Bent er ikke klar til pensionistlivet på fuld tid – derfor har han købt en virksomhed, der giver plads til både arbejde og fritid.

Da pensionsalderen begyndte at nærme sig, besluttede Bent og hans hustru, at det var tid til at skrue ned for tempoet og begynde at forkæle dem selv lidt mere. Men da Bent faldt over www.kontoruniverset.dk på Saxis, blev pensionsplanerne hurtigt sat på pause igen. Vi har taget en snak med ham om hans valg – og spurgt ind til balancen mellem pension og iværksætteri.

Et behov for energi og fleksibilitet i hverdagen

Bent har sammen med sin hustru gennem mange år haft hænderne fulde med at drive det idylliske Badehotel Bjørnegaarden ved Kerteminde og Æblegaarden, der er en mindre herregård ved Nyborg. Fælles for begge steder var, at alt blev gjort med stor kærlighed til gæsteoplevelsen – fra hjemmelavede lækkerier til fokus på dansk design og en prisramme, hvor de fleste kunne være med.

“Det er ikke nyt for mig at drive egen virksomhed – jeg har altid haft et drive for at udvikle noget.’’

Men med pensionsalderen i horisonten begyndte tanken om mere frihed og færre forpligtelser at fylde. Bent var dog ikke klar til at slippe arbejdslivet helt, i stedet ønskede han en forretning, der gav mere fleksibilitet og plads til at nyde livet lidt mere.

“Da jeg opdagede kontoruniverset på Saxis, kunne jeg se, at virksomheden var veldrevet, og jeg så muligheder for både at optimere og udvikle den videre uden et kæmpe stort arbejde og økonomisk pres i ryggen – og derfor blev jeg interesseret.”

Køberne stod i kø, men Bent var ihærdig og blev den heldige vinder

Bent valgte bevidst at søge efter sin nye virksomhed via Saxis frem for at starte fra bunden – en erfaring han har lært fra tidligere, da han blandt andet har bygget et badehotel op på ny efter en voldsom brand.

“Det kræver mange kræfter at starte fra nul. Ved købet af min nye virksomhed fik jeg en unik mulighed for at overtage noget velfungerende, som jeg stadig kan sætte mit eget præg på – og det er for mig en gylden genvej.’’

Han var dog ikke forberedt på, at han skulle kæmpe for at blive den heldige køber.  

‘’Der var mange, som var interesserede, så jeg måtte være vedholdende. Jeg rykkede sælger flere gange, men da vi endelig mødtes, var handlen lukket på to dage.”

Det synes vi er ret sejt 💪

Tager udviklingen som det kommer …

Der er altså ingen tvivl om, at Bent kan noget inden for iværksætteri. Og med sin nye virksomhed har han opnået den perfekte balance mellem mere frihed og arbejde – præcist som han ønskede sig. 

Når vi spørger ham ind til fremtidsplanerne for den nye virksomhed, er hans svar også helt i overensstemmelse med det:

‘’Planerne for Kontoruniverset er indtil videre at fortsætte den gode drift og på sigt finde steder, hvor der kan optimeres og udvikles – jeg tager det som det kommer’’.

Hos Saxis ønsker vi ham rigtig god vind fremover 💪

Bents bedste råd til andre, der overvejer at købe en virksomhed

​Vi har selvfølgelig også spurgt Bent om hans bedste råd til andre, der står i en lignende situation, og hertil svarede han:

  • ‘’Gør dig klart, hvad du leder efter.’’
  • ‘’Vær tålmodig og vedholdende – også selvom processen kan tage tid.’’

Drømmer du også om en bedre balance mellem frihed og arbejde?

Så skriv dig op til en søgeagent på Saxis og få en besked, når en relevant virksomhed kommer til salg.

Købercases

Artikler som også interessere dig

Erfaren købmand: Sådan vælger man at købe den rette virks... Henriette Willaredt 2025-11-25
Henrik og Naja købte deres konkurrent via Saxis. Derfor v... Henriette Willaredt 2025-11-06
Sådan får man frihed og omsætning fra dag ét Mette Jeannot 2025-09-22
Carsten drømte om at blive herre i eget hus. Nu har han k... Mette Jeannot 2025-09-04
Vilde iværksættersøskende: De driver i forvejen to virkso... Mette Jeannot 2025-08-18