Virksomheden er solgt
Sidste udbudspris var 90.000 DKK

Søg lignende virksomheder

Søger selvstændig franchisetager til Aalborg Chicago Roasthouse - Løn til ejer: 300.000 - 500.000 kr.

Gøteborgvej,
Ansatte
Under 5
Flytbarhed
Ikke flytbar
Region
Nordjylland
Gem annonce
Kan overtages på rigtig gode betingelser mulighed for egen løn på +300.000 kr.
Franchise aftale

Franchisetager får retten til at drive
selskab indenfor givet forretningskoncept.

Køb dig ind på rigtige gunstige vilkår og bliv en del af en franchise i vækst.

Dette roasthouse har været i Aalborg siden 1995, vi søger nu en engageret og kvalitetsbevidst person der kan overtage franchisen. På grund af helt særlige forhold kan overtagelsen ske til en meget lav pris. Oplæring i konceptet og hjælp i overtagelsesfasen tilbydes.

Virksomheden
Chicago Roasthouse har eksisteret i over 20 år i Danmark. Chicago Roasthouse er etableret med solide forretninger i Århus, Aalborg, Randers og Herlev og står overfor en yderligere konsolidering i Danmark og international ekspansion.
Der er altså muligheder for at være en del af en franchise på et globalt plan.

De enkelte forretninger dækker et geografisk afgrænset område og opnår dermed en nærhed til kunderne som gør, at disse bliver betjent hurtigt og med en ensartet kvalitet. Variations-mulighederne i menuerne gør, at du kan henvende dig til kunder som ønsker en festbuffet med flere hundrede kuverter, som take away eller blot 2 kuverter bragt til døren.

Som selvstændig franchisetager varetager og udvikler du din egen forretning. Chicago Roasthouse Danmark understøtter dig med et gennemprøvet forretningskoncept som indeholder alle væsentlige elementer for at etablere, drive og udvikle en succesrig forretning.

Erfaringer viser at en årlig indtjening på kr. 300.000 til 500.000 er realistisk da forretningen har potentiale til en yderst attraktiv omsætning. Grundet forretningens gode lokation kan man hurtigt opnå rigtig gode resultater.
Chicago Roasthouse Danmark leverer endvidere den nødvendige uddannelse og støtte i opstartsfasen samt koordinerer marketingaktiviteter og erfaringsudveksling.

Grundet sygdom er situationen i Aalborg den, at den nuværende franchisetager, efter 3 år ønsker at afhænde sin virksomhed. Forretningen er velplaceret i Aalborg syd, med gode tilkørselsforhold og tæt på såvel store som mellemstore virksomheder som er regelmæssige kunder.

Forretningen kan overtages på meget favorable vilkår og Chicago Roasthouse Danmark medvirker til en fokuseret igangsætning, som baseret på den nuværende kundekreds, vurderes risikofri for den rette person, have en positiv driftslikviditet og med et stort uudnyttet potentiale.

Der er gode åbningstider
Åbningstider
Mandag 15.30 - 20.00
Tirsdag 15.30 - 20.00
Onsdag 15.30 - 20.00
Torsdag 15.30 - 20.00
Fredag 15.30 - 20.00
Lørdag 11:00 - 20:00
Søndag 11:00 - 20:00
(her kan man selvfølgelig udvide hvis man ønsker det)

Og vi har en meget konkurrencedygtig leveringspris på 45 kr.
Buffeter leveres alle dage efter kundes ønske om tidspunkt

Her er en oversigt hvor vi ofte får bestillinger, og vores udvalg giver jeres gæster en god smagsoplevelse.

Barnedåb
Studenterfest
Mad til konfirmation
Julefrokost
Nytårsmenu
Fødselsdage
Påskefrokost

Økonomiske nøgletal

Konceptet danner grundlag for en rigtig fin indtjening, men du skal være opmærksom på, at resultaterne afhænger rigtig meget af din indsats. Du kan fra dag 1 opretholde en meget favorabel løn, som kan vokse i trit med at du udvikler forretningen efter konceptet beskrivelser.

Den nuværende fornuftige omsætning (jf. uddybet ved henvendelse) afspejler den eksisterende svære situation (grundet sygdom) og det vurderes at der er et umiddelbart realiserbart potentiale til en fordobling af omsætningen, det kræver blot den rette person, flere målrettede salgsaktiviteter og mere markedsføring.

