Når der handles en virksomhed, tillægger vi et formidlingshonorar,
Størrelsen på honoraret samt hvem der betaler det afhænger af hvornår annoncen er oprettet.
For annoncer oprettet før d. 15. Oktober 2018 gælder følgende:
Honoraret er på 3.500 DKK + 3 % af den først annoncerede salgspris
og betales af den part som har initieret kontakten på Saxis.
For annoncer oprettet efter d. 15. Oktober 2018 gælder følgende:
Honoraret ved salg udgør 7,5% op til 1 mio. kr. og derefter betales 5% af salgsprisen. Dog minimum 2.000 kr.
Honoraret betales af sælgeren, uanset om køberen har kontaktet sælger på Saxis, eller via andre kanaler.
BRUGERBETINGELSER FOR SAXIS VIRKSOMHEDSBØRS
v4.0 15. Oktober 2018
Disse Betingelser er gældende fra 15. Oktober 2018 (herefter kaldet ”Skæringsdagen”) og vedrører annoncer oprettet fra denne dato, hvorefter betaling af Saxis’ formidlingshonorar i enhver Transaktion påhviler sælgeren. Der gælder dog i en overgangsfase den undtagelse, at betalingsforpligtelsen overfor Saxis ved Transaktioner vedrørende annoncer, der er oprettet før Skæringsdagen, påhviler den Bruger, der først har initieret kontakt til den anden Bruger, jf. pkt. 4.7 nedenfor.
Brugeren vil modtage en kopi af Betingelserne via e-mail fra Saxis. Det er påkrævet, at brugeren læser og accepterer Betingelserne og straks kontakter Saxis, hvis brugeren har spørgsmål til Betingelserne. En bruger må ikke oprette eller kontakte annoncører på Saxis’ virksomhedsbørs, før dette krav er opfyldt.
Saxis’ portal udvikles og optimeres løbende med henblik på effektivt at facilitere kontakt brugere imellem som uden portalen ellers ville have vanskeligt ved at opnå samme overblik og adgang til et stort katalog af forskellige typer af brugere. Saxis stiller ligeledes et team af kundeservice-medarbejdere til rådighed for portalens brugere. For sin formidling, service og for løbende at kunne forbedre sine services, er Saxis berettiget til at modtage et formidlingshonorar ved enhver form for Transaktion (som defineret nedenfor) der finder sted i Aftaleperioden (som defineret nedenfor). Saxis beregner sit honorar baseret på den først annoncerede salgspris, som en bruger har anført på sin annonce.
1. SAXIS APS OG PORTALEN
1.1 ”Saxis Virksomhedsbørs” (herefter ”Portalen”) ejes og drives af selskabet Saxis ApS, Hillerødgade 30B dør 5, 2200 København N, Danmark, CVR. nr. 33353448, telefonnummer: +45 33 60 29 29 (herefter ”Saxis”).
1.2 Saxis har udviklet Portalen, der er en online virksomhedsbørs. Portalen fungerer som en formidlingsservice for erhvervsdrivende, der ønsker at handle virksomheder.
1.3 Ved ”Transaktion” forstås bredt enhver form for handel, aftale eller transaktion mellem eller på foranledning af brugere på Portalen, herunder eksempelvis
(i) helt eller delvist køb eller salg af en virksomhed i form af overdragelse eller salg af kapitalandele eller aktiver,
(ii) tilførelse af lånekapital,
(iii) tilførelse af kapital mod udstedelse af kapitalandele, konvertible gældsbreve, tegningsretter eller lignende equity baserede instrumenter,
(iv) fusion (egentlig eller uegentlig) eller spaltning,
(v) indgåelse af en partnerskabseller joint venture-aftale,
(vi) licensering af immaterielle rettigheder på en måde, eller
(vii) enhver anden form for handel, aftale eller transaktion mellem brugere.
1.4 Størrelsen/mængden/karakteren mv. af Transaktionen har ingen betydning for, hvorvidt en Transaktion har fundet sted. Det er derfor uden betydning ved beregning af Saxis’ formidlingshonorar, jf. pkt. 4 hvad, parterne konkret har handlet, overført, overdraget eller aftalt, og Brugeren skal derfor betale det formidlingshonorar, som brugeren er blevet oplyst ved oprettelse af annoncen, uanset om parterne undervejs i deres forhandlinger er blevet enige om at justere udgangspunktet for Transaktionen.
