Denne virksomhed er ikke længere til salg. Søg på lignende virksomheder

Træhusproduktion - Producere helårshuse og fritidshuse som elementbyggeri

Ansatte
Under 5
Flytbarhed
Kan flyttes
Region
Sjælland
Gem annonce
Faciliteter til produktion af præfabrikerede vægelementer og evt. tagkassetter.

Her kan du overtage en virksomhed, der er klædt på til at producere helårshuse og fritidshuse som elementbyggeri. Den nuværende ejer hjælper dig i gang. Han har erfaring fra byggeri af over 700 huse i Danmark, Sverige og Island. Husene bygges efter bæredygtige principper med maksimal fokus på indeklima og lavt energiforbrug. Det er huse der giver den bedste boligøkonomi. Produktionsfaciliteterne giver mulighed for produktion af 20-30 huse årligt med en bemanding på 2 personer. Det vil også være muligt at producere træelementer som underleverandør til byggefirmaer. Produktionen foregår på vendebord, der er en rationel metode og giver et godt arbejdsmiljø. Produktionen foregår i lejede lokaler i 4070 Kirke Hyllinge

Økonomiske nøgletal

Virksomheden er nyetableret. Efter salg af anden virksomhed, besluttede sælger at etablere virksomheden "for ikke at kede sig". Sælger har - som nævnt ovenfor - erfaring gennem 20 år med byggeri af træhuse. Sælger driver også en anden virksomhed - Holtensminde Vingaard - og 3000 vinstokke tager mere og mere tid. Så der må vælges, hvilken virksomhed der skal afhændes. Derfor salget af Kvalitetshus.
Overskuddet efter skat vil kunne budgetteres til 20-25% af omsætningen - efter alle lønninger og administration.

Overskud før skat: 0 DKK

Produktet

Der ligger tegninger og konstruktionsbeskrivelser af husene som de produceres nu. Den nuværende ejer kan være behjælpelig med at finde ingeniører og arkitekter til hjælp med byggeansøgninger, statiske beregning og energiberegninger.
I dette koncept er det muligt at bygge særdeles konkurrencedygtigt. Der er et minimum af materialespild, da det meste af byggeriet foregår indendørs.

Markedsføringskanaler

Sælger tilbyder at en køber kan overtage domænet Kvalitetshus.dk og 4 andre domæner der er præcist designet til at skabe trafik på hjemmesiden.

Omkostninger

Der er en månedlig husleje på 11.500 kr
Forsikringer og el anslået 2.000 kr månedligt

Aktiver

Produktionen foregår i en hal på ca 500 kvm. Der er etableret kontor i bygningen med 2 arbejdspladser. Der er toilet og bruseniche, lille køleskab og mikroovn.
Produktionen foregår på vendebord. Produktionen er særdeles rationel med to mand omkring bordene.
Elementerne køres i depot i hallen indtil de afhentes af kranbil til montage på fundament.

Varelager på 50.000 kr. er ikke inkluderet i prisen Sælger ønsker at sælge sit varelager men det er ikke en del af udbudsprisen.
Inventar på 300.000 kr. er ikke inkluderet i prisen Sælger ønsker at sælge sit inventar men det er ikke en del af udbudsprisen.

Virksomhedens historie

En ny ejer af virksomheden, har store muligheder for at ekspandere. Der er større og større fokus på bæredygtigt byggeri, og byggeri med præfabrikerede vægelementer vil vinde mere og mere frem. Primært fordi det er træ - der jo som bekendt indlejrer CO2, som der jo i høj grad er brug for i disse år, men også på grund af mindre spild af byggematerialer og langt bedre arbejdsmiljø.

Markedet

Byggebranchen er konjunkturfølsom. Der bygges ca 15.000 huse årligt i det segment hvor Kvalitetshus opererer. Andelen af træhuse er 20 - 30 % da de fleste fritidshuse bygges af træ. Så det er indlysende, at der er et kæmpepotentiale, og ikke mindst fordi trenden er i retning af større brug af træ i byggeriet.

Svagheder/udfordringer

Produktet er meget stærkt. Udfordringen er at gøre det kendt. Sælger vil gerne være behjælpelig med ideer til markedsføring. Nogle af sælgers tidligere byggede huse, vil sikkert kunne bruges som reference.

Stærke sider

Husene kan bygges meget konkurrencedygtigt - både på pris og kvalitet. Sælger vil være behjælpelig med at finde gode underentreprenører og leverandører.

Ideel køber

Den ideelle køber har kompetencer indenfor byggeri. Køber er måske tømrer eller bygningskonstruktør eller ingeniør. Køber skal besidde det nødvendige drive til at være selvstændig. Som med al anden selvstændig virksomhed, så er det ikke et 8-16 job

Opstartshjælp

Sælger stiller gerne sin erfaring til rådighed og hjælper i opstarten. Det laver vi en aftale om

Brug for rådgivning omkring køb eller salg af virksomhed?
Få hjælp af en virksomhedsmægler

Ekstra information

Visninger:
4895

Sælger kontaktet:
23

Følger annoncen:
8

Annonce id-nummer:
35471

Årsag til salg:
Helbred

Annonce oprettet den:
20-09-2022
Udbudspris 100.000 DKK