Parkeringsområder og carporte med solceller integreret - Generationsskifte
SolcelleCarporte er et unikt produkt på det danske marked. Kun få seriøse udbydere og nogle der sælger standard pakkeløsninger fra Kina. Som et led i den grønne omstilling vil SolcelleCarporte i fremtiden spille en større rolle hos både private og som leverandør til større parkeringsanlæg til egenproduktion af grøn strøm og CO2-reduktion. SolcelleCarporte.dk leverer løsninger i hele landet. Virksomheden er flytbar. Vil passe godt ind i en progressiv stålvirksomhed med eget salgsteam, en større carportudbyder eller en virksomhed indenfor grønne løsninger. Kan også være et godt valg for en dygtig marketingmand m/k og sælger. Kontakt os gerne for yderligere informationer. www.solcellecarporte.dk. Tlf. 6154 3295
Økonomiske nøgletal
Omsætningen og kundeinteressen hænger tæt sammen med udviklingen i elpriser og udviklingen af elafgifter, og vi venter på politisk enighed om reduktion af elafgifter ved hjemmeopladning af elbil med egenproduceret grøn el. Virksomheden har gode velfungerende produkter og en meget høj kundetilfredshed. Der har dog manglet marketingkompetencer, der hurtigt vil kunne løfte salget. Ligeledes kunne indsatser med bred markeds-afsøgende marketing styrke salget.
Produktet
SolcelleCarporte leveres til private husstande med plads til 1-2 biler og tilbygning af opbevaringsrum. Der tilbydes også overbygning af store parkeringsarealer for virksomheder og offentlige institutioner. Her tilbydes anlæg fra 3 til flere hundrede P-pladser. Fælles for alle løsninger er, at taget består af effektive solcellepaneler. Taget er helt tæt og tagrender er ikke synlige. Tagfladen har kun svag hældning så den ikke kan ses fra jorden og solindstrålingen er jævn over dagen. Med vores SolcelleCarporte kan der opnås markante besparelser i CO2-udledningen og samtidig ganske fornuftige tilbagebetalingstider. Der er således tale om anlæg, der betaler sig selv og tjener penge til ejerne mange år frem i tiden. Sidegevinsten er at biler kan parkeres i tørvejr og skygge. Serierne er skalerbare, fleksible og tilpasningsparate, da der anvendes standardkomponenter.
Markedsføringskanaler
Vi finder kunder via Facebook Ads, Google Ads, Facebook opslag, LinkedIn markedsføring og opslag samt organisk søgning på hjemmesiden. Desuden en velbesøgt udstilling på Byggecentrum. Der udarbejdes løbende tilbud, der følges op på. Men en stærk marketingindsats har manglet og vil højst sandsynligt kunne øge salg og interesse for SolcelleCarporte.dk
Omkostninger
Virksomheden har brugt mange ressourcer på produktudvikling, produktgodkendelser og marketing. Derfor står produkterne skarpt i markedet og kendskabsgraden er stigende. Største udgiftsposter i 2024 var markedsføring. Dertil en post til forsikringer og administration. Størstedelen af komponenterne ordreproduceres hos danske underleverandører, så det hele kan drives med et minimalt lager og meget begrænset likviditetsbinding.
Aktiver
Varelager bestående af stålkonstruktioner, specialfremstillede aluprofiler og effektive solcellepaneler. Alle varer er kurante og anvendelige. Dertil montagestilladser, specialfremstillede stålplader til produktion og extruderingsmatrice. Udstilling forudbetalt til oktober 25. Ophavsrettigheder til omfattende tegningsmateriale i AutoCad og godkendelse. Virksomheden drives uden lokaleudgifter.
Virksomhedens historie
Virksomheden er skabt på en ide om at kombinere carporte/parkeringsanlæg og solceller. Således kunden får sin bil i tørvejr/skygge og samtidig producerer grøn strøm til sin husstand, elbil, varmepumpe, produktion, administration mm.
Markedet
Markedet for grøn energi vil forblive stort i mange år. Den grønne udbygning vil fortsætte og her er solenergi stadig en markant faktor. Dette kombineret med den store mængde carporte, der løbende skal fornyes i Danmark og den stigende mængde af elbiler, der kommer i drift. Vi estimerer at der årligt opstilles ca. 35.000 nye carporte i Danmark. Desuden vil grønne installationer fremover være stærke argumenter i forbindelse med hushandler. ESG krav til reduktion i virksomhedernes CO2-udledning, vil ligeledes understøtte investeringerne i store overbyggede SolcelleCarporte på eksisterende P-arealer.
Svagheder/udfordringer
Vi har manglet omsætning som følge af manglende kompetencer indenfor digital marketing. Vi har ikke været dygtige nok til at afsøge hele markedet effektivt, og derfor er vores kendskabsgrad stadig ikke tilfredsstillende. Ligeledes påvirkes markedet af udsving i gaspriserne.
Stærke sider
Solide og effektive produkter. Danskproducerede. CE-godkendte.
Konceptet er komplet og fleksibelt med mange standardkomponenter.
Nem montage - som selvmontage eller via vores montører.
Lave priser ab lager.
Dygtige freelance montører og VE el-installatør tilknyttet.
Hvis lovgivning om manglende afgiftsrefusion på egenproduceret strøm til elbiler ændres fra 1. januar 2026, forventes markedet at vokse markant. En generel bred markedsafsøgning vil også kunne skaffe nye leads.
Strategi
Satser primært på B-t-C markedet. Men stort potentiale på B-t-B projektløsninger til private og offentlige virksomheder.
Ideel køber
En dygtig digital marketingspecialist, der også kan tackle gode dialoger med kundeemner og B-t-B.
En progressiv stålvirksomhed med egen salgsorganisation
En større profileret carportproducent eller distributør, der ønsker grønne løsninger i sortimentet
En virksomhed i den grønne energibranche, der ønsker flere produkter på hylden
Opstartshjælp
Vi kan medvirke i en aftalt overdragelsesperiode.
Få hjælp af en virksomhedsmægler