Eksempel: Transaktion vedrørende annonce oprettet efter Skæringsdagen, hvor udgangspunktet justeres (sælger betaler formidlingshonoraret):
Virksomheden A ønsker at tilføre ny kapital til sin forretning, der handler med tøj. A opretter en annonce på Portalen, hvor A angiver, at virksomheden A er til salg. A angiver en salgssum på 500.000 kr. Virksomheden B finder A’s annonce interessant og kontakter virksomheden A. Det går op for B, at A ikke er interesseret i at sælge virksomheden men i stedet har behov for at finde en investor, der kan være med til at føre nye ideer videre. B analyserer A’s forretning og beslutter sig for at tilføre 500.000 kr. mod udste-delse af nye anparter. Det spiller ingen rolle i forhold til Saxis’ ret til sit formidlingshonorar, at A annoncerede at virksomheden var til salg og ikke, at der i virkeligheden var behov for en investor. Virksomheden A (sælgeren) er dermed ansvarlig for at betale formidlingshonoraret til Saxis som fremhævet ved sælgers oprettelse af annoncen, idet A og B har gennemført en Transaktion.
1.5 I disse betingelser anvendes udtrykkene ”sælger” og ”køber” for med lethed at identificere vedkommende i en Transaktion, der udbyder noget, og vedkommende i en Transaktion, der køber, overfører pengebeløb eller aktiver eller lignende. Ligeledes anvendes udtrykket ”salgspris” for med lethed at identificere den sum, der er udvekslet mellem parterne i en Transaktion uanset, hvordan summen er erlagt eller overdraget. Udtrykkende ”sælger”, ”køber” og ”salgspris” skal således ikke forstås snævert, som kun at finde anvendelse på Transaktioner, hvor der foretages et klassisk køb eller salg. Begreberne finder anvendelse på samtlige typer af tænkelige Transaktioner og udveksling af Transaktions-ydelser mellem to eller flere parter.
2. REGISTRERING SOM BRUGER
2.1 Portalen er målrettet erhvervsdrivende. En bruger opretter sig på Portalen med alle relevante informationer, eksempelvis cvr nummer, adresse samt en e-mailadresse, som tilhører virksomheden (herefter ”Bruger”).
2.2 Brugeren skal acceptere disse Betingelser, inden Brugerens annonce kan aktiveres.
2.3 Brugeren anerkender og accepterer at anvende Portalen som erhvervsdrivende, samt at være ansvarlig for at sætte sig ind i disse Betingelser og anden information på Portalen om Portalens funktioner og vilkår. Brugeren anerkender og accepterer ligeledes at have haft mulighed for at afvise disse Betingelser og derved undlade at anvende Portalen.
2.4 Særligt anerkender og accepterer Brugeren følgende:
2.4.1 Ved Transaktioner vedrørende annoncer, der er oprettet før Skæringsdagen, at det er den Bruger, der initierer kontakten til en anden Bruger, der har forpligtelsen til at betale formidlingshonoraret til Saxis, jf. pkt. 4.
Eksempel:
Virksomheden A ønsker at købe en internetbutik og finder frem til Virksomheden B, der har oprettet en annonce den 1. januar 2018 på Portalen. A initierer kontakt til B ved at rette henvendelse til B via B’s annonce. Det er dermed A, der tager først kontakt, og da en Transaktion mellem A og B realiseres, bliver A ansvarlig for at betale formidlingshonoraret til Saxis, som det fremgår af Bs annonce.
2.4.2 Ved Transaktioner vedrørende annoncer, der er oprettet efter Skæringsdagen, at det er sælgeren, i Transaktionen, der har forpligtelsen til at betale formidlingshonoraret til Saxis, jf. pkt. 4.
Eksempel:
Virksomheden A ønsker at sælge sin forretning, der handler med tøj. A opretter en annonce på Portalen, hvor A angiver, at virksomheden A er til salg. A angiver en salgssum på 500.000 kr. Virksomheden B finder A’s annonce interessant og kontakter virksomheden A. Parterne realiserer en Transaktion. Virksomheden A (sælgeren) er dermed ansvarlig for at betale formidlingshonoraret til Saxis som fremhævet ved sælgers oprettelse af annoncen, idet A og B har gennemført en Transaktion.
2.5 En virksomhedsmægler eller anden form for mellemmand mellem en køber og sælger kan på samme måde som beskrevet i pkt. 2.1 blive registreret som Bruger på Portalen, enten i sit eget navn eller Brugerens virksomhedsnavn. I så fald skal virksomhedsmægleren på alle måder i forhold til disse Betingelser identificeres med den Bruger, som virksomhedsmægleren har oprettet eller besvaret en annonce for, samt at Virksomhedsmægleren hæfter solidarisk med Brugeren i forhold til betaling af Saxis’ formidlingshonorar, jf. pkt. 4.
2.6 Brugerens profil er personlig og må ikke deles eller anvendes af andre. Brugeren har pligt til at behandle brugernavn og password fortroligt. Det er ikke tilladt at forsøge at skaffe sig adgang til Portalen uden et lovligt brugernavn og password.
