Denne virksomhed er ikke længere til salg. Søg på lignende virksomheder

Plankeborde og trævarer - Danmarks mest erfarne og unikke plankebordsvirksomhed

Hælderne, Nærum
Ansatte
Under 5
Flytbarhed
Kan flyttes
Gem annonce
Spiseborde, skriveborde, sofaborde, svævende borde, konsolborde samt mange forskellige ting til hjemmet, alt sammen i et moderne RÅ og naturligt look.

RÅ by Toppenberg på Nærumvænge Torv skaber rå plankeborde og trævarer med historie og et unikt smukt udtryk.
Firmaet producerer mere end 50 forskellige unikke produkter fra borde på mål, hylder, bænke, tilbehør til køkken, bad og entre samt lysestager. Det hele laves naturligvis i træ. Spiseborde, sofaborde, konsolborde, bænke, hylder, knivmagneter, vinreoler.
Varerne sælges enten i butikken på Nærumvænge Torv eller på den udbyggede og velfungerende hjemmeside, hvor der også er galleri af nogle af de mere end 500 borde firmaet har lavet de sidste 5 år. RÅ by Toppenberg var et af de første firmaer i Danmark til at lave plankeborde og mange af de designs der ses på markedet i dag er udviklet og introduceret af RÅ
Alle produkter er dokumenterede og firmaet har opbygget en stærk supply chain gennem årene med adgang til gode unikke råvarer til konkurrencedygtige priser.
RÅ har fysisk butik/værksted i Nærum, samt er til stede på nettet med webshop www.raabytoppenberg.dk (over 1000 unikke besøg om måneden) og facebook (870 følgere og over 500 sidevisninger om måneden) og instagram (280 følgere).
Virksomheden kører som en deltidshobbyvirksomhed i dag hvor der er lagt et stort arbejde i at udvikle hele virksomhedens struktur og produktprogram de sidste 5 år, og der vil derfor være et stort potentiale for den køber som kan tilføre flere resourcer til platformen

Økonomiske nøgletal

Estimat for 2019 baseret på ult august tal. Omsætning 300 KDKK Overskud før skat 150 KDKK Lagerværdi pt 338 KDKK

Regnskab

  • Omsætning:452.000 DKK
  • Ebitda: 107.000 DKK
  • Resultat før skat: 107.000 DKK
  • Balancesum: 141.000 DKK
  • Afkastningsgrad

  • Overskudsgrad

Produktet

Firmaet producerer mere end 50 forskellige unikke produkter fra borde på mål, hylder, bænke, tilbehør til køkken, bad og entre samt lysestager. Det hele laves naturligvis i træ. Spiseborde, sofaborde, konsolborde, bænke, hylder, knivmagneter, vinreoler. RÅ fører markedets bredeste udvalg af træsorter som bl.a. omfatter egetræ, douglas, valnød, lærk, elm, ask, kirsebær, mahogni, amerikansk valnød, poppel etc

Markedsføringskanaler

Firmaets stærkeste markedsføringskanal er eksisterende kunder. Vi har solgt over 500 borde gennem tiden og kunder kommer tilbage når de skal have nyt bord, børnene flytter hjemmefra og skal have bord eller familie/arbejdskollegaer henvises etc. Vi har INGEN utilfredse kunder haft. Kun over 500 gode ambassadører.
Derudover er RÅ tilstede på facebook (siden januar 2016 med masser af opslag og interaktioner) med 870 følgere, hvor der også er mange af vores kunder som selv poster billeder af deres borde, badekarshylder, spækbrædder etc etc
RÅ er yderligere på instagram @raabytoppenberg hvor der også er masser af opslag og loyale følgere.
Hjemmesiden og webshoppen er en anden vigtig markedsføringskanal med mere end 1000 besøg hver måned og jævnlige ordre. Næsten alle RÅ's produkter er oprettet og sælges via webshoppen. der er pt 74 forskellige produkter i webshoppen, samt nogle forskellige handelsvarer f.eks lammeskind og tæpper som man kan fortsætte med.
Hjemmesiden er begrænset SEO optimeret og desuden anvendes googls addwords henvisninger som er ret effektiv.
Over årene har RÅ haft en hel del annoncer og artikler i lokale medier som Lierhaverboligen, Rudersdal avis etc RÅ har ca haft 4-6 betalte annoncer i aviser/blade over året.
RÅ optræder på også hjemmesiden for Nærumvænge Torv hvor butikken/værkstedet ligger.

Kunderne til RÅ er:
- tilbagevendende kunder eller deres børn/venner/kollegaer
- fra Nordsjællandsområdet
- både unge og voksne
- det er kun ca 10 % af kunderne som kommer tilfældigt forbi butikken og går ind og køber. resten har enten hørt om os eller set os på nettet før de kommer

Omkostninger

Omkostninger til husleje, forsikringer etc er 10 KDKK pr måned ex. moms.
Køber behøves ikke overtage virksomhedens lejemål, men kan nemt flytte virksomheden. Sælger kan afvikle lejemålet.
DG på produkter er typisk 80-90 % uden lønomkostninger

Aktiver

Råvarer, planker 70 KDKK. Færdigvarer egen produktion 230 KDKK. Færdigvarer handelsvarer (bordben etc) 40 KDKK
Der er ingen øvrige aktiver idet butik/værksted er lejet og værktøj/maskiner ikke indgår i handlen

Varelager på 338.000 kr. inkluderet i prisen Sælger tilbyder at få varelager med som en del af udbudsprisen.

