5 veje til et hurtigere virksomhedssalg

picjumbo.com_IMG_3725

På Saxis har vi i skrivende stund over 950 virksomheder til salg. Det vil sige rigtig mange forskellige virksomheder, med forskellige ejere og forskellige årsager til at de vil sælge. Fælles for de fleste er dog at de gerne vil sælge til en høj pris, og så skal det helst gå hurtigt. I følgende artikel vil jeg give nogle råd til at sætte fart på virksomhedssalget.

Hvis du er interesseret i et hurtigt virksomhedssalg er der en række ting du kan gøre. Jeg vil komme med 5 gode råd til at sætte lidt skub i processen.

1.    Vær afklaret

En stor del af at kunne sælge sin virksomhed hurtigt, handler selvfølgelig om at være godt forberedt. For at være godt forberedt kræver det at du er helt afklaret, med at skulle overdrage virksomheden, så du kan forberede dit salgsmateriale, uden samtidig at skulle tænke over om det nu er det rigtige.

Note:
Man kan selvfølgelig også sætte sin virksomhed til salg, selvom man ikke er afklaret for at teste efterspørgslen, hvilket også kan være en god idé. I den situation vil man i sagens natur ikke være interesseret i et hurtigt salg.

2.    Vær forberedt

Det helt åbenlyse råd for at få solgt virksomheden hurtigt, er at du skal være forberedt. En af de ting der virkelig kan trække processen ud, er når køber efterspørger salgsmateriale som sælger ikke har klar, og derfor først må gå i gang med, for så at vende tilbage til køber og så kan forhandlingen fortsætte.

Vores anbefaling er derfor at forberede alt tænkeligt salgsmateriale. Det vil både få dig til at se mere professionel ud, og samtidig hindre en udskydelse af forhandlingen. Læs mere om salgsmateriale her.

Herudover kan det være en god idé at forberede et godt salgspitch.

3.    Hav papirerne på plads

Når man har en potentiel køber til sin virksomhed, og man begynder at tale om fortrolige oplysninger omkring virksomheden der kunne være skadelige i de forkerte hænder, laver man en NDA (Non-disclosure agreement). Det er en aftale om at hvad der bliver talt om ved forhandlingsbordet, bliver ved forhandlingsbordet. Læs også: NDA (fortrolighedserklæring), hvad er det?

Den kontrakt kan man godt have lavet klar på forkant. Det er sådan noget der kan udskyde forhandlingerne hvis den ikke er på plads fra starten af forhandlingerne. Den kan downloades her.

Et andet vigtigt dokument er naturligvis overdragelseskontrakten. Den anbefaler jeg på det kraftigste at du får en advokat til at lave, så den bliver tilpasset dig og køber.  Rådet går derfor ud på at kontakte en advokat lige så snart du har sat virksomheden til salg, og sæt ham ind i situationen, så det ikke kommer bag på ham når du skal have lavet kontrakten færdig.

4.    Sæt prisen rigtigt

Det kan være rigtig svært at sætte et beløb på livsværket, da virksomheder kan få en slags affektionsværdi, men hvis salget skal gå hurtigt så er man nødsaget til at være realistisk. Der findes alverdens teorier og bøger om hvordan man værdiansætter en virksomhed rigtigt, og det kan mildest talt være en jungle at finde rundt i.

Vi har gjort det nemt for jer, og har fået John Hannover til at samle de mest nødvendige i en artikel om værdiansættelse af virksomheder.

5.    Spred budskabet!

Når du har ovenstående på plads er der ikke så meget andet tilbage at gøre end at sørge for at så mange som muligt bliver gjort opmærksomme på at din virksomhed er til salg.

Det handler selvfølgelig om at være kreativ, og benytte sig af de kanaler som man har godt styr på og ved virker.

Du kan eksempelvis dele via de sociale netværk. Det kommer næppe som en overraskelse for nogen, men det er en meget effektiv – og gratis måde at få nogle flere til at se din annonce.

Overholder du alle ovenstående råd, har du i hvert fald gjort dit til at salget skal gå hurtigt. Er det noget du er i tvivl om eller vil have hjælp til skal du selvfølgelig være velkommen til at ringe til os på 29 71 29 29.

Faglige ArtiklerSælger HjælpVærktøjskassen

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Artikler som også interessere dig

Undersøg virksomhedens SEO inden du køber den Mette Jeannot 2024-02-29
Køb og salg af virksomheder udenfor Danmark Niels Ryding Olsson 2022-11-14
6 Råd: Sådan kommer du i gang med influencer marketing Niels Ryding Olsson 2021-02-09
Køb af ny hjemmeside? Pas på den her slags ulovlige SEO Niels Ryding Olsson 2020-09-22
Skattemæssige faldgruber ved aktie- & aktivoverdrage... Lars Aamann 2020-07-14