2 nye funktioner til din salgsannonce

Alt hvad vi gør, gør vi for at hjælpe dig med at udleve dine drømme om at købe eller sælge en virksomhed.

Derfor lavede vi for nogle måneder siden en stor undersøgelse blandt vores mange tusinde købere for at finde frem til, hvad de vigtigste oplysninger er, for en køber der skal vurdere om en virksomhed er interessant for dem.

Vi fandt frem til de 4 oplysninger som blev nævnt at næsten alle, i prioriteret rækkefølge var:

  1. Årlig omsætning
  2. Beliggenhed/adresse
  3. Overskud
  4. Årlig løn til ejer

Derfor har vi arbejdet primært med disse 4 oplysninger når vi har lavet om i vores annoncedesign, så der kommer mere fokus på det, der faktisk er vigtigt for køberne.

Vi har for nyligt lanceret 2 nye funktioner med samme baggrund som gerne skulle gøre at der bliver solgt endnu flere virksomheder på Saxis end de 25 der i gennemsnit sælges hver måned i øjeblikket.

Den ene funktion gør det lettere for dig at vise køberen hvor din virksomhed befinder sig, da det er den 2. vigtigste information som beskrevet ovenfor. Den anden sørger for, at du ikke skal svare på de samme spørgsmål igen og igen på din annonce, så du kan bruge mindre tid på det og mere tid på de egentlige forhandlinger med potentielle købere.

Vis køberne hvor din virksomhed er

Det første tiltag vi har lavet er, at vi nu viser hvor din virksomhed befinder sig, via Google Maps. Det ser således ud på annoncerne:

Vis køberne hvor din virksomhed befinder sig

Når vi har tilføjet dette til annoncerne, så er det jo selvfølgelig fordi vi ved at det er vigtigt for køberne. Vi ved af erfaring, at annoncer der giver køberne lige præcis den information som de gerne vil have, skaber flere solgte virksomheder.

Vi har forsøgt at gøre det så nemt som muligt for dig, at tilføje informationerne til din annonce. Det eneste du skal gøre er, at indtaste dit CVR nummer, så indhenter vi adressen via CVR registeret og viser din placering på annonce via Google Maps.

Her kan du se en video der viser hvordan du indsætter det i din annonce:

Har du spørgsmål omkring hvordan du gør, kan du altid kontakte os på [email protected].

Besvar spørgsmål fra købere én gang for alle

Én  af de ting, som kan være lidt anstrengende ved at sælge sin virksomhed på Saxis er, at du vil blive stillet de samme spørgsmål mange gange og det har vi længe tænkt over hvordan vi skulle løse.

Nu  mener vi, at vi har fundet den løsning som er bedst for alle parter.

Vi kalder det for “Offentlige spørgsmål” og det ser sådan her ud:

Svar offentligt på spørgsmål om din virksomhed

Her har en køber spurgt om der er mulighed for at benytte den samme udvikler til videreudvikling af et website der er til salg på Saxis.

Sælger har så svaret, at det er der desværre ikke, men at det er nemt at finde udviklere til det sprog som websitet er skrevet i.

Det svar kan andre potentielle købere nu læse, så de ikke behøver at stille det samme spørgsmål og du dermed ikke behøver at svare på det igen som sælger. Det letter altså processen på begge sider.

Du vil modtage en mail når der kommer et nyt spørgsmål på din annonce og køberen vil modtage en mail når du har svaret. Spørgsmålet bliver ikke offentliggjort før du har svaret på det. Du kan også vælge at slette spørgsmålet hvis du ikke vil lave et offentligt svar til det.

 

Det var alt fra mig i denne omgang, jeg håber at du vil gøre brug af de nye funktioner og jeg ønsker dig alt held og lykke med dine handler.

Foto: Lasse Lagoni

De bedste hilsner

Niels Ryding Olsson

CEO og Co-founder, Saxis.dk

 

 

 

 

ArtiklerNyheder fra Saxis

Artikler som også interessere dig

Girlpower: En voldsom bilulykke og corona stoppede ikke E... Mette Jeannot 2024-03-18
Køb og salg af virksomheder udenfor Danmark Niels Ryding Olsson 2022-11-14
Hvad bør du være opmærksom på, når du vælger printer til ... Niels Ryding Olsson 2022-09-30
Grafikr om fravalget af en investering Niels Ryding Olsson 2021-02-19
6 Råd: Sådan kommer du i gang med influencer marketing Niels Ryding Olsson 2021-02-09