Veletableret international fragt- og e-commerce logistik forretning med globalt vækstpotentiale
ShopUSA er en veletableret cross border shipping løsning, der hjælper både forbrugere og virksomheder i Danmark og Sverige med at importere varer fra USA gennem en enkel, transparent og effektiv digital og operationel service model.
Virksomheden har:
• En ekstremt stor kundedatabase med 155.000 brugere i DK og 40.000 i SE (ca. 195.000 samlet)
• Dokumenteret omsætning og drift siden 2012
• En fuldt fungerende infrastruktur
• Stabil månedlig aktivitet og omsætning, der kan løftes markant af en ny ejer
• En stærk marketingsmotor som fungerer, men som er langt fra udnyttet
Forretningsmodellen er skalerbar og har i dag et globalt logistiksystem, der kan eksportere globalt fra USA. ShopUSA har et dokumenteret koncept i DK og SE, hvor det har etableret et stærkt brand.
Men potentiale er langt større end DK og SE og derfor søges der også en ny partner / ejer, der kan tage konceptet videre på den næste rejse.
En attraktiv mulighed for en strategisk eller finansiel køber, der ønsker eksponering mod international e-commerce, logistik og global skalering.
Bemærk venligst at ShopUSA DK og SE i dag ejes af selskabet You Shop We Ship Denmark ApS og You Shop We Ship Sweden AB.
Økonomiske nøgletal
Omsætning (summen af følgende): Fragt, told og moms håndtring, lagerhotel.
Bruttoomsætning / Dækningsbidrag: Når omkostningerne til fragt, lager, told og momshåndtering, personal shopper og licens i USA er betalt.
EBIT: Resultat før skat, når alle omkostninger er betalt til ovenstående, administration, IT, løn, marketing, husleje.
NB! Kontorlejemål omkostningerne i 2026 vil blive reduceret med 38.000 DKK. Kort opsigelse af nuværende lejemål på 3 måneder.
Regnskab
- Omsætning:3.800.000 DKK
- Ebitda: 55.000 DKK
- Resultat før skat: 55.000 DKK
- Balancesum: 1.230.000 DKK
-
Afkastningsgrad
-
Overskudsgrad
Produktet
ShopUSA er en total løsning for internationale kunder, der vil handle i USA, uanset om det er fra amerikansk webshop eller en amerikansk virksomhed — og uanset om butikkerne sender til udlandet eller ej.
Med ShopUSA får kunderne:
1. Egen amerikanske leveringsadresse (og lagerhotel), som bruges når de shopper handler i USA.
2. Modtagelse og opbevaring af sine pakker i USA, så de kan samle indkøb fra flere forskellige butikker (fysiske eller online).
3. Konsolidering (sampakning), der reducerer deres fragtomkostninger.
4. International fragt til Danmark og Sverige (og resten af verden).
5. Flyfragt (økonomi), Flyfragt (express), Skibsfragt (container 20'/40')
6. Håndtering af told og moms, så de undgår kompleks bureaukrati og overraskelser ved levering.
7. Stærk og kompetent dansk kundeservice, der kan hjælpe med spørgsmål om forsendelser, toldregler og fragtpriser (via simpel og transparent fragtberegninger).
ShopUSA har lavet et koncept og en forretningsmodel, der simplificerer cross-border shopping: Kunden hos ShopUSA handler som normalt i amerikanske netbutikker eller hos amerikanske virksomheder, bruger sin ShopUSA-adresse i USA som leveringsadresse, og ShopUSA sørger for resten — fra modtagelse til levering på hjemmeadresse (privat og erhverv).
Hvorfor ShopUSA giver værdi for kunden:
1. Adgang til at handle i USA. Dollaren er lav igen og udvalget i USA er markant større.
2. Bedre fragtpriser: Ved at samle flere indkøb i én forsendelse kan kunden spare betydeligt på fragten.
3. Tryg og enkel levering: Told og moms kan håndteres på forhånd (DK+SE), så du undgår bøvl og forsinkelser ved leveringen.
4. Fleksibilitet: Vælg mellem hurtig ekspreslevering eller billigere fly(økonomi) eller skib (container), afhængig af behov.
