Danmarks ældste mobile cykelforretning sælges. (Skriv hvis du har spørgsmål, jeg hjælper gerne med opstart 😊)

Ansatte
Under 5
Flytbarhed
Kan flyttes
Gem annonce
Start op som selvstændig eller udvid din nuværende forretning. Du får et kundekartotek fyldt med glade og tilfredse kunder (kun 5-stjernede anmeldelser). Indkøbsaftaler hos de største cykelgrossister i Danmark.

Har du lyst til at lave cykler eller videreformidle cykelopgaver til andre? Virksomheden kører pt. som en enkeltmandsvirksomhed med fokus på at have en stor mængde private kunder. Der er dog også større trofaste kunder i kartoteket og mange kommuner, plejecentre og offentlige institutioner. Jeg har selv stået for al omsætningen og har aldrig haft ansatte. Dette er der dog plads til hvis I fx vil være flere om det. De opgaver som jeg ikke selv har haft tid eller mulighed for at udføre, er blevet videre formidlet til andre aktører på markedet. Forretningen kan derfor nemt udvides, hvis I ønsker alle opgaver i "eget" hus. Konceptet kan også laves om, så I i stedet videreformidler alle opgaver mod provision.

Koncept + Domæne + hjemmeside + SEO + kontaktformular + bookingsystem + mailbox og dertilhørende kundedata + Facebook-side/IG.

Domæner som kan medfølge: Cykellapning.dk - Lapning.dk - Cykellap.dk - Bikeservice.dk - Erduflad.dk - Fladcykel.dk -Gobikeservice.dk - Slangeskift.dk

Økonomiske nøgletal

Omsætning er på 374.000 DKK ex. moms.
Vareforbrug: 64.000
Dækningsbidrag: 310.000

Virksomheden er et enkeltmandsfirma uden ansatte.

Overskud før skat: 202.000 DKK

Produktet

Cykellapning.dk kører ud til kunden og reparerer alle former for cykler på stedet (el-cykler, rickshaw cykler, duo cykler, el-ladcykler, handicapcykler osv.). Som udgangspunkt laver jeg kun cykler, men kørestole, klap/barnevogne og mooncars laves også for offentlige virksomheder/erhvervskunder, hvor de indgår i flåden. Cykellapning.dk’s kunder er institutioner, plejecentre, hjælpemiddelscentre, dagplejere, kommuner og private. Mine kunder slipper for alt bøvlet med at transportere deres cykel/cykler til en cykelmekaniker. Jeg kommer ud til kunden og udfører arbejdet på deres adresse. De fleste bestillinger kommer online gennem et nemt og simpelt bookingsystem. Her kan kunden nemt og hurtigt bestille service og andet 24/7. 

Markedsføringskanaler

Cykellapning.dk tiltrækker mange nye kunder. Det er ikke kendt for at være det billigste, men blandt de bedste og mest pålidelige. Jeg overholder 100% af alle de aftaler jeg indgår og har kun tilfredse kunder i kartoteket. 

Hjemmesiden har et fantastisk domæne, og de fleste bookinger kommer direkte ud fra dette. 500-1000kr. i gennemsnit på Google reklamer pr. md. Lidt SEO-optimering, og det ligger derfor godt i en Google-søgning uden brug af annonce penge.

Virksomhedens historie

Jeg startede Cykellapning.dk op i 2011, da markedet for mobil cykelreparation stort set ikke eksisterede. Siden er markedet for mobil cykelreparation eksploderet. Årsagen er et stigende antal el-cykler og el-ladcykler, som er besværlige at transportere til og fra en konventionel cykelsmed. 

Markedet

Markedet for mobil cykelreparation er stort og der sælges flere lad- og el-cykler end nogen sinde før. Cykler som kan være svære for kunderne at transportere til og fra cykelhandleren. Der sælges mere end 300.000 nye cykler hvert år. Der vil altid være andre der laver det samme, men at man kommer til aftalt tid og leverer et fejlfrit produkt, er faktisk en mangelvare inden for området. Det har Cykellapning.dk altid været gode til og har udelukkende glade og tilfredse kunder.

Svagheder/udfordringer

Jeg har været alene om at drive virksomheden i alle år og jeg har sagt nej til mange opgaver pga. mangel på tid. Så det vil efter min mening være et klart plus, hvis i er flere der kan køre ud til kunderne, eller der laves flere aftaler med underleverandører.

Stærke sider

Der køres kun ud til kunderne mandag-fredag mellem kl. 10-15, så der er gode muligheder for at øge omsætningen hvis åbningstiderne udvides.

Offentlige spørgsmål

  • Men det er kun i kbh. Ikk?
    Spørgsmål stillet den: 23-01-2023

    Hejsa Det er i hele Storkøbenhavn. 😊 Vh. Jonas

Det er anonymt at stille et offentligt spørgsmål og bliver først offentligt efter godkendelse og svar af sælger
Brug for rådgivning omkring køb eller salg af virksomhed?
Få hjælp af en virksomhedsmægler

Ekstra information

Visninger:
782

Sælger kontaktet:
6

Følger annoncen:
3

Annonce id-nummer:
35645

Årsag til salg:
Helbred

Annonce oprettet den:
21-11-2022
Udbudspris 1.234 DKK