Stort potentiale - 70 år gammelt produkt søger nyt liv
Slikcigaretter med mentholsmag.
- 0 % tobak
- 0 % nikotin
- 0 % sukker
- 100 % smag
- 100 % god samvittighed
Dvs. vi har et sundere alternativ til cigaretter, e-cigaretter, vapes osv. (og slik). Til børn og voksne.
De har været solgt siden 1950’erne, hvor min morfar opfandt dem. Jeg overtog virksomheden efter ham i 2016. Vi plejede at levere snor til 200.000 stk. ca. hver 18. måned, via en distributør. En anden stod for produktion af plastikhylstrene, men den del har jeg fundet en løsning på at overtage. Før i tiden leverede min morfar snor til omkring 1,2 mio. stk. om året. Mange danskere husker produktet fra ’gamle dage’.
Salget har været faldende i mange år, da nogle af de store kunder har valgt produktet fra, fordi det ligner cigaretter. Sidste leverance var i 2023, men distributøren har valgt at fokusere på andre produkter i stedet. Derfor skal produktet gentænkes og rebrandes. Der er lavet en plan for dette, men det er for stor en mundfuld for mig. Derfor sælges virksomheden til en som kan se potentialet og ønsker at lave de nødvendige investeringer for at få det op at køre igen.
Økonomiske nøgletal
Salg af det færdige produkt:
Det koster ca. 40 kr. at producere en pakke med 80 stk. Forsendelsen fra fabrik i udlandet er estimeret.
Ved B2C salg sælges en pakke med 80 stk. i dag for 332,60 kr. ex moms.
Dækningsgrad: ca. 88 %
Selvfølgelig en lavere dækningsgrad, hvis de sælges B2B eller via distributør.
Højere pris pr. stk., hvis de sælges enkeltvis eller i mindre pakker i stedet for 80 stk. ad gangen.
Ved salg af mentholsnor til distributør:
Senest solgt for 19,65 kr. pr. meter.
Råvareforbrug: 2,39 til 4,59 kr. pr. meter. (de 4,59 kr. er hvis der laves helt nye mentholblandinger, men ofte vil man genbruge de gamle blandinger, og opnå besparelser)
Lønudgift til produktion: 1,44 kr. pr. meter
Overskud: 13,62 til 15,82 kr. pr. meter.
Dækningsgrad: 69 til 81 %
Produktet
Nuværende produkt: slikcigaretten. Opskriften er udviklet af min morfar i 1950'erne. Jeg plejer selv at stå for produktionen. Det bør på sigt flyttes til en fabrik, evt. i udlandet, hvis mængderne skal øges.
Potentiale på kort sigt: lave nogle ændringer, især i designet af slikcigaretten, og derefter rebrande dem, f.eks. som 'the original Candy Smoke, since 1950s'. De fås i den oprindelige mentholsmag, og jeg har udviklet en ny variant med lakridssmag. Andre idéer til nye smage: sour apple, tropical, berry, saltkaramel. Plastikhylstrenes farver skal ændres, så de ikke længere minder om cigaretter. Kan sælges på egen webshop, og/eller til slikbutikker mv., eller via en distributør.
Potentiale på lang sige – 3 produktlinjer mere, hvor den samme fremstillingsmetode kan benyttes
1. Koffein-cigaretten. En ny version af slikcigaretterne, hvor der tilføjes koffein. Stadig ingen nikotin eller tobak. Markedsføres til voksne som hverdagsprodukt, og som et sundere alternativ til festrygerne. Fokus på lækkert design og bæredygtighed (ingen plastikhylstre). Kan nydes alene, på arbejde eller i sociale sammenhænge. Globalt potentiale, interessen skal undersøges.
2. Rygestop produktet. Et rygeafvænningsprodukt med forskellige styrker af Nikotin til nedtrapning. Skal se smart ud, så folk får lyst til at udskifte cigaretten. Salg på apoteker mm. Her kan der søges om tilskud fra det offentlige, og det skal registreres som rygeafvænningsprodukt hos Lægemiddelstyrelsen. Stort potentiale. 17 % af danskerne ryger, og 73 % af disse ønsker at stoppe (tal fra 2024). Derudover globalt potentiale.
