Hvordan sætter jeg min Café til salg?

Hvis du gerne vil sætte din café til salg, så er du havnet det helt rette sted. På Saxis kan du sætte din Café til salg og finde en køber, gennem vores online markedsplads. Hvis du derimod leder efter en Café du kan købe, kan du med fordel læse vores guide til køb af café her.

Der er dog visse ting man skal være opmærksom på når man sætte sin café til salg og derfor har vi skrevet denne guide til dig. Jeg håber meget at du finder hvad du søger, ellers må du endelig tage fat i os på [email protected]

Sådan sætter du din Café til salg

I guiden her vil jeg komme ind på:

  • Hvad du skal være klar over når du sætter en restaurant eller café til salg
  • Hvordan du når ud til alle der leder efter caféer til salg i københavn, århus, køge eller hvor din café nu befinder sig
  • Hvilke spørgsmål du skal være klar til at svare på fra potentielle købere til din café
  • Hvordan du bedst fremstiller din café når du sætter den til salg
  • Hvordan du beslutter hvad din café er værd

Vigtig viden når du sætter en restaurant eller café til salg

Det er først og fremmest vigtigt, at du er klar over, at det at finde en køber til din Café eller restaurant kan være en lang proces. Lidt ligesom når du skal sælge dit hus. Derfor bør du regne med at sætte noget tid af til processen.

Desværre kan man ikke bare bruge en ejendomsmægler som når man sælger hus, for en Café er meget mere end bare lokalerne. Det er lige så meget stemningen, brandet, interiøret, stamkunderne m.v. som du sælger. Det betyder både at du kan få mere for den end hvis du kun skulle af med lokalerne, men det betyder også, at en traditionel ejendomsmægler som regel vil have svært ved, at vurdere hvad sådan en café er værd og hvordan du finder den rette køber.

Fordi at din café indeholder så meget mere end bare en placering og nogle lokaler, er det også meget vigtigt at du får den vist frem til de interesserede købere, så de kan fornemme stemningen og mærke hvordan caféen fungerer på en almindelig dag. Sørg derfor for at få arrangeret fremvisninger med potentielle købere, tidligt i processen. Det er vigtigt at Caféen kommer ind under huden på køberen.

Det sidste jeg vil fremhæve her er, at det er vigtigt at huske værdien af, at køberen overtager en igangværende café. Husk at køberens alternativ er at starte op fra bunden og bruge en masse tid og penge på at finde og anskaffe sig alt det som vedkommende skal bruge til at drive Caféen. Dette ved køberen godt selv, det er som regel derfor at de overhovedet er gået igang med at søge efter en café til salg.

Er din café til salg i københavn, Århus, Odense, Roskilde eller et andet sted? Hvordan fanger du de rette købere?

Når du gerne vil sælge en Café så er det jo vigtigt at de købere du får fat i, ikke kommer fra den anden ende af landet.

Derfor er det vigtigt at tænke over hvor og hvordan du annoncerer for salget af din Café. De rette købere finder ikke på magisk vis frem til din café eller finder ud af at den er til salg. Der skal noget markedsføring eller opsøgende salgsarbejde til.

Ofte er de mest attraktive købere at sælge til, dine konkurrenter. Det kan måske føles lidt underligt at skulle indlede en dialog med en konkurrent om at købe din virksomhed, men det er som regel dine konkurrenter der kan få mest ud af din Café og dermed også dem der oftest vil være villige til at give mest for den.

Det kan derfor være en idé at annoncere i lokalavisen eller simpelthen tage direkte kontakt til dine konkurrenter.

Det er dog en svær problemstilling, for mange ønsker ikke at medarbejdere eller kunder skal finde ud af, at Caféen er til salg, før at den nye ejer indtræder. Så hvordan annoncerer man overfor de rette købere, eller retter henvendelser til konkurrenterne uden at det bliver offentliggjort?

På Saxis har vi gjort det muligt at annoncere både anonymt og lokalt samtidigt. Vi har samlet et stort køberkartotek af mennesker som ønsker at købe bestemte typer af virksomheder, bestemte steder i landet. Når du opretter en annonce på Saxis vil den automatisk blive matchet med købere i vores køberkartotek og de vil få besked om, at der er kommet en virksomhed til salg, som matcher deres kriterier. I selve salgsopslaget på Saxis, behøver du ikke skrive hvilken Café der er til salg, men du kan skrive hvilken by, hvilken region eller landsdel den befinder sig i og dette vil blive matchet med køberens ønsker.

Du kan også vælge at være helt åben omkring hvilken Café du sælger og angive en præcis adresse. Dette vil oftest give det bedste resultat og flest relevante henvendelser fra købere, da køberne ved lige præcis hvad de henvender sig omkring.

 

Spørgsmål du skal være klar til at svare på fra potentielle købere til din café

Når du begynder at have dialog med forskellige potentielle købere af din Café vil du blive stillet mange spørgsmål som det forventes at du kan svare på.

Det kan derfor være en god idé at forsøge at komme nogle af disse spørgsmål i forkøbet og have forberedt gode svar til dem.