2.7 Det er Brugeren eget ansvar at sørge for, at de oplysninger, der fremgår om Brugeren er opdaterede og korrekte. Saxis kan derfor ikke holdes ansvarlig for information, herunder fakturaer, der ikke når frem til Brugeren som følge af mangelfulde oplysninger om Brugeren. Ønsker en Bruger at opdatere sin e-mailadresse, skal Brugeren kontakte Saxis ved at skrive til [email protected].
3. OPRETTELSE, AFTALEPERIODE OG SLETNING AF ANNONCER
3.1 En Bruger kan få adgang til at oprette en eller flere annoncer på Portalen. Ved oprettelse af annoncen, vil Brugeren modtage information om det specifikke formidlingshonorar, der skal betales til Saxis, såfremt en Transaktion finder sted. Det er ikke muligt at aktivere annoncen, førend det beregnede formidlingshonorar til Saxis er godkendt.
3.2 Aftaleperioden mellem Brugeren og Saxis træder i kraft på datoen for aktivering af annoncen og ophører 12 måneder efter, at annoncen er blevet lukket (”Aftaleperioden”). Såfremt Brugeren de-aktiverer sin annonce og senere gen-aktiverer annoncen, træder en ny Aftaleperiode i kraft.
3.3 Såfremt en sælger og en køber indgår en Transaktion i Aftaleperioden, uanset om denne finder sted, efter at annoncen er lukket, men hvor Aftaleperioden endnu ikke er udløbet, er Saxis berettiget til et formidlingshonorar af salgsprisen efter disse Betingelsers pkt. 4
3.4 Annoncer må indeholde oplysninger om virksomhedens navn, logo, branche, antal ansatte, omsætning, billeder af virksomheden mv. Annoncer må ikke indeholde urigtige eller krænkende oplysninger eller anvende eller henvise til andre virksomheder og personers varemærker, logoer, eller anden form for markedsførings-, varemærkeog ophavsretligt beskyttet information.
3.5 Brugeren af en salgsannonce er eneansvarlig for at fastsætte salgsprisen. Brugeren opfordres til at indhente kyndig vejledning til korrekt værdiansættelse, inden prisen anføres på annoncen. Saxis påtager sig i den forbindelse intet ansvar for prisangivelsen og/eller senere nedslag i først angivne pris.
3.6 Brugeren kan til enhver tid de-aktivere eller slette sin egen annonce, dog finder pkt. 3.2, pkt. 3.3 og pkt. 4 anvendelse.
3.7 Virksomhedsmæglere og lignende mellemmænd, som bl.a. formidler overdragelse af virksomheder eller andre typer af transaktioner på vegne af virksomheder, skal indlægge de samme oplysninger om de virksomheder, der ønskes eksponeret, som virksomhedsmæglerens har angivet selv andre steder, hvor virksomheden er eksponeret, eksempelvis på virksomhedsmæglerens egen hjemmeside.
4. SAXIS FORMIDLINGSHONORAR
4.1 Det er gratis for en Bruger at oprette en annonce på Portalen samt kigge på andre Brugeres annoncer på Portalen. Først når en Transaktion aftales, indtræder Saxis’ ret til at modtage et formidlingshonorar beregnet på den først annoncerede salgspris.
4.2 Hvis den faktiske pris ved en Transaktion er højere end den først annoncerede salgspris, er Saxis berettiget til at beregne sit formidlingshonorar ud fra den faktiske salgspris.
4.3 Formidlingshonoraret nedsættes ikke som følge af, at prisen på en annonce senere sættes ned, eller at perioden mellem første kontakt og sidste kontakt mellem køber og sælger eventuelt strækker sig over en længere periode.
4.4 I de tilfælde, hvor en Bruger har flere aktive annoncer på samme tid, er Saxis berettiget til et formidlingshonorar uanset hvilken af Brugerens annoncer, den anden Bruger har anvendt som kontaktpunkt.
Eksempel:
En sælger har oprettet 3 salgsannoncer – nr. 1, 2 og 3. En køber etablerer kontakt til sælgeren angående annonce nr. 1. Køberen og sælgeren udveksler kontaktoplysninger på hinanden, og køberen bliver i forløbet derefter opmærksom på, at sælgerens virksomhed på annonce nr. 3 er mere relevant. Køber og sælger indgår herefter en aftale om Transaktion af virksomheden på annonce nr. 3. Saxis er berettiget til et formidlingshonorar baseret på den først annoncerede pris på annonce nr. 3.
4.5 Formidlingshonoraret påvirkes ikke af, at der eventuelt indgår andre parter end Brugere i Transaktionen, eksempelvis virksomhedsmæglere og lignende, eller af, at sælgeren i Transaktionen også skal betale honorar, gebyrer eller lignende til andre.
4.6 Saxis er berettiget til det oplyste formidlingshonorar, uanset at parterne efter at Transaktionen er aftalt, beslutter at annullere Transaktionen.
