Vil du købe virksomhed? Så gør som Katja – vælg den rigtige

En livslang drøm blev til virkelighed

For Katja har ønsket om at blive selvstændig været en del af livet, siden hun var barn. Opvokset i en familie, hvor stort set alle har valgt iværksættervejen, har drømmen længe ligget og ventet på det rette tidspunkt og den rette mulighed.

“At blive selvstændig har været et mål i mange år. Så da jeg faldt over BilligBrillen.dk via Saxis, og straks kunne se, at det var en virksomhed med stærke værdier og potentiale til vækst – lå det mig naturligt at slå til.”

Katja har mange års erfaring fra detailbranchen, både som indkøber og fra produktsiden. Og hendes mand Jan har solid erfaring med både detail og onlinehandel. Nu har de sammen overtaget en virksomhed, hvor de kan bruge deres erfaring og kompetencer – men uden at skulle starte helt fra bunden.

Den rigtige virksomhed

Tiden og ressourcerne til at bygge en webshop op fra nul var der ikke – især ikke med fuldtidsarbejde og to børn. Derfor gik Katja målrettet efter en virksomhed, der allerede var kørende, økonomisk sund og havde en god kundebase.

“Jeg ville overtage en virksomhed, hvor kvaliteten og kundetilfredsheden allerede var i top. Og det har jeg fået, hvilket 500 tilfredse kunder på Trustpilot afspejler. Virksomhedens størrelse gør det desuden muligt for Katja at drive webshoppen i dagligdagen alene, på trods af, at der er masser af udviklingsmuligheder.

“Hvis jeg skulle starte fra bunden eller overtage en virksomhed, hvor jeg skulle ændre for meget på værdikæden eller kvalitetsstyringen, havde jeg ikke været interesseret.”

Fremtidsplaner: Vækst med struktur og markedsføring

Katja har sagt sit job op for at fokusere fuldt på BilligBrillen.dk. Første skridt er at styrke webshoppen med en solid SoMe-strategi og en effektiv markedsføringsplan.

“Den virkelige udfordring i at drive en webshop er ikke bare at sælge mere – det er at holde omkostningerne nede. Det arbejder vi målrettet på, men jeg er ikke et sekund i tvivl om, at det nok skal lykkes os.”

Katjas bedste råd til andre, der overvejer at købe en virksomhed

​Vi har selvfølgelig også spurgt Katja om hendes bedste råd til andre, der står i en lignende situation, og hertil svarede hun:

  1. “Lyt til din intuition.’’ 
  2. ‘’Vælg en virksomhed, der passer til dine værdier’’
  3. ‘’Tænk over, hvordan virksomheden kan udvikle sig i en AI-drevet fremtid. Det handler ikke kun om at købe, men om at købe rigtigt.”

Vi ønsker Katja rigtig god vind fremover 👏

Købercases

Artikler som også interessere dig

Erfaren købmand: Sådan vælger man at købe den rette virks... Henriette Willaredt 2025-11-25
Henrik og Naja købte deres konkurrent via Saxis. Derfor v... Henriette Willaredt 2025-11-06
Sådan får man frihed og omsætning fra dag ét Mette Jeannot 2025-09-22
Carsten drømte om at blive herre i eget hus. Nu har han k... Mette Jeannot 2025-09-04
Vilde iværksættersøskende: De driver i forvejen to virkso... Mette Jeannot 2025-08-18