Arveafgift ved generationsskifte i 2017

27. januar 2017

Endelig er der lovforslag på vej, der skal nedsætte gave- og arveafgiften når man overdrager en virksomhed. Nedsættelsen sker over fem år fra 15% til 5% i 2020.

Nedsættelse af gave- og boafgiften sker trinvist over fem år, men virker med tilbagevirkende kraft sådan at overdragelser sket i 2016 også vil være omfattet.

Hvordan sker nedsættelsen? Her er en opgørelse over trinene:

2016: 13 %  → 2017: 13 %  → 2018: 7 %  → 2019: 6 %   → 2020: 5 %

Dette betyder, for dig der overvejer generationsskifte, at det vil være skattemæssigt fordelagtigt at gå i gang med forberedelserne til dit generationsskifte i løbet af i år, så du er klar til at gennemføre det i 2018 hvor afgiften halveres.

Læs også: Momsfrihed ved virksomhedsoverdragelse

Endelig sker der noget

I 2015 blev lempelse af generationsskiftereglerne sat på skatteministeriets lovprogram, men af en eller anden grund, blev lovforslaget ikke gennemført. Det ser dog ud til at der sker noget nu. Et nyt udkast til lovforslaget har været i høring og i slutningen af Februar forventes det, at det endelige lovforslag fremsættes. Lovforslaget indeholder den ovennævnte trinvise nedsættelse.

Gælder kun for erhvervsvirksomheder

Den nye lov kommer kun til at gælde for “almindelige” erhvervsvirksomheder, uanset om de drives som selskab eller personligt.

Det vil sige at almindelige gave- og arveforhold ikke er omfattet ligesom overdragelse af aktier i virksomheder der kan betegnes som pengetanke ikke er det.

En virksomhed betegnes som pengetank hvis halvdelen af indtægterne kommer fra udlejningsejendomme eller værdipapirer.

Læs også: A-kasse-regler ved generationsskifte

Hvad betyder det for værdiansættelsen?

Fristen for skattemyndighedernes behandling af gaveanmeldelser kan ikke forlænges mere end 6 måneder men kan suspenderes hvis SKAT anmoder om yderligere oplysninger.

Værdiansættelsen af små og mellemstore virksomheder uden store immaterielle aktiver, vil som hovedregel kunne ske efter de samme aktie- og goodwill regler, der har været gældende siden år 2000.

Står du overfor at skulle i gang med generationsskifte, er du altid velkommen til at kontakte Saxis for en uforpligtende samtale omkring dine muligheder. Ring eller skriv på [email protected] eller 33 60 29 29.

Skriv dig op til Saxis nyhedsbrev og hold dig opdateret

Få hjælp til at finde den rette virksomhedsmægler

Faglige ArtiklerKøb af virksomhedKøb og salg af virksomhederKøbercases | ArtiklerSalg af virksomhedVærktøjskassen

Artikler som også interessere dig

Girlpower: En voldsom bilulykke og corona stoppede ikke E... Mette Jeannot 2024-03-18
Undersøg virksomhedens SEO inden du køber den Mette Jeannot 2024-02-29
Køb og salg af virksomheder udenfor Danmark Niels Ryding Olsson 2022-11-14
6 Råd: Sådan kommer du i gang med influencer marketing Niels Ryding Olsson 2021-02-09
36 årig iværksætter: “Tænk at jeg har skabt noget, som an... Niels Ryding Olsson 2021-01-21