Fra møbelbranchen til it-branchen – Hør Nicolajs historie

Nicolaj på 24 år, som til dagligt studerer webdesign, købte igennem Saxis en platform hvor forbrugerne kan skabe deres egne hjemmesider. Vi tog derfor en snak med Nicolaj om hvilke planer han har med den nye virksomhed.

Læs også: Britta kunne ikke se sig selv i 8-16 job: “Jeg er glad for den frihed og fleksibilitet det giver at eje min egen webshop”

Kan du fortælle lidt om din baggrund?

‘’Jeg har arbejdet som sælger og leder i møbelbranchen i 6 år for et par forskellige møbelvirksomheder. Jeg har altid elsket, at sælge, at servicere og “styre” kunden mod en bedre oplevelse, i et bedre møbel. At jeg kunne overtale dem til at købe en dyrere vare, men samtidig se smilet og anerkendelsen på kunden er den udfordring og det der har drevet mig igennem de 6 år.

Dog har jeg altid været lidt af en IT-nørd ved siden af og beskæftiget mig med hjemmesider, spil og medier på et hobbyplan. Jeg har droppet min indre sælger for en stund og vil studere webdesign, med denne virksomhed som sideprojekt.

Læs også: 23-årig studerende køber virksomhed på Saxis: Arbejd hårdt halvdelen af året og rejs verden rundt den anden halvdel

Hvilken webshop købte du, og hvorfor faldt valget på den?

‘’Jeg har før haft en dropshipping game webshop, men avancen var for lav og konkurrencen for høj til at jeg kunne se potentiale i det til sidst. Det skabte et tomrum i mig og jeg synes jeg fik for meget fritid pludselig. Jeg har derfor været på udkig efter noget spændende i en længere periode. Jeg købte virksomhede Forenigo – https://forenigo.dk/ – Hjemmesider, webshops, blogs osv. En platform hvorpå man kan lave sin egen hjemmesider.

Jeg købte den fordi jeg kunne se muligheder i den – selvfølgelig. Den var primært forbeholdt foreninger, men jeg har tilpasset og re-designet hele siden, så alle føler sig velkomne til at lave en flot hjemmeside. Den er et fantastisk supplement til min uddannelse, da jeg kan teste alt hvad jeg lærer lige efter i en rigtig virksomhed.

Jeg kunne også have købt en virksomhed med dokumenteret omsætning i samme prisleje, men jeg gik med denne fordi jeg ser mere potentiale i den. – Og udfordringen med helt selv at “brande” den’’.

Hvordan bliver din hverdag nu, hvor du er blevet virksomhedsejer?

‘’Det ændrer ikke så meget for mig personligt, men det er nok mere ligesom en hobby for mig, som at gå til sport en gang om ugen eller lign. Det er nok det her med udfordringen og spændingen, om det går op eller ned, om jeg skal finde på nogle andre metoder, hvad virker, hvad virker ikke’’.

”Med mit høje kendskab til salg, service og webdesign – som hele tiden bliver større – tror jeg på at det vil lykkedes. Hvorfor tro andet?”

Hvad er planerne for virksomheden fremover?

‘’Første fase er at få rettet lidt til hist og her og så skal den ellers ud over stepperne. Jeg ser gerne at mange frivillige foreninger/og hvem der ellers er interesserede, i Danmark bruger min side, da mange dyre plugins er købt og forud-installeret i den gratis version. Derfor skal den henvende sig til freelance-fotografen, den lokale tømrer, mekanikeren eller den lille butik der vil gå online med en webshop. Forenigo kan håndtere de fleste, men jeg vil klart fokusere på “den lille mand”. Med mit høje kendskab til salg, service og webdesign – som hele tiden bliver større – tror jeg på at det vil lykkedes. Hvorfor tro andet?
Derfor er målet i første omgang ikke omsætning, men at den bliver kendt og får mange brugere’’.

Vi ønsker Nicolaj held og lykke med virksomheden fremover!

Hvem bruger Saxis?Købercases | Artikler

Artikler som også interessere dig

Girlpower: En voldsom bilulykke og corona stoppede ikke E... Mette Jeannot 2024-03-18
Købte virksomhed og skabte 300% vækst på 8 måneder Philip Roager 2019-11-07
Facebook nørder køber sig til passiv indkomst Philip Roager 2019-01-16
Når eleverne bliver lærererne – rejsen til et iværk... Philip Roager 2018-11-08
“Velbekomme” sådan siger Christian og hans kæ... Philip Roager 2018-10-10