

Restaurant inventar

Skal jeg købe nyt eller brugt?

Når du skal købe inventar til din virksomhed, skal du selvfølgelig gøre dig nogle overvejelser omkring hvor mange penge du skal bruge for at få det der er bedst til netop dit behov.

Der det nødvendigt at købe det nyt eller kunne du lige så godt købe det brugt?

Det kan selvfølgelig både komme an på hvad du kan finde, men det kan i høj grad også afhænge af, hvilken målgruppe du har for din virksomhed.

I dag er der dog også en trend omkring genbrug og miljøhensyn og der kan måske ligefrem være en marketing faktor i at bruge udelukkende brugt inventar i din virksomhed. Under alle omstændigheder er det værd at undersøge hvad du kan finde, da det potentielt kan spare dig mange penge.

Hvad er godt inventar?

Godt inventar, er noget som passer til din målgruppe og giver det rette indtryk af din virksomhed, samtidig med at det er praktisk og anvendeligt.

Har du en restaurant i high end segmentet skal dit inventar helst også afspejle det, men det nytter ikke, at man eksempelvis ikke sidder godt i stolene, selvom de der flotte.

Funktionalitet og æstetik skal gå hånd i hånd.

Har du på den anden side en virksomhed hvor bæredygtighed er et stort tema, så skal det helst kunne ses at det er produceret på bæredygtig vis eller er genbrug.

Samtidig, spiller prisen helt klart også ind i vurderingen af, hvad godt inventar er. Det gode inventar opfylder dine krav til udtryk, samtidig med at det prismæssigt giver mening for dig at investere i. I sidste ende, handler det jo om at lave god forretning.

Der er jo også inventar som ikke skal vises frem til din kunder. Det kan være sådan noget som lagerreoler og andre former for opbevaringsinventar. Det kan også være udstyr som bruges i produktionen. F.eks. køkkenudstyr som ovne, ismaskiner eller lignende.

Med denne form for inventar handler det jo meget om funktionalitet. Er udstyret funktionelt og kan være det mange år endnu? Hjælper det dig til at levere den kvalitet du ønsker i din virksomhed? Er det inventar som afhjælper driften i virksomheden?

Her kan det være en god idé at alliere sig med en erfaring fagperson som kan guide dig lidt i forhold til forskellige modeller.

Måske har du selv den erfaring der skal til for at træffe de rette valg.

Hvordan finder jeg gode priser på inventar?

For at finde den bedst mulige pris, skal du lave noget research arbejde. Find først frem til hvad du konkret leder efter, så du ved præcis hvilke produkter du skal tjekke priser på.

En rigtig god måde at få en god pris er, at kigge efter konkursboer fra forretninger som ligner din egen. Når en virksomhed går konkurs overtages den af en kurator, som skal forsøge at sælge de aktiver der er tilbage i virksomheden for at skaffe penge til, at betale virksomhedens kreditorer.

Disse aktiver og inventar sælges ofte til nogle meget fordelagtige priser for dig som er i markedet.

Læs hele vores guide omkring opkøb af konkursboer her

Kan jeg komme af med mit inventar hvis jeg lukker?

Hvis du lukker din virksomhed, står du ofte tilbage med noget inventar som det ville være rart at komme af med.

Det er der helt bestemt også mulighed for hvis du gør et stykke arbejde for at få det afsat. Inventaret har jo – hvis det ellers er i god stand – en værdi for andre erhvervsdrivende.

 
Først og fremmest bør du overveje om du kan sælge hele din virksomhed i stedet for at lukke den ned og sælge delene. Du får ofte meget mere for hele virksomheden som en enhed, end du får for delene individuelt.

Hvis du er interesseret i at sælge din virksomhed på Saxis som er Danmarks største online virksomhedsbørs, så kan du læse mere omkring det ved at klikke her

Der er også mange andre steder end Saxis’ egen platform hvor du kan sætte dit inventar til salg, her er en kort liste:

Auktionshuse:

  • campenauktioner.dk
  • auktionshuset.dk
  • konkurser.dk
  • lauritz.com

Online markedspladser:

Hvordan opgøres værdien af brugt inventar?

Der findes ingen præcis formel for hvordan du fastsætter en værdi på dit brugte inventar.

Når det er sagt, så skal du jo oplyse værdien af dit inventar i dit regnskab. Inventar hører jo under virksomhedens aktiver som findes i balancen i dit regnskab.

Har du købt inventar for virksomhedens penge skal de værdier der er købt også fremgå af dit regnskab.

Du kan altså med fordel tage en snak din revisor omkring hvordan en værdi kan fastsættes ud fra dit regnskab.

Når du så har en værdi der er fastsat ud fra dit regnskab, så er det et spørgsmål om udbud og efterspørgsel. Det handler ganske enkelt om at sætte det til salg og se hvad der bliver budt og hvor du kan lande en handel.

I sidste ende har det kun den værdi, som nogen er villig til at give for det.

ArtiklerKøb og salg af virksomhederSalg af virksomhed

Artikler som også interessere dig

Girlpower: En voldsom bilulykke og corona stoppede ikke E... Mette Jeannot 2024-03-18
Køb og salg af virksomheder udenfor Danmark Niels Ryding Olsson 2022-11-14
Hvad bør du være opmærksom på, når du vælger printer til ... Niels Ryding Olsson 2022-09-30
Grafikr om fravalget af en investering Niels Ryding Olsson 2021-02-19
6 Råd: Sådan kommer du i gang med influencer marketing Niels Ryding Olsson 2021-02-09