4.7 Beregning af formidlingshonorar for annoncer oprettet før Skæringsdagen:
4.7.1 Når en Bruger tager kontakt til en anden Bruger gennem dennes annonce, og denne kontakt efterfølgende resulterer i en Transaktion, anses Transaktionen for formidlet via Portalen, og Saxis er derfor berettiget til at modtage det oplyste formidlingshonorar.
4.7.2 Det er den Bruger, der initierer kontakten til en anden Bruger, som hæfter for betaling af formidlingshonoraret til Saxis. Forud for etablering af kontakt til en Bruger, vil den Bruger, der initierer den første kontakt, se størrelsen af formidlingshonoraret på pågældende annonce og vil endvidere modtage en meddelelse i form af en informationsboks, som oplyser Brugeren, hvilket formidlingshonorar, Brugeren skal betale til Saxis, såfremt kontakten mellem køber og sælger resulterer i en Transaktion.
Eksempel:
Virksomheden A ønsker at sælge sin internetbutik, der handler med legetøj. A finder frem til Virksomheden B på Portalen og retter henvendelse via B’s annonce. A bliver herved ansvarlig for at betale formidlingshonoraret til Saxis, hvis A sælger sin virksomhed til B. Hvis det omvendt havde været B, der havde initieret kontakten til A, ville B være ansvarlig for at betale formidlingshonoraret til Saxis.
4.7.3 En Transaktion, der er formidlet via Portalen, berettiger Saxis til et formidlingshonorar. Ved etablering af kontakt til en Bruger, vil formidlingshonoraret fremgå som et fast beløb, så det er tydeligt for Brugeren, hvad det samlede formidlingshonorar vil være, hvis Transaktionen gennemføres. Beløbet er beregnet som 3% af den først annoncerede pris på annoncen + et grundgebyr på 3.500 kr. samt eventuelle andre afgifter. Formidlingshonoraret tillægges moms.
4.7.4 Hvis den faktiske pris ved Transaktionen er højere end den først annoncerede pris, er Saxis berettiget til at beregne sit formidlingshonorar som 3% af den faktiske pris på annoncen + et grundgebyr på 3.500 kr. samt eventuelle andre afgifter. Formidlingshonoraret tillægges moms.
4.7.5 Hvis salgsprisen er angivet med et prisinterval beregnes formidlingshonoraret ud fra middelværdien i intervallet.
Eksempel:
Er intervallet angivet til 100.000-500.000 kr., vil honoraret blive udregnet således: 300.000 * 0,03 + 3.500 = 12.500 kr. plus moms.
4.8 Beregning af formidlingshonorar for annoncer oprettet efter Skæringsdagen:
4.8.1 Ved Transaktioner vedrørende annoncer, der er oprettet efter Skæringsdagen, påhviler forpligtelsen overfor Saxis til at betale formidlingshonoraret alene sælgeren i Transaktionen.
4.8.2 Saxis er berettiget til at modtage et formidlingshonorar ved alle Transaktioner, der finder sted i Aftaleperioden, uanset om Transaktionen finder sted gennem Portalen eller udenfor Portalen, og uanset om Transaktionen realiseres via en anden mægler, af sælger selv eller tredjemand.
Eksempel:
Brugeren A opretter en salgsannonce den 1. november 2018, hvor A ønsker at sælge sin rengøringsvirksomhed. A opnår kontakt til flere interessante købere, herunder køberne B, C og D. Det lykkes dog ikke A at få solgt virksomheden, og A beslutter sig for at lukke salgsannoncen den 31. december 2018. Aftaleperioden udløber derfor den 31. december 2019. Den 30. juni 2019 genoptager A sammen med virksomhedsmægleren X drøftelserne om et salg til køberen B, som A havde talt med i efteråret 2018. Drøftelserne resulterer i, at A sælger rengøringsvirksomheden til B. Da Transaktionen finder sted indenfor Aftaleperioden, er Saxis berettiget til et formidlingshonorar.
4.8.3 Ved Transaktioner vedrørende annoncer, der er oprettet fra Skæringsdagen og frem gælder, at formidlingshonoraret fastlægges ud fra den først annoncerede salgspris på salgsannoncen med tillæg af moms.
4.8.4 Formidlingshonoraret differentieres i forhold til salgsprisens størrelse. Det betyder, at der betales et formidlingshonorar, som udgør 7,5% for den del af salgsprisen, der er under 1 mio. kr. brutto, og at der betales 5% af salgsprisen for den del af salgsprisen, der er højere end 1 mio. kr. brutto.
Salgspris brutto: | Formidlingshonorar: |
---|---|
Salgsprisen er under 1 mio. kr. | Formidlingshonoraret udgør 7,5% |
Salgsprisen er over 1 mio. kr. | Formidlingshonorar udgør 5% af den del af salgsprisen, der overstiger 1 mio. kr. |