Dennis solgte spilvirksomheden, nu laver han kun det han synes er sjovt

PrimaServers,_Dennis

Nogle gange kan det at have en virksomhed, komme til at handle om alt andet, end det man egentlig syntes var sjovt, dengang man startede. Sådan var det for Dennis, der havde virksomheden Prima Servers, som hoster spilservere. Nu er han både blevet rigere og slipper for alt det kedelige arbejde. Dennis har nemlig lige solgt sin virksomhed til Kasper, men har valgt at fortsætte med sit daglige arbejde. Dog kun de opgaver han selv synes er sjove.

Læs også: Kalundborg-drenge køber officiel dansk leverandør af populært urmærke

Prima Servers startede i 2012, som en ny spilhost på markedet, fortæller Dennis:

“Kristian, Jesper og Patrick begyndte i slutningen af 2012 at arbejde på en ny spilhost. Jeg kom med på teamet ikke længe efter. Vi havde længe været trætte af, at der ikke var ordentlige løsninger til de folk, der ønskede sig deres egen spilserver, men som ikke nødvendigvis havde erfaring til at drive en.

I tiden, som vi havde brugt på at opsætte og undersøge markedet fra slutningen af 2012, havde vi solgt spilhostingløsninger til folk, vi i forvejen kendte, og på den måde kunne vi få feedback på vores service – sådan blev vi helt klar til at gå online d. 15. januar 2013 under navnet ‘Game Desk’, som senere blev til ‘Prima Servers’.”

Beslutningen om at sælge virksomheden var fælles, men Dennis var alligevel ikke helt færdig med at lave spilhosting.

“Kristian og Morten havde i perioden op til salget haft andre ting, de brugte deres tid og kræfter på, og jeg selv mistede også lysten mere og mere.

Jeg havde svært ved at klare det med bogføring, indberetning af moms, etc. Det sagde mig ikke rigtigt noget, og i stedet for at jeg kunne lave det, som jeg helst ville – arbejde på nye ting til vores kontrolpanel, hjælpe kunder etc. – så endte jeg med at bekymre mig alt for meget om det administrative.”

Til sidst valgte de altså at sælge virksomheden og det skulle foregå på Saxis.

“Jeg havde været med til at lave teksten til annoncen, og havde sammen med de to andre gutter sat os for, hvor meget vi kunne tænke os at sælge virksomheden for. Efter den var slået op, gik der ikke længe, inden vi blev kontaktet af Kasper igennem Saxis, og han udmeldte fra start, at han var ret interesseret i at opkøbe virksomheden.

Han inviterede os til et møde over en kold fadøl, og så hørte han lidt om, hvad virksomheden egentlig var for noget, vi diskuterede fremtidsplaner, og så fik han regnskabet at se. Efter lidt tid underskrev vi kontrakt. Oplevelsen med Saxis har været en nem og smertefri proces.”

Læs også: Kan en elektriker drive en webshop?

Kunne ikke give helt slip

Til forskel fra de andre ejere, valgte Dennis at blive i virksomheden og arbejde sammen med den nye ejer.

“Jeg valgte at blive i virksomheden af to grunde; fordi den nye ejer skulle have hjælp til at komme i gang med det hele, og fordi jeg havde lyst. At sørge for at vores kunders spilservere er online, og bare generelt sørge for, at det hele ruller, er noget jeg godt kan lide.

Da Kasper (køber) sagde, at jeg kunne få lov at køre det videre, som jeg gjorde før, imens han tog sig af det ‘kedelige papirarbejde’, tog jeg imod tilbuddet. At virksomheden nu har Kasper til at fokusere på papirarbejdet gør, at jeg kan lave det, som jeg helst vil.”

Udover at tage sig af alt det kedelige papirarbejde, bringer den nye ejer, Kasper, også meget andet godt til bordet.

“Kasper bringer flere ting til virksomheden, udover at han tager sig af papirarbejdet. Nogle af de supportsager, der kommer fra kunderne, kan han tage sig af, og så har han nogle tråde at hive i, hvad angår hostingløsninger, som jeg synes kunne være spændende – og det vil gøre det muligt for virksomheden at blive mere ‘kendt’ blandt de danske gamere.”

Når man sådan lægger sin virksomhed over i hænderne på en anden, må det være en lidt speciel følelse. Sådan tænkte vi i hvert fald, men for Dennis har det været helt perfekt

“Jeg har det helt fint med, at Kasper nu ejer virksomheden. Han og jeg har været ret enige om, hvordan virksomheden skal køre, og vores kunder mærker ingen forskel. Kasper har ikke erfaring inden for spilservere – på det punkt er det mig, der er eksperten, og han lytter til mig, hvis jeg har noget at sige. Han lytter generelt, hvis jeg har noget at sige omkring virksomheden, og han er meget åben for nye idéer.”

Og på den måde er det altså gået til at Dennis både blæser og har mel i munden. Han har fået en pose penge for salget af virksomheden, han har fået lov til at fokusere på de opgaver han synes er sjove og Prima Servers har fået et større netværk og nye muligheder for vækst.

Hvis du også kunne tænke dig at finde en ny ejer til din virksomhed kan du oprette din salgsannonce her

Læs også: Den tidligere stewardesse Britt er netop blevet virksomhedsejer

Hvem bruger Saxis?Købercases | Artikler

Artikler som også interessere dig

Girlpower: En voldsom bilulykke og corona stoppede ikke E... Mette Jeannot 2024-03-18
Købte virksomhed og skabte 300% vækst på 8 måneder Philip Roager 2019-11-07
Facebook nørder køber sig til passiv indkomst Philip Roager 2019-01-16
Når eleverne bliver lærererne – rejsen til et iværk... Philip Roager 2018-11-08
“Velbekomme” sådan siger Christian og hans kæ... Philip Roager 2018-10-10