Vi vil meget gerne uddybe nærmere økonomi ved seriøs henvendelse.

Forventelige årlige resultater:
Omsætning: +2.000.000 kr.
Løn til ejer: mellem 300.000 - 500.000 kr.

Selvom der er sygdom, har det ikke gjort at forretningen har været ude af drift det betyder altså at kundetilstrømmen stadigvæk er stabil, og man vil som ny ejer kunne overtage uden det store besvær.

Produktet

Konceptet
Chicago Roasthouse er et high end fast-food koncept til den kvalitetsbevidste forbruger. Gennem en årrække har virksomheden leveret kvalitetsprodukter til kunder som ønsker et alternativ til mere traditionel fastfood som pizza og burgere. Det har været meget populært vi har fået tilbagemeldinger så som "Kan varmt anbefales! Det var alle pengene værd - kødet var helt perfekt 👌" Denne udvikling håber vi selvfølgelig at en ny ejer vil videreføre.

Vi sælger lækre produkter i høj kvalitet såsom rosastegte stege der smelter på tungen og "made from scratch" spareribs der er lige til at hive af benet. Vi har også catering hvor vi sælger lækre buffeter til selskaber.

Du behøver ikke være udlært kok, men du skal have en interesse for mad og være serviceminded.

Markedsføringskanaler

Chicago Roasthouse er både synlig via online mad leveringstjenester såsom Just-Eat, Hungry og egen hjemmeside.

Vi har altid fået elitesmileyer, vi går meget op i høj kvalitet og renlighed, da vi mener at det afspejler sig i kundens oplevelse.
Der er rapporter fra 2016 -> 2018

Omkostninger

Der er lav husleje (ca. 7000 kr. pr måned)

Aktiver

Rigtig gode og store forhold i de lejede lokaler. Mulighed for at lave "drive in" som kan gøre forretningen endnu mere populær hos kunderne.

Varelager på 15.000 kr. er ikke inkluderet i prisen Sælger ønsker at sælge sit varelager men det er ikke en del af udbudsprisen.
Inventar på 50.000 kr. inkluderet i prisen Sælger tilbyder at få inventar med som en del af udbudsprisen

Markedet

Eftersom forretningen befinder sig i Aalborg Syd og Aalborg er Danmarks fjerde største by, så er mulighederne mange. Beliggenheden er meget fordelagtig da det er tæt på en hovedvej og mellem to større byer hvor både kunder fra begge sider bestiller mad.

Ideel køber

Den nye franchisetager skal være lidt af en blæksprutte:

• Du må meget gerne have interesse for kvalitetsmad, ikke nødvendigvis fødevareuddannet, men måske erfaring fra restaurationsbranchen eller lign.
• Have lyst til at være din egen chef og en god leder for de løst ansatte som du får behov for.
• Være god til at planlægge og strukturere en meget overskuelig hverdag. (typisk arbejdstid er kl. 14.00 – 20.00)
• Have en salgs- og serviceminded tilgang, positive kundeoplevelser skaber flere kunder.
• Sluttelig en god portion købmandsånd, have et godt netværk i Aalborg og en stærk kommunikator ift. markedsføring, sociale medier og branding.

Med ovennævnte i bagagen, får du mulighed for, med en meget lille risiko, at erhverve din egen virksomhed, oppebære en fornuftig/attraktiv personlig indtjening, udvikle den til at være en mønsterbutik i Chicago Roasthouse kæden og skabe en succes som du enten kan sælge på et tidspunkt eller udvikle til at indeholde ”drive in”, frokost/sandwich salg eller andet indenfor et dynamisk franchisekoncept.

Den nuværende franchisetager er indstillet på at medvirke til en glidende overgang, hvor den nuværende kundebase, aktiviteter og lager-/drifts aktiver, kan bringes i spil og dermed minimere risikotagning/optimere forretning på kort sigt.

Opstartshjælp

Hjælp til alle faser i overtagelsen leveres af konceptets ejer.

Beliggenhed

Brug for rådgivning omkring køb eller salg af virksomhed?
Få hjælp af en virksomhedsmægler

Ekstra information

Visninger:
2942

Sælger kontaktet:
9

Følger annoncen:
2

Annonce id-nummer:
31590

Årsag til salg:
Andet

Annonce oprettet den:
03-07-2019
Franchise aftale

Franchisetager får retten til at drive
selskab indenfor givet forretningskoncept.

Udbudspris 90.000 DKK