Virksomhedens historie

Virksomheden er opstået ud fra en kærlighed til træ og udvikler sig hele tiden. I starten var det primært fyrretræsplankeborde, men snart blev det til kalmarplanker med naturkant og udtrykket blev mere og mere råt, organisk og unikt.
Vi udvikler HELE TIDEN nye produkter fordi det er sjovt og tilfredsstillende. der er vel +20 produkter i virksomheden, som endnu ikke er kommet på webshoppen. Vi har alle en kæmpe interesse for træ samt en passion om at skabe rå, smukke og unikke borde, som vi kan stå inde for. Det er spændende at arbejde med, og vi laver noget, vi alle er stolte over.
Virksomheden er en hobby som ikke kunne stoppes fordi vi både selv drev det og nød det samtidig med at der konstant har været et voldsomt pull fra markedet/kunder. Vi har lagt rigtig mange timer i at udvikle virksomheden og produkterne fordi det har været drevet af lyst. Vi har lagt betydeligt færre timer i at sælge fordi selve skabelsen er der hvor vi synes det har været sjovt. Derfor har butikken kun åbent 4 timer om ugen.

Markedet

der er en kæmpe indretningstrend som går mod det mere naturlige, organiske og rå. Virksomheden rammer præcist ind her med de organiske og upolerede borde (som dog stadig har en finish som er højkvalitet). Da vi startede for 5 år siden var der mindre end 5 virksomheder i Danmark som kunne lave plankeborde, og i dag er der vel 20 stk, men markedet er langt fra mættet og der er ingen store etablerede spillere.
En anden trend RÅ rammer er "historiefortælling" - det er helt tydeligt at kunderne efterspørger netop det unikke med en historie. Vi har specialiseret os i at for hver eneste bord kan vi fortælle kunden hvor træet som blev til bordet voksede. Hvor gammelt træet var da det blev fældet. Hvor det er savet op etc.
Folk som køber et plankebord er villige til at investere i noget unikt til deres hjem. Rigtig mange kunder har god økonomi, men lige så mange indretter sig med ting fra IKEA/JYSK, men vælger så at bruge penge på en enkel unik ting i hjemmet.

Svagheder/udfordringer

Svagheden for RÅ er de begrænsede resourcer vi har lagt i salg. Der er et stort potentiale for at ekspandere virksomheden for salg af produkter går af sig selv.
En anden svaghed er at det kan være relativt nemt at starte op. Der er eksempler på plankebordsudbydere, som i realiten bare er en tømmerlærling som laver et par plankeborde i sin fritid. Disse amatører får typisk heller ikke tørret træet ordentlig og ender med at lave borde som slår sig, hvilket giver hele branchen/plankeborde et dårligt ry.

Stærke sider

Det er branchens mest erfarne plankebordsvirksomhed.
Produkterne sælger sig selv
RÅ har det bredeste udvalg ifht trætyper og kordtyper som laves/laves af
Vi er den eneste virksomhed hvor folk får at vide præcis hvilket træ og historie på netop deres bord.
RÅ er den plankebordsvirksomhed på markedet med flest produkter
Overskud fra dag et i firmaet
Firmaets evne til at tænke nyt indenfor etablerede produkter.

Strategi

Startegien har hele tiden været at være innovativ og kvalitetsbevidst. Derfor har vi udviklet nye produkter konstant. Disse er så af og til kopieret af andre, men så har vi udviklet andre ting i mellemtiden.
Historiefortælling er en andet strategisk fokuspunkt hvor RÅ er klart stærkere end konkurrenterne som er mere produktfokuseret.
Produkterne skal være RÅ. Det skal gennemsyre produkterne at de er naturlige upolerede uperfekte organiske, men selvfølgelig opfylde folks krav til kvalitet og funktionalitet.
Et andet punkt i strategien er at folk kan få lov til at vælge netop de planker på varelageret som skal blive til deres bord, og RÅ har 100 % tilfredshedsgaranti, således at man først var bundet til at købe når man derefter så det færdige produkt. (i årenes løb, har der kun været 3 kunder ud af mere end 400 som har fortrudt)

Vision

"Få en smuk skive af en skov i din stue" hedder firmaets vision.
Visionen handler meget om det som er beskrevet i strategien, men sætter også ord på RÅ's ønske om at bringe natur og smukke organiske former ind i folks hjem

Ideel køber

Der er to profiler på "den ideelle køber"
1. En etableret virksomhed med salgskanaler på plads, som ønsker at udvide sortimentet med RÅ's plankeborde og mange rå produkter. RÅ er jo ikke bundet til sin nuværende adresse da man med fordel ikke behøver overtage lejemålet, men kan overtage alle produkterne, dokumentation/tegninger samt webshop etc
2. En ildsjæl der brænder for træ eller håndværket ligesom vi gør, der er villig til at bruge fuld tid på virksomheden

Opstartshjælp

Jeg er villig til at blive i virksomheden eventuelt på konsulentbasis og sørge for at køber bliver ordentligt oplært og al viden bliver overgivet. Alternativt at jeg fortsætter med en ejerandel med ansvar for produktudvikling.
Der er indregnet 20 timers opstartshjælp i salgsprisen og derudover er jeg til rådighed på mail til at besvare spørgsmål og hjælpe køber.

Sælger tilbyder finansering

Sælger har ikke valgt at oplyse vilkår for finansering, dette aftales ved nærmere henvendelse.

Beliggenhed

Brug for rådgivning omkring køb eller salg af virksomhed?
Få hjælp af en virksomhedsmægler

Ekstra information

Visninger:
8740

Sælger kontaktet:
4

Følger annoncen:
6

Annonce id-nummer:
31751

Årsag til salg:
Fokus på andre forretninger

Annonce oprettet den:
25-08-2019
Udbudspris 300.000 DKK