Hvad er et datarum og hvad bruger man det til?

Hvad er et datarum og hvad bruger man det til?

I store virksomhedstransaktioner på to- og trecifrede millionbeløb bruger man ofte et datarum til at dele informationer mellem køber og sælger. Vi har lavet en mindre version, der passer til små og mellemstore virksomheder, som du kan bruge på Saxis. Her i artiklen vil jeg forklare lidt om, hvad et datarum er og hvad man bruger det til.

Hvad er et datarum?

Et datarum er et fint ord for en samling af dokumenter. Det er et sted hvor du opbevarer alle de dokumenter omkring din virksomhed, som potentielle købere kunne være interesserede i at se, inden de tager en beslutning om, om de vil købe din virksomhed eller ej.

Når du går igang med at sælge din virksomhed, vil du bemærke at det er en ret tidskrævende proces. Det er det bl.a. fordi du er i kontakt med mange forskellige købere, som skal have information om din virksomhed.

Læs også: Købsaftale, hvad er det?

Hvis alle de – måske 30 købere – du er i kontakt med i løbet af en salgsproces, skal spørge dig om hvert enkelt dokument og du skal vedhæfte det i en mail og sende det til dem, bliver processen trukket i langdrag.

Derfor giver det mening, at samle alle dokumenterne ét sted, som du så kan give alle de interesserede købere adgang til.

Hvad er formålet med et datarum?

Kort fortalt er formålet med et datarum, at gøre processen med salget lettere, hurtigere og mere transparent. Det gør, at man hurtigere kommer i gang med bud og forhandlinger og spilder mindre tid, på simpel informationsdeling.

De primære formål med at benytte et datarum er, at oplyse om alt hvad køber har bedt om af information, så salget hurtigere kan nå til den afsluttende fase, herunder:

  • Fjerne enhver bekymring som den potentielle køber måtte have i forhold til virksomhedens fremtidige indtjeningspotentiale
  • Vise virksomhedens resultater med fokus på vækst og den fremtidige værdi, sådan at man maksimerer de potentielle bud der måtte komme
  • Afsløre alle “skeletter i skabet” på forhånd, så det hele er af vejen inden man går længere i dialogen med køberen

Datarummet indeholder information om:

  • Kontrakter (ansatte, samarbejdspartnere, interne aftaler m.v.)
  • Information om immaterielle rettigheder
  • Information om ansatte
  • Finansielle informationer (regnskaber, pengestrømsopgørelser, likviditet, budgetter)
  • Information om trafik og konvertering (hvis webbaseret)
  • Liste over aktiver
  • Salgspræsentation af virksomheden

Læs også: 7 Tiltag, der øger din virksomheds værdi (markant)

Hvad er fordelene ved at bruge et datarum til virksomheds salget?

  • Det fremskynder processen da køberen ikke skal bede dig om al information men bare kan få adgang til datarummet
  • Gennemsigtighed i salgsprocessen. Du kan se hvem der har adgang og lukke ned for adgangen hvis den ikke længere er relevant
  • Sikkerhed. Alle der får adgang til datarummet skal underskrive en NDA og dermed er der skrevet under på at alle informationerne holdes fortrolige.

Læs også: NDA (fortrolighedserklæring), hvad er det?

Det tager tid, men er investeringen værd

Det kan tage tid at samle al informationen til datarummet, men det er også et ekstremt vigtigt stykke arbejde som kan være helt afgørende for hvor hurtigt, eller om, virksomheden bliver solgt. Det skal kun gøres én gang til gengæld.

Det vil oftest være de ansvarlige ledere i virksomheden som har lettest adgang til de informationer der skal uploades i datarummet.

Derfor kan det blive lettere ved at disse ledere sættes ind i hvad der skal være i datarummet og bliver sat i gang med at indsamle informationen.

Det at du har brugt tid på at oprette et datarum, gør at køberen allerede ved første kontakt føler at du har respekt for deres tid og gerne vil gøre det nemt for dem at få et indblik i din virksomhed.

Det er en god start på forhandlingerne.

ArtiklerFaglige ArtiklerKøb og salg af virksomhederKøber HjælpSalg af virksomhedSælger HjælpVærktøjskassen

Artikler som også interessere dig

Girlpower: En voldsom bilulykke og corona stoppede ikke E... Mette Jeannot 2024-03-18
Undersøg virksomhedens SEO inden du køber den Mette Jeannot 2024-02-29
Køb og salg af virksomheder udenfor Danmark Niels Ryding Olsson 2022-11-14
Hvad bør du være opmærksom på, når du vælger printer til ... Niels Ryding Olsson 2022-09-30
Grafikr om fravalget af en investering Niels Ryding Olsson 2021-02-19