Salg af Egå Squash Center ApS
Uden nogen nævneværdig markedsføringsindsats, så giver driften af Egå Squashcenter nu et stabilt driftsoverskud på 30 - 40.000 kr. årligt. Med kompetent markedsføring kan aktiviteten og indtjeningen let øges. Udlejning af blot en banetime mere per dag hver dag hele året vil øge indtjeningen med omkring 50.000 kr. årligt. Og blot 10 nye medlemmer vil årligt øge indtjeningen med 30.000 kr. Egå Squash Center ApS er drevet som et fritidsprojekt, så derfor er virksomhedens potentiale ikke blevet forløst. Du når langt, hvis du er god til markedsføring og til at skabe aktiviteter og liv i centret. Væksten indenfor padelcentre har været en inspiration, en lignende hype kan måske skabes omkring et driftigt lokalt squashcenter?
Regnskab
| Hent regnskab2024 | Hent regnskab2023 | Hent regnskab2022 | |
|---|---|---|---|
| Omsætning | - | - | - |
| Bruttofortjeneste | - | - | - |
| Resultat før skat | -2,110 DKK | -22,912 DKK | -42,418 DKK |
| Årets resultat | -1,583 DKK | -17,184 DKK | -31,814 DKK |
| Egenkapital | -13,975 DKK | -12,392 DKK | 4,792 DKK |
| Balance | 97,579 DKK | 112,082 DKK | 111,591 DKK |
Afkastningsgrad
Soliditetsgrad
Likviditetsgrad
Økonomiske nøgletal
Omsætningen af omkring 210.000 kr. 2/3 af omsætningen er fast lejeindtægt. De sidste ca. 70.000 kr. er salg af klippekort og medlemskab. Det koster 150 kr. at leje en squashbane i en time, så de 70.000 kr. vil svare til udlejning af 467 enkelte banetimer udlejet til 150 kr. Hvis man i stedet for at leje 1-2 baner ud dagligt kan udleje 3-5 banetimer vil omsætningen stige signifikant.
Produktet
Vi driver Egå Squash Center, som er et ubemandet squashcenter på Gåseagervej i Egå tæt på både skole og indkøb. Squashspillere kan købe klippekort til 1, 10 eller 25 banetimer, eller man kan købe et medlemskab for en specifik periode. Udover pay-and-play spillere, så lejer vi også nogle faste tider ud til Egå Squash Klub. Simulator Golf Århus (www.simulatorgolfaarhus.dk) har lejet sig ind i centeret, men i et separat lokale med egen indgang. Her tilbyder de simulatorgolf. Tidligere var Egå Squash Klub en af de bedste squashklubber i Danmark, så Egå squashcenter er forholdsvis kendt i lokalområdet. Egå Squashcenter har fem aktive squashbaner, så det er Aarhus´ største squashcenter, hvilket giver gode muligheder for klub- og firmaarrangementer. Århus Squashcenter giver både mulighed for at spille squash med faste makkere når man har lyst og faste fællesaktiviteter.
Markedsføringskanaler
Vi har hjemmesiden www.aarhussquash.dk. Kunderne kommer nok primært fra lokalkendskab og fra det nuværende squashmiljø. For en med kompetencer indenfor online markedsføring er der et kæmpe uudnyttet potentiale.
Omkostninger
Der er årlige omkostninger på omkring 180.000 kr., som stort set alle er faste omkostninger i form af husleje, forbrugsudgifter, internet og bookingsystem. Der kan måske spares 10-20.000 kr. årligt ved at optimere udgifterne. Omvendt kan enkelte udgifter stige ved øget aktivitet / omsætning. Men da hovedparten af omkostningerne er faste, så vil omkostningerne næppe overstige 200.000 kr. årligt, selvom aktiviteten blev to- eller tredoblet.