Hvem passer ShopUSA til:
1. Privatpersoner, der vil udnytte USA’s store udvalg.
2. Erhvervskunder, som ønsker varer fra USA kombineret med en simpelt og transparent fragtløsning.
3. Interesserede i amerikanske niche-produkter; amerikanske biler og dele her til, sportsudstyr, tech-fans, modeshoppere og deals-jægere, der vil have det nyeste hurtigst muligt.
4. Små og mellemstore virksomheder, der vil sikre lavere fragtpriser på deres import fra USA.
Markedsføringskanaler
Virksomheden markedsfører sig primært online i dag: Google Ads, SEO, Sociale medier som Facebook og Instagram. Til nyhedsbreve anvendes platformen Sendgrid. Virksomheden har også en profil på Trustpilot for både den danske og svenske del af forretningen.
Omkostninger
Virksomhedens omkostninger kan deles op i hovedkategorier:
Fragt og logistik: Denne er variabelt og tilknyttet omsætningen:
Løn: 80% af denne er fast og de resterende 20% er variabelt afhængig af hvor meget der gøres brug af timelønnede.
Administration, Marketing og IT:
Administration (ikke løn): Kontorlejemål
Marketing: Google Ads, Instagram, Facebook
IT: Office 365 pakken og IT support (ekstern). Betaler idag USD 40/timen for IT support.
Aktiver
Der er ingen fysiske aktiver i virksomheden. Forretningen er meget asset light og kan håndteres og administreres lige hvor i verden du befinder dig. Du skal blot have internetforbindelse.
Virksomhedens historie
ShopUSA startede tilbage i 2012, efter at have forsøgt med at fragte varer fra USA. Jeg oplevede hvor kompliceret det var at fragte varer fra to forskellige webshops og siden hen fra en mindre virksomhed:
1. Fragtpriserne gav mig ikke et billede af mine samlede omkostninger.
2. Jeg vidste ikke om varerne var pakket sikkert til eksport (ja, der er stor forskel på om varerne pakkes til USA-USA eller USA-Globalt)
3. Priserne på told og moms var ukendt
4. Importgebyr og håndteringstid
Jeg forsøgte mig i første omgang via et konkurrende koncept, men her var det kun attraktivt hvis jeg sendte meget små pakker. Told og momshåndtering, var fortsat en stor ukendt faktor.
Jeg undersøgte mulighederne for at lave en konsolideringsservice, hvor kunderne med tryghed kunne samle sine indkøb på en amerikansk adresse, få billeder af pakkerne og/eller pallerne inden de blev konsolideret og eksporteret fra USA, mulighed for at beregne sine omkostninger på forhånd og tilmed told og moms.
Jeg mødte her de som havde startet en ShopUSA på Island og forsøgt sig globalt. Det var et fantastisk team med masser af energi, hvorfor jeg startede DK og SE.
Markedet
Fragtmarkedet fra USA er stort og der findes ikke officielle tal for DK og SE alene. Det estimeres at der handles for +16 mia DKK i amerikanske webshop (Danmark) og 19 mia DKK (Sverige). Denne værdi inkl. varens værdi og er derfor ikke kun et udtryk for fragtværdien. Hvis der ses på det globale eksportmarkedet for fragt fra USA antages det er USA står for +25% af det international luftfragts markedet (målt i DKK er det ca. 97 mia DKK). Der er derfor rigeligt med volume at angribe og tilmed når konceptet rulles ud til andre lande.
Svagheder/udfordringer
Internt: ShopUSA er ikke dygtig nok på online markedsføring. Hjemmesiden trænger også til en opdatering. Generelt vil en køber med stærk online forståelse, kunne løfte forretningens performance gevaldigt.
Ekstern: ShopUSA konkurrere direkte med internationale aktører som MyUS, Ebay og Amazon international fragt.
Der er høje forventninger fra kunderne. De vil have hurtig levering til konkurrencedygtige priser. Kundeservice er altafgørende og derfor er den transparente platform ShopUSA har udviklet vigtigt. Her kan kunderne se alle pakker, paller, der er leveret til deres ShopUSA adresse. De kan konsolidere, pakke om, returnere og sende (eksportere) efter behov.