En god måde at blive opmærksom på hvilke spørgsmål der kunne blive stillet er ved at prøve med en testkøber. Det kan være en person du kender, som skal prøve at sætte sig ind i rollen som Café køber og så stille så mange kritiske spørgsmål vedkommende kan komme i tanker om.

Dette kan kaste lys over nogle at de ting som potentielle køber måske vil spørge til i forhold til netop din café.

Generelt når en køber er på udkig efter en Café til salg, vil vedkommende stille spørgsmål som disse:

  • Hvor mange kunder kommer igennem om dagen
  • Hvad er den gennemsnitlige omsætning pr. bord
  • Hvordan omsætning, dækningsbidrag og overskud har udviklet sig i Caféens levetid
  • Hvordan vagtplanlægningen med ansatte foregår
  • Hvordan omkostningerne er fordelt
  • Hvor meget du tager ud i løn til dig selv om måneden
  • Hvordan huslejen er i forhold til området
  • Hvordan vilkårene er i lejekontrakten
  • Om der vil være mulighed for at deltage i arbejdet i Caféen et par dage
  • Hvor meget Caféens drift er afhængig af dig (eller om de ansatte kan drive den selv)

Derudover vil der selvfølgelig være en masse spørgsmål som vil opstå afhængig af den enkelte Café, men har du forberedt nogle gode svar på ovenstående spørgsmål er du i hvert fald godt på vej.

Hvordan fremstiller du din café bedst når du sætter den til salg?

Sørg for at Caféen skinner, når du får potentielle købere på besøg. Det betyder mere end man lige tror, om køberen får et godt førstehåndsindtryk af Caféen eller ej. At Caféen ser ren og funklende ud første gang de træder ind, kan gøre en stor forskel senere hen i købsprocessen.

Er der noget inventar du længe har ville skifte ud men ikke har taget dig sammen til endnu? Nu er det rigtige tidspunkt at få det gjort. Ingen gamle slidte ting, som køberen alligevel skal skifte ud, efter de har købt Caféen.

Dernæst er det vigtigt at tage nogle rigtig flotte billeder af din Café til  din salgsopstilling, avis annonce, eller annonce på Saxis.dk. Her er førstehåndsindtrykket også meget vigtigt og vi ved på Saxis.dk at annoncer med flotte billeder, altid får flere visninger og flere henvendelser end annoncer med ingen eller bare mindre pæne billeder.

I dag er det heldigvis sådan, at de fleste telefoner tager meget flotte billeder og gør din egen ikke, så kender du sikkert nogen som har en telefon med et super kamera som vil hjælpe dig.

Hvordan beslutter du hvad din café er værd?

Værdiansættelse er en svær disciplin. Det kræver at du virkelig tænke dig godt om og regner mange forskellige faktorer ind.

For at starte et sted, så kigger mange købere på hvornår deres investering er tjent hjem. Det vurderes ud fra overskuddet som Caféen genererer. Så hvis Caféen generer 200.000 kr. i overskud om året, så vil et sted at starte være 3 års overskud. Så har køberen sin investering tjent hjem inden for 3 år og det er tilfredsstillende for de fleste.

Dernæst så skal det selvfølgelig også regnes med, at man som ny ejer, sandsynligvis kan trække løn ud til sig selv hver måned. Derfor bør den årlige løn for ejeren lægges oveni overskuddet. Det skal selvfølgelig være efter skat, både overskud og løn.

3 års overskud + løn efter skat er et godt udgangspunkt.

Dernæst bør Caféens gældsforpligtelser trækkes fra.

Efter gælden er trukket fra, bør du tænke over, om du mener at det brand og omdømme du har bygget op omkring Caféen har en værdi som bør lægges oveni. Det kan være at du har samlet mange gode anmeldelser på steder som tripadvisor, trustpilot, Facebook eller andre steder. Det kan også være at der er skrevet gode artikler om Caféen i relevante medier, eller at du har været rigtig god til at opbygge profiler på sociale medier som skaber et fællesskab med kunderne og giver mange gengangere i Caféen. Værdien af dette er svær at opgøre og mange vil argumentere for, at den allerede er med i form af virksomheden økonomi (overskuddet), men det kan være et argument for, at du gør kunne gange overskuddet med 4 eller 5 i stedet for 3, fordi Caféen omdømme gør, at kunderne er loyale og vil komme tilbage i mange år ud i fremtiden.

I sidste ende så handler det om at sætte en pris hvor du vil være tilfreds med salget, men samtidig give dig selv noget plads at forhandle på.

Hjælp Til SaxisIkke kategoriseretSalg af virksomhedSælger Hjælp

Artikler som også interessere dig

Undersøg virksomhedens SEO inden du køber den Mette Jeannot 2024-02-29
Privatlivspolitik og databeskyttelsesforordningen Mette Jeannot 2023-11-22
Køb og salg af virksomheder udenfor Danmark Niels Ryding Olsson 2022-11-14
36 årig iværksætter: “Tænk at jeg har skabt noget, som an... Niels Ryding Olsson 2021-01-21
Hvordan finder man en virksomheds værdi? Alexander Skieller 2020-03-18