Christiane og Ricki’s historie

Christiane fortæller:

i 2010 havde jeg brug for noget hjælp til min daværende netshop business med både design, grafik og ikke mindst tekster, SEO mv. Jeg skulle have oprettet en del produkter i flere forskellige webshops. Vi havde ikke kapaciteten in house.

Jeg søgte både i mit eget netværk og på amino freelancer.

Her mødte jeg Ricki Sørensen – en ung programmør, der havde det drive og og entusiasme som jeg ledte efter. Tilmed var han meget rimelig i timepris. Mange andre skulle have flere hundrede kroner pr. tekst/produkt og det havde jeg ikke råd til og det gav heller ikke mening ifht produkternes størrelse/pris.

Det blev til et meget omfangsrigt og tæt samarbejde. Jeg var i lang tid Rickis største kunde og i den tid vi har arbejdet sammen har vi begge lærte afsindigt meget. Jeg udvidede min forretning og han sin.

Jeg ved at vores samarbejde har været startskuddet til hans i dag blomstrende forretning med ca. 15 medarbejdere. Min egen forretning blomstrede også og jeg vidste at jeg kunne regne med Ricki til hurtige og gode løsninger.

Ricki er fortsat i dag min faste og meget trofaste samarbejdspartner på alt med programmering, design mv.

Den korte version af den lange version er, at jeg gik selv ned med stress og valgte at sælge mine webshops og vende tilbage til mit oprindelige hverv – at hjælpe mennesker i deres liv. Og er meget glad for det. Design og opbygning af www.kvindeigen.dk er lavet af Ricki og hans folk, mens indholdet, SEO, tekster og billeder står jeg selv for.

Læs også: Jesper Buch: Just-Eat startede med at jeg var sulten

Ricki fortæller:

Noget af det sværeste ved at starte op som iværksætter er at få et stabilt flow af ordre så man kan leve af det. Jeg bød med vilje en lavere timepris end det jeg kunne se andre havde gjort fordi jeg ville have mange opgaver så jeg kunne leve af det (dog tror jeg hverken Christiane eller jeg var klar over hvor meget den ene opgave hun havde udbudt kom til at give af arbejde). Det endte med at blive en fuldtids freelance-stilling (men heldigvis arbejder man som iværksætter mere end normal fuldtid så havde da også tid til andre kunder) og jeg brugte bl.a. den faste indtjening til at finansiere de første deltids-stillinger og få skabt fundamentet for min forretning. I starten sad jeg hver dag på en cafe og arbejdede fra min bærbar, men efter vores samarbejde tog fart fik jeg mulighed for at udvide med kontor.

Samarbejdet mellem Christiane og jeg løb en del år og indebar alt fra tekstforfatning af nyhedsbreve og produkter til SEO, design og udvikling. Christiane var i den grad med til at udvikle min forretning, både med de ordre hun lagde hos mig, men også med sparring og inspiration i hverdagen. Jeg kan med sikkerhed sige jeg ikke var nået så langt så hurtigt, hvis ikke jeg havde mødt Christiane. Jeg har igennem hele forløbet været hende meget taknemmelig for at tage chancen med en ung og referencefattig gut som jeg var på det tidspunkt. De ting hun har lært og vist mig har været en af grundstenene i min succes.

Vedhæftede billede viser meget godt hvor hurtigt det er gået og især billede 1 og 2 kunne i høj grad lade sig gøre fordi jeg fik et samarbejde på sporene med Christiane.

I dag er vi 17 fuldtidsmedarbejdere og søger pt. 4 mere. Vi har overtaget en etage mere siden 2013-billedet er taget og har samlet 240 kvm kontor.

1554525_10152112871242173_361888023_n (1)

Læs også: Iværksætter gange to

Hvem bruger Saxis?Købercases | Artikler

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Artikler som også interessere dig

Girlpower: En voldsom bilulykke og corona stoppede ikke E... Mette Jeannot 2024-03-18
Købte virksomhed og skabte 300% vækst på 8 måneder Philip Roager 2019-11-07
Facebook nørder køber sig til passiv indkomst Philip Roager 2019-01-16
Når eleverne bliver lærererne – rejsen til et iværk... Philip Roager 2018-11-08
“Velbekomme” sådan siger Christian og hans kæ... Philip Roager 2018-10-10