En køber skal fokusere på at konsolidere og professionalisere driften og dens online tilstedeværelse. Den skal se hvad konkurrenter som MyUS slå sig på og sikre at de kan konkurrere på minimum samme vilkår.
Omfattende relancering af brand, website og marketing. Her anbefales det at professionalisere hjemmesiden (UI/UX), SEO, lead-genering og styrke ShopUSA value-prop.
Udnytte AI, automatisering og skalerbare processer. Her kan eksempelvis håndtering af pakkerne og pallerne i USA. Det samme kunne gøre sig gældende i kundeservice og have AI-agenter, der kan svare på spørgsmål 24/7.
ShopUSA er et franchise i flere markeder, dog er DK og SE 70% af den samlede volumen. Derfor er der også et stort globalt potentiale, ved at overtage hele ShopUSA og enten udvikle konceptet selv globalt, eller finde stærke partnere der kan udvikle enkelte markeder på franchise vilkår.
Her er der en mulighed for at overtage en forretning, der har vist at der findes et markedet og et koncept, der fungerer. Den rette køber starter derfor med en solid base, der kan bygges videre på for at skabe en lukrativ forretning fremadrettet.
Stærke sider
1. Stærkt brand & førerposition i Danmark og Sverige
ShopUSA er blandt de mest kendte US‑shopping og pakke‑forwarding tjenester i Skandinavien, med et stærkt brand og loyal kundebase på trods af de seneste vækstudfordringer.
Denne brandposition giver en unik fordel i et marked med mange globale konkurrenter, som mangler lokal tilstedeværelse og nordisk forståelse.
2. Gennemprøvet, skalerbar kerneforretning
Den simple, brugervenlige forretningsmodel – US‑adresse, konsolidering og international fragt – er velafprøvet og efterspurgt. ShopUSA tilbyder professionel konsolidering, fleksible fragtservices (Express, Economy, Ocean) og et simpelt brugbart UI/UX setup.
Modellen er operativt moden og kan skaleres betydeligt gennem teknologisk modernisering.
3. Større lokal forankring end konkurrenterne
Hvor globale spillere som MyUS opererer bredt, skiller ShopUSA sig ud med:
Lokal kundeservice i DK/SE
Udvidede åbningstider
Dette øger kundernes tillid!
4. Attraktive nichekunder med høj ordreflow
ShopUSA har allerede udviklet et solidt fodfæste i segmenter med meget høj livstidsværdi, bl.a.:
- Amerikanske bilklubber
- Specialværksteder
Disse segmenter har høj ordrefrekvens, tungere forsendelser og stærk loyalitet for yderligere vækst.
5. Stor markedsmulighed i global cross‑border logistics
E‑commerce globalisering og efterspørgslen efter internationale brands fortsætter med at accelerere – en direkte driver for ShopUSA's kerneforretning.
6. Kæmpe potentiale i tax‑free repositionering og teknologisk modernisering
ShopUSA har tabt markedsandele primært pga. konkurrenters sales tax‑fordele og manglende global skalering – begge områder kan løses og skaber betydelig upside:
- Flytning til tax‑free stat (fx Delaware eller Florida)
- Automatisering af logistik & kundeservice via AI
- Moderniseret digital funnel, der øger conversion
Dette repræsenterer en af de mest håndgribelige værdidrivere for en potentiel køber.
7. Stort operationalt forbedrings- og bundlinjepotentiale
Historiske fald i revenue og EBIT skyldes ikke manglende efterspørgsel men operationelle ineffektiviteter, manglende strategisk retning og fravær af professionel global ledelse.
En ny ejer kan hurtigere end i mange andre virksomheder:
- Skabe profitabilitetsforbedringer
- Standardisere driften
- Optimere marketing ROI
- Implementere moderne kommercielle værktøjer
8. Mulighed for global ekspansion
ShopUSA's nuværende tilstedeværelse i DK/SE giver et solidt udgangspunkt for udvidelse mod resterende af Europa og såvel verden, hvor brandet allerede har organisk trafik og høj efterspørgsel.