Aktiver
Centeret har fem aktive squash baner hvoraf de fire har fået slebet gulv for nyligt og to baner har fået repareret frontvæggen. Centeret har et cafeområde med bordtennisbord, bordfodbold og borde med stole. Der er to omklædningsrum med toilet og to særskilte toiletter.
Virksomhedens historie
Jeg overtog lejemålet Egå Squash Center i 2021, fordi jeg brænder meget for squash og så muligheder for at skabe et godt squashcenter med meget aktivitet. Jeg overtog squashcenteret efter corona, hvor centeret var uden aktivitet og meget nedslidt. Jeg synes, at squashcenteret fremstår ganske præsentabel med gode fællesaktiviteter. Squash klubben som lejer sig ind i centeret har skabt nogle gode faste aktiviteter for børn og unge og Egå Squash Klub har den største juniorafdeling i Århus. Jeg har dog erkendt, at squashcenterets potentiale nok kun kan forløses af nogen som har bedre kompetencer indenfor onlinemarkedsføring, end jeg har. Jeg synes, at det er inspirerende at se alle de nye padelcentre, hvor der er skabt masser af aktiviteter og gode fællesskaber, jeg ser samme muligheder med et veldrevet og godt markedsført squashcenter.
Markedet
Der er fire squashcentre i Aarhus (Lystrup med to baner, Viby med tre baner og Skovbakken med fire baner). Mig bekendt er der stagnation i forhold til hvor mange der spiller squash. Men der er mange som spiller padeltennis, som lige så vel kunne spille squash eller den nye variant af squash, som hedder racketball. I Storbritannien er Racketball den hurtigste voksende sportsgren. I kan læse lidt om Racketball på dette link: https://www.uk-racketball.com/what-is-racketball.html.
I mine øjne er der mange fordele ved squash blandt andre:
- Intensiv sport med høj kalorieforbrænding (ca. 1.000 kalorier/time)
- God kombination af teknik, fysik og taktik
- Sjovt og kreativt
- Giver en fantastisk følelse i kroppen
- Let at starte med squash (simple regler, kræver kun indendørssko)
Svagheder/udfordringer
Udfordringen ved Egå Squash Center er at gøre opmærksom på de muligheder, vi tilbyder. Det er også en udfordring at sikre, at de der prøver squash for første gang får en god oplevelse og får lyst til at spille fast.
Stærke sider
Det største squashcenter i Aarhus, som giver muligheder for flere fællesaktiviteter, firmaarrangementer etc. Når der er mange mennesker i centeret, så giver det et skønt miljø, som det er fedt at være en del af. Beliggenheden er tæt på skole, gymnasium og har et stort opland.
Strategi
Egå Squashcenter har en fast kundegruppe som enten deltager i de faste aktiviteter eller "blot" spiller en gang i mellem med der faste makker. Virksomheden har ikke været synlige online og derfor er kendskabet til Egå Squashcenter i øjeblikket nok ret begrænset.
Vision
At skabe større kendskab til Egå Squashcenter og få flere til at spille enten squash eller racketball.
Racketball kunne repræsentere et stort potentiale, da det også spilles på en squashbane og med regler, der minder meget om squash. Men Racketball spilles med en kortere ketcher og en større bold, der hopper mere. Derfor er Racketball lettere at komme i gang med for både børn og ældre. Racketball er mindre belastende for kroppen og også nemmere for helt uøvede spillere, så derfor tror vi, at Racketball især vil appellere til børn og ældre.
Ideel køber
Den ideelle køber er en eller flere med gode kompetencer indenfor onlinemarkedsføring og med interesse for sport / fritidsaktiviteter, som kan skabe opmærksomhed omkring Egå Squashcenter og skabe gode rammer for individuelt spil og faste aktiviteter.
Opstartshjælp
Jeg vil meget gerne hjælpe alt det, der er behov for og ønske om. Jeg vil gerne dele al min viden eller være aktiv i selskabet helt eller i en overgangsperiode.
Sælger tilbyder finansering
Få hjælp af en virksomhedsmægler