Betal for annonce på Saxis

Indledende abonnementsbetingelser

4. ABONNEMENTSBETINGELSER

4.1. Indledning
Saxis er en portal for erhvervsdrivende hvor formålet er at købe eller sælge virksomheder og aktiver gennem Saxis’ online markedsplads.

Konceptet bag Saxis er, at brugerne kan oprette købs- og salgsannoncer, tage kontakt til hinanden og lave en aftale om handel.

Det er således ikke Saxis ApS, men brugerne, der leverer indholdet og sælger virksomhederne.

 
4.2. Produkter
Alle Saxis ApS’ produkter og ydelser er omfattet af disse betingelser.
 
4.3. Abonnement
Ved køb af annoncer hos Saxis ApS sker dette udelukkende elektronisk med bestilling via nettet.
Betaling kan ske med både VISA, Mastercard og Dankort. Ved en bestilling vil en kunde altid skulle acceptere købet ved at trykke på en købsknap.
 
Ved at trykke på købsknappen giver kunden Saxis ret til at gennemføre transaktioner ved hjælp af kundens kortdata.
 
Ved køb af en annonce trækkes beløbet på kundens kortnummer på det tidspunkt, hvor annoncen aktiveres.
 
Køberen vil få en kvittering tilsendt via mail.
 
Køberen kan aldrig hæfte for et beløb større end det der er bestilt for.
 
Der er ingen skjulte gebyrer eller renter.
 
Ved indgåelse af en abonnementsordning, vil kunden altid få sendt en skriftlig bekræftelse med oplysning om prisen for ydelsen.
 
Ved indgåelse af en abonnementsordning giver kunden automatisk Saxis lov til løbende at trække abonnementsbeløbet ved hjælp af kundens kort.
 
Hvis kunden skifter kort eller et kort bortkommer, skal der gives besked til Saxis ApS, således at alle informationer om det tidligere brugte kort kan blive slettet.
 
Fejler betalingen holder Saxis krav på at lade betalingen akkumulere og undervejs sende rykkere. Det er Køberens ansvar at få opsagt aftalen.
 
4.4. Fortrydelsesret 
Varen/ydelsen er ikke omfattet af den lovpligtige 14 dages fortrydelsesret, da leveringen sker digitalt og varen/ydelsen dermed bliver leveret på tidspunktet for betalingen. 
 
4.5. Opsigelse 
Opsigelse skal ske senest dagen før en ny abonnementsperiode påbegyndes og den skal ske skriftligt til [email protected] 
 
4.6. Priser og ændring af priser Alle priser er i danske kroner og eks. moms. Eventuelle prisstigninger meddeles kunden med et varsel på mindst én måned ved fremsendelse af en mail til den af kunden opgivne mailadresse. Kunden har derefter mulighed for at opsige aftalen. Denne opsigelse skal ske skriftligt.