ShopUSA kombinerer:
- Et stærkt brand og solid kundebase
- En simpel, skalerbar og efterspurgt forretningsmodel
- Et dokumenteret operationalt forbedringspotentiale
- Et globalt marked med kraftig vækst
- Et betydeligt turnaround- og ekspansionspotentiale
Virksomheden er ideel for en strategisk køber eller investor, der ønsker at købe en brandstærk, lavt prissat og hurtigt optimerbar aktør i et af de hurtigst voksende e‑commerce og logistiksegmenter i verden.
Strategi
1. Nuværende strategi
Virksomheden fokuserer på at øge effektiviteten gennem klar intern rollefordeling mellem kundesupport, SOME‑aktiviteter og administration. Strategien sigter mod at skabe bedre daglig eksekvering og reducere organisatoriske flaskehalse.
Virksomheden arbejder på at være best-in-class på deres kundeservice, idet de både håndtere B2C og B2B kunder.
Kommercielt fokus: Salg og konvertering:
- ShopUSA anvender taktiske salgsfremmende tiltag som:
- Systematisk opkald til nye medlemmer
- Mersalg i hver kundekontakt
Niche:
ShopUSA arbejder aktivt med opsøgende aktiviteter i bilklubber, specialværksteder og andre specielforretninger / foreninger. Dette udnytter virksomhedens etablerede styrke blandt højværdisegmenter og øger sandsynligheden for større og tungere forsendelser.
2. Udnyttelse af styrker og muligheder
ShopUSA drager fordel af sit stærke brand ved at aktivt sælge sin servicehistorik, anvende anmeldelser og skabe ambassadører via personlig kundedialog. Kendskabsgraden i DK er relativ stor og flere kunder, har været gengangere over de seneste 10 år.
Nichekunder
Specialiserede segmenter som amerikanske bilklubber giver større ordre og stabil volumen. Strategien er at udbygge relationerne gennem fysiske besøg og lokal markedsforståelse. At fragte bildele er anderledes end at fragte sneakers.
Virksomheden er begyndt at gøre brug af AI værktøjer i langt højere grad, og potentialet er fortsat større og bør undersøges løbende for konstant at drage nytte af den fremadstormende teknologi.
3. Minimering af trusler og svagheder
Effektivisering af den operationelle drift. Virksomheder sidder på en stor data og kendskab til alle former for fragt. Denne data skal udnyttes langt bedre til at effektivisere konsolideringen af paller og pakker på terminalen i USA og tilmed være med til at give kunderne en endnu bedre brugeroplevelse.
Medlemskaberne skal differentieres yderligere og tiltrække større volumen-kunder. Der skal arbejdes mere målrettet for at genskabe den tabte volumen og få væksten tilbage i forretningen. Flere kunder har idag også andre fragt behov end blot USA-DK/USA-SE. De har også returfragt, og behov for fragt til andre lande. Virksomheden skal udnytte sin store kundedatabase og tilbyde en bredere palette af fragt og ikke kun forholde sig til det amerikanske markedet.
Marketings indsatsen skal styrkes
Der skal i højere grad ses på hvad der virkede historisk og hvad der virker i dag med nutidens teknologi. Den store kundedatabase og indsigt i hvad der handles i USA skal udnyttes mere systematisk og målrettet for at tiltrække nye kunder og beholde eksisterende.
4. Strategien er i dag, primært kortsigtet og der savnes en mere langsigtet strategi, der skal understøtte væksten fremadrettet.
5. Strategisk fokus
- ShopUSA er et brand med høj genkendelse og stærk lokal position, men udnytter i dag ikke sit fulde markeds– og digitaliseringspotentiale.
- Strategien er driftsnær og relationsdrevet, hvilket giver stabilitet – men rummer betydelig mulighed for modernisering, automatisering og kommerciel opskalering.
- Markedet vokser, og ShopUSA sidder med et attraktivt fundament, som kræver ledelsesmæssig og teknologisk opdatering for at skabe profitabel vækst.
