Overdragelsesaftale, hvad er det?

overdragelsesaftale

Overdragelsesaftalen, er det sidste element i en virksomhedshandel. Det er det dokument der beskriver vilkårene for overdragelsen, køber og sælgers rettigheder samt købesummen og hvordan den udbetales til sælger.

Når man laver sin overdragelsesaftale, så skal man holde tungen lige i munden og tænke sig godt om. Ellers kan det hurtigt skabe problemer, efter overdragelsen er sket og det ønsker ingen.

I denne artikel vil jeg forsøge at redegøre for, hvad de vigtigste punkter er, at huske, når man laver sin overdragelsesaftale.

Hvornår bruger man en overdragelsesaftale?

Der er mange, når de skal handle en lille virksomhed, der spørger om de overhovedet skal bruge en overdragelsesaftale.

Det er min klare anbefaling, uanset om det kun er nogle få aktiver der overdrages, at man laver en aftale

For sælger er det rart, ikke at skulle bekymre sig om, om der pludselig kommer et krav fra køberen grundet et problem der er opstået med de overdragne aktiver.

For køberen kan det også være rart at have lidt sikkerhed for hvad der er overdraget og hvad rettighederne er for køber og sælger efter overdragelsen.

På Saxis.dk kan du få en standard skabelon til din overdragelsesaftale som du selv kan udfylde og derfor kan man lige så godt lave den, så man kan få en god og sikker transaktion med køber.

I selve handlen er overdragelsesaftalen en del af den endelige forhandling.

Når køberen er nået så langt at han/hun er klar til at afgive et bud, vil det være naturligt at sætte buddet ind i en købsaftale med vilkårene for overdragelsen.

Det giver nemlig et godt forhandlingsgrundlag som kan sendes frem og tilbage mellem køber og sælger og rettes til indtil begge parter er enige om pris og vilkår.

Læs også: Forhandlingsteknik, forhandling med køber

Hvad skal overdragelsesaftalen indeholde?

Overdragelsesaftalen skal kort sagt indeholde en opgørelse over HVAD der overdrages, HVORNÅR, til HVEM og HVORDAN det overdrages.

Dernæst skal aftalen beskrive HVAD der betales for det overdragne, HVORDAN og HVORNÅR det betales og til HVEM.

Det er vigtigt i formuleringen af aftalen, at være meget konkret.

Det er en god idé at lave aktiv lister over alle aktiver der overdrages og vedlægge dem som bilag

Vær også meget specifik omkring adresser på hjemmesider, facebook grupper/sider, Youtube Kanaler eller andre web placeringer som måtte følge med i salget.

Hvis udbetalingen af købesummen sker i rater, skal hver rate specificeres med beløb, modtager og dato.

Det er også meget vigtigt at specificere hvad købers og sælgers ansvar er i overdragelsen.

Hvem har ansvaret for at gennemgå det overdragne og sikrer at det lever op til kvaliteten?

Hvor længe efter overdragelsen kan køberen komme til sælger hvis der er fejl og/eller mangler?

Hvad er sælgerens rettigheder hvis pengene ikke modtages på den aftalte dato?

Sådanne spørgsmål er vigtigt at få afklaret i din overdragelsesaftale.

For en komplet liste over punkterne i overdragelsesaftalen læs: Købsaftale, hvad er det?

Hvem kan lave min overdragelsesaftale?

Der er flere forskellige typer af fagfolk, der ville kunne lave din købsaftale, men der er lidt forskel på i hvilken situation det vil være bedst at bruge hvem.

Herunder er en lille gennemgang:

Din advokat

Advokaten er næsten altid det oplagte valg når der skal laves juridiske aftaler.

Dog lever vi også i en tid, hvor mere og mere juridisk arbejde kan standardiseres og automatiseres.

Vores anbefaling er derfor, at du kun bruger advokaten til at lave din overdragelsesaftale helt fra bunden, hvis du har en virksomhed der skal sælges for mere end 5 mio. kr.

Ydermere, skal man huske på, at advokatens betaling typisk er uafhængig af om handlen er stor eller lille, om du får hele din earn-out eller ej etc.

En professionel advokat vil selvfølgelig altid søge, at give dig den bedst mulige aftale, men det er blot vigtigt at holde sig for øje, at advokaten får samme betaling, uanset om du laver en god handel eller ej.

En virksomhedsmægler

En virksomhedsmægler, har en god erfaring med at handle virksomheder og har derfor som regel nogle gode input til enhver overdragelsesaftale.

Hvor advokaten kan det faglige omkring jura og aftaler, så har virksomhedsmægleren en mere praktisk erfaring med, hvad der typisk går galt, når man handler med virksomheder.

Virksomhedsmæglerens honorar er ofte afhængigt af, at handlen forløber godt og at der ikke efterfølgende opstår misforståelser eller uenigheder mellem parterne.

Det er altsammen med til, at sikre, at en virksomhedsmægler vil rådgive dig til at vælge den løsning, der giver den bedst mulige handel.

Er der noget mægleren ikke selv ved, vil vedkommende ofte bruge egen advokat til det jura faglige.

Saxis

Hos Saxis har vi samlet det hele i én løsning.

På vores markedsplads kan vi rumme alle typer af virksomhedshandler og vi har derfor et stort netværk af rådgivere.

Vi kigger på din sag, sammen med dig og finder frem til, om du skal bruge en virksomhedsmægler, advokat eller om du kan bruge den standard skabelon du får adgang til hos Saxis og selv klare resten.

Alle de rådgivere som Saxis samarbejder med, er godkendt af Saxis og vi har indhentet referencer fra tidligere kunder og samarbejdspartnere, så vi kan sætte vores kvalitetsstempel på den løsning der leveres.

Hvad koster en overdragelsesaftale?

Går du til din advokat kan du nok få lavet en overdragelsesaftale med løbende tilretning under forhandlingerne til omkring 20.000 kr. + moms

Hos en virksomhedsmægler, vil det som regel være regnet ind i honoraret som mægleren får når din virksomhed er solgt. Honoraret vil ofte være mellem 3 og 6% af salgssummen.

Hos Saxis har vi som sagt lavet en skabelon du kan hente og selv rette til, for at få adgang til denne skal du være sælger på Saxis. Hvis du ikke er sælger på Saxis men gerne vil købe en overdragelseaftale så er du meget velkommen til at kontakte os på [email protected]

ArtiklerKøb af virksomhedKøb og salg af virksomhederSalg af virksomhedVærktøjskassen

Artikler som også interessere dig

Girlpower: En voldsom bilulykke og corona stoppede ikke E... Mette Jeannot 2024-03-18
Køb og salg af virksomheder udenfor Danmark Niels Ryding Olsson 2022-11-14
Hvad bør du være opmærksom på, når du vælger printer til ... Niels Ryding Olsson 2022-09-30
Grafikr om fravalget af en investering Niels Ryding Olsson 2021-02-19
6 Råd: Sådan kommer du i gang med influencer marketing Niels Ryding Olsson 2021-02-09