3. Næste generation af cigaretter, f.eks. CigAir. Et sundere produkt til rygere, som indeholder nikotin og ligner en almindelig cigaret (eller smartere udgave af denne), men uden tobak (og uden e-væske) og derfor mindre sundhedsskadelig end cigaretter og e-cigaretter. Produktet hører under kategorien tobakssurrogat og skal godkendes af Sikkerhedsstyrelsen. Det kan evt. laves i samarbejde med et stort tobaksfirma, hvis det kan lade sig gøre. Tobaksindustrien er truet af regulering pga. sundhedsrisici ved rygning, så de har brug for at cigaretten bliver genopfundet i en sundere version. Her er også et stort globalt potentiale, hvis det lykkes at lave et godt produkt.
Markedsføringskanaler
Der er kun solgt via distributør indtil videre. Men der er også potentiale på B2B eller B2C salg, så kan distributørens fortjeneste spares.
Omkostninger
Løn til en produktionsmedarbejder, eller du kan gøre det selv. Det tager ca. 12 timer at producere mentholsnor til 200.000 slikcigaretter.
Produktion af hylstre samt pakning fås billigst i Asien. Engangsudgift til fabrikken (mold fee vedr. plastikhylstrene), ca. 5400 USD.
Øvrige faste udgifter er minimalt: bank, forsikringer, administration osv.
Aktiver
Der er nok snor til 600.000 stk., og nok menthol til ca. 260.400 stk.
Råvarelageret kan være på få m2.
Ellers er det størst aktiv goodwill i form af opskriften.
Virksomhedens historie
Min morfar opfandt slikcigaretterne i 1950'erne som et sundere alternativ til almindelige cigaretter, da man var blevet klar over at rygning var sundhedsskadeligt. Han beholdt selv virksomheden indtil han gik bort i 2016, hvor jeg overtog.
Svagheder/udfordringer
Omsætningen er faldet meget i løbet af den seneste årrække, fordi produktet ligner cigaretter, og derfor ønsker mange forretninger ikke længere at sælge dem. Dette på trods af at produktet slet ikke er sundhedsskadeligt. Løsningen vil være at ændre produktets udseende og fortælle en ny historie om det, så det igen kan blive populært.
Stærke sider
Stort udviklingspotentiale. Unikt produkt. Høje adgangsbarrierer, dvs. mindre konkurrence. Højt overskud på produktet. Tidligere var produktet meget populært med salg af over 1 mio. stk. årligt alene i Danmark.
Strategi
Strategien er at starte med at lave enkelte forbedringer af slikcigaretten, og herefter få gang i salget igen.
Efterfølgende et stort potentiale for at udvikle nye produktkategorier. Det vil kræve investeringer i produktudvikling.
Vision
Visionen er at skabe en ny generation af cigaretter, som smager bedre, er smartere, bæredygtige og ikke sundhedsskadelige.
Ideel køber
Der er brug for følgende kompetencer, for at få projektet til at lykkes:
Generelt:
• Erfaring med iværksætteri, vækstvirksomheder eller tidlige stadier af forretningsudvikling.
• Kompetencer inden for daglig drift, organisation og ledelse.
• Dygtig til budgettering, økonomistyring og fundraising.
Produktrelateret:
• Ekspertise inden for fødevareteknologi, kemi eller relaterede industrier.
• Erfaring med produktudvikling – især udvikling af smagsstoffer, nikotin- eller koffeinprodukter.
• Viden om kvalitetskontrol, produktion og leverandørstyring.
Salg:
• Erfaring med salg, forhandlinger og etablering af strategiske partnerskaber.
• Evne til at sælge komplekse produkter til store kunder og navigere offentlige indkøbssystemer.
• Forståelse for branding og markedsudvidelse.
Compliance:
• Dyb forståelse af regulativer inden for fødevarer, medicinalprodukter og tobaksalternativer.
• Erfaring med godkendelsesprocesser i Fødevarestyrelsen, Lægemiddelstyrelsen og Sikkerhedsstyrelsen.
• Kendskab til varemærkeregistrering, patentbeskyttelse og samarbejdsaftaler.
Opstartshjælp
Jeg videregiver al relevant information, og står efterfølgende til rådighed på mail i et halvt år.
Jeg kan tilbyde at producere mentholsnor til de første 200.000 slikcigaretter for 10.000 kr. ex. moms, og jeg kan samtidigt vise dig hvordan man gør.
Få hjælp af en virksomhedsmægler