En ny ejer vil kunne skabe betydelig værdi gennem:
- Rebranding og repositionering
- Investering i teknologien for at styrke både platformen og marketing
- Udnyttelse af tax‑free mulighed og prisoptimering (Florida)
- Skalering til flere markeder udenfor DK og SE
- Fornyet strategisk retning og fokus på forretnings-udvikling.
Vision
1. Vision: At skabe en fremtid, hvor ShopUSA opererer med høj effektivitet, en sammenhængende markedsstrategi og en stærk konkurrencemæssig fordel – der sikrer betydelig markedsandel (sø+luftfragt) og rentabilitet på tværs af udvalgte markeder globalt.
2. Mission: At gøre det enkelt, sikkert og gennemsigtigt for både private og virksomheder at købe varer i USA og få dem fragtet hjem – gennem en professionel, personlig og effektiv logistik oplevelse, der reducerer kompleksitet, sparer tid og skaber tryghed igennem hele fragt leverancen.
3. Udsigterne for virksomheden
ShopUSA befinder sig i et vendepunkt, hvor virksomheden både står over for markante udfordringer og betydelige muligheder. Virksomheden har et etableret brand, trofast kundebase og nichefordele, men med operationelle og strategiske mangler, der hidtil har forhindret vækst.
Det amerikanske logistikmarkedet forventes at stige fra $455 mia. til $671 mia. i 2030 (CAGR 6.7%).
E‑handel driver fortsat øget efterspørgsel efter internationale fragtløsninger.
Dette betyder, at der er strukturel medvind i branchen, som ShopUSA kan drage fordel af – hvis virksomheden moderniseres.
Ideel køber
Ideel køber:
En aktiv, kommercielt og digitalt stærk profil – gerne med logistik- eller e‑commerce erfaring – som kan drive en turnaround og tage ansvar for strategisk retning, driftsoptimering og marketingmodernisering.
Eksempler kunne være en af disse eller en kombination:
1. Erfaren ejerleder med digital handelsbaggrund:
- En hands‑on profil, der tidligere har opbygget eller skaleret en e‑commerce‑virksomhed og kan drive både drift, marketing og strategi selv.
2. Mindre / familiejet investeringsselskab
- Investor med aktivt engagement og fokus på SME‑turnarounds. Har tid og vilje til at sidde tæt på driften og løfte ledelsen – noget ShopUSA tidligere har manglet.
3. Logistik / freight forwarding virksomhed
- En aktør i branchen, der kan: udnytte synergierne i fragtaftaler, integrere ShopUSA i eget netværk, løfte professionalisering af drift.
4. E-commerce platform / markedsplads operatør
- En virksomhed, som ønsker at tilbyde international shipping som en del af sit økosystem. ShopUSA’s model er plug‑and‑play for niche e‑commerce brands.
5. Performance marketing-entreprenør
- ShopUSA har markante digitale marketingudfordringer (−35 % performance) og dårlig konvertering.
En digitalt stærk køber kan hurtigt skabe vækst.
6. SMW turnaround specialist
-En investor, der er vant til: at professionalisere organisationer, indføre KPI‑styring og styrke forretningsudviklingen.
7. Digitalt founder team (2-3 personer)
- Et lille team med en kombination af: Digital teknisk kompetence, performance marketing, e-commerce. Et sådan team kan hurtigt modernisere forretningskonceptet uden store faste omkostninger.
8. Global D2C brand
- En aktør, som driver mange brands og har brug for en shipping‑platform til USA‑køb. ShopUSA’s service kan indgå som en vigtig service for at drive den globale vækst effektivt.
Opstartshjælp
Vi tilbyder en struktureret overdragelses- og oplæringsperiode, hvor vi i op til 3 måneder hjælper køberen med at lære alle systemer, processer og rutiner i virksomheden. Vi kan være til stede i virksomheden i opstartsfasen, og vi står til rådighed via telefon og mail efter behov. Oplæring kan efter aftale være inkluderet i købesummen eller afregnes separat afhængigt af ønsket omfang.
Beliggenhed
Få hjælp af en virksomhedsmægler