Denne annonce er inaktiv.

Grunden til dette vil ofte være, at den ikke er blevet godkendt af en Saxis-medarbejder endnu.
Dette sker typisk indenfor 24 timer.

Få besked hvis annoncen bliver aktiv igen

2 stærke og velkendte plakatbrands! 1,5 mil oms. Q1 2018

Årsomsætning på +4 mio i 2017 på egne produkter med høj avance!

  • Flytbarhed:Flytbar
  • Type:Webshop
  • Ansatte:5 eller derunder
  • Grundlagt:2015
  • Oprettet den:04-01-2018
  • Annonce set:1741
  • Følgere:8
  • Kontaktet:3
Udbudspris 5.000.000 DKK Honorar ved køb: 153.500 DKK + moms
Tilføj til favoritter

Del annoncen

Beskrivelse

To stærke og landskendte brands i kraftig vækst, i den konkurrenceprægede, men yderst attraktive, plakatbranche! Der er mange om buddet i branchen, men med to anderledes og unikke koncepter med humoren i centrum, har disse to velkendte plakatbrands taget både branchen og danskerne med storm.

De to brands er samlet fulgt af over 120.000 danskere og leverede sidste år over 4.000.000,- i omsætning, udelukkende på egne produkter med høj avance. Størstedelen af denne omsætning kommende fra direkte salg fra de to brands velkendte B2C webshops. Desuden er begge webshops velbesøgte og har en høj andel af direkte trafik samt brandsøgninger!

De 2 brands forhandles i alt af over 30 forhandlere fordelt over hele Danmark. Det ene brand er indtilvidere engrosmæssigt forbeholdt fysiske forhandlere og forhandles altså kun online på egen brand shop. Køber kan evt. lægge denne strategi om og have de første mange kunder hér, hvis det er den vej man vil gå. Af forhandlere kan nævnes: Magasin, Salling, Erling Christensen, Plint, Just Spotted, m.fl. Aftaler på vej med nye store spillere, og mulighed for aftaler med detailkæder som Dansk Supermarked og Coop, hvis man vælger den vej (vi har indtilvidere afvist interessen).

✅ Årlig vækst i omsætning på ca. 90%

✅ 89% af omsætningen skabt på egne B2C brand webshops og på egne produkter = højt dækningsbidrag!

✅ Egenproduktion (maskiner kan inkluderes i prisen) = højt dækningsbidrag!

✅ Over 120.000 følgere fordelt på de to brands Facebook- og instagramsider

✅ +30 gode og velvalgte forhandlere af egne brandede produkter - b.la. Magasin, Salling, Erling Christensen, Plint, Just Spotted m.fl.

✅ Topplaceringer på en bred vifte af relevante keywords

✅ Høj af trafik fra brandsøgninger (40% ifølge SEM RUSH)

✅ Stærke brands med høj andel af direkte trafik (ca. 15% målt på over en halv million unikke brugere)

✅ Høj konverteringsgrad på 4,65% i snit for de 2 webshops målt på 159.000 besøgende i Q4 2017

✅ over 30.000 e-mailaddresser signet op til nyhedsbrev (desværre næsten ikke brugt = stort uudnyttet potentiale)

✅ Fordelagtige leverandøraftaler på emballering og forbrugsmaterialer

✅ Omsætning fordelt på over 600 unikt designede varer

✅ Plan for videreføring af virksomheden

Produktet

Plakatbranchen i Danmark er en branche med mange konkurrenter, og det er ikke uden grund, for det er en attraktiv branche med høj dækningsgrad. Med et unikt koncept har disse to brands skabt utroligt flotte resultater og hastig vækst ved at have et anderledes, unikt og gennemført produkt og koncept. De to brands sidder tungt på markedet for sjove og humoristiske plakater i Danmark.

Det ene koncept har den store fordel, at det ikke er muligt for konkurrenterne at kopiere konceptet, da langt størstedelen af alle designs er ophavsretsligt beskyttet og der er ingået samarbejdsaftaler med store rettighedshavere som Nordisk Film, DR, M&M Productions, mf.l. omkring design, produktion og salg af plakater med beskyttede karakterer og citater.

Det andet koncept er også svært at gøre efter, da det kræver en hvis grad af kreativitet.

Der er med de rigtige evner gode muligheder for at tage koncepterne til resten af Skandinavien, hvor plakater også i høj grad er en fast bestanddel af indretningen.

Markedsføringskanaler

Virksomheden skaffer en pæn portion af sine salg organisk på Facebook, hvor de to brands samlet følges af over 110.000 danskere.

Herudover betales der også for Facebookmarkedsføring, hvor der generelt opnåes rigtig god ROAS når der køres betalt annoncering, senest testet med dynamisk "Full funnel setup". Sidste kvartal 2017 gav ialt 4,5 i ROAS med et budget på 180.000.

Der er gennem et eksternt bureau, i sidste kvartal af 2017, testet Google Adwords samt Google Shopping, hvor resultaterne ser rigtig fornuftige ud, trods annoncering på generiske ord som "plakater". Hvis man har forstand på Adwords og shopping, er der helt sikkert plads til at vinde en del her, da vi aldrig tidligere har gjort brug af disse markedsføringskanaler.

Hvad SEO angår har begge brands toppositioner på mange vigtige keywords. Begge webshops har en høj kendskabsgrad og en høj grad af direkte trafik. Ca. 15% af trafikken til de to webshops er direkte trafik, og er målt på over en halv million unikke brugere. Der er en stærk linkprofil på siderne, men bestemt plads til forbedringer med lidt viden om SEO. Godt udgangspunkt med høj andel af direkte trafik og mange brandsøgninger. Ca. 40% ifølge SEM RUSH.

Økonomiske nøgletal

Relevante nøgletal gives ved nærmere aftale.

Virksomheden har pt. selv produktion af plakaterne. Der er gode muligheder for, uden det store besvær, at fortsætte driften med egen produktion og dermed beholde et super højt dækningsbidrag, men også gode muligheder i branchen for at flytte produktion og distribution til tredjemand, hvis man vil fokusere sine kræfter andre steder end i driften.

Dækningsgraden er generelt høj i plakatbranchen, men er naturligvis påvirket af hvordan man vælger at drive virksomheden.

Omkostninger

Virksomhedens primære omkostninger er:

Forsendelse, emballering, lønninger, royalties, markedsføring, samt papir og blæk til produktion af produktet.

Alle pånær løn er rimeligt variable og følger naturligt salget, så risikoen er lav.
Vi er pt. ialt hvad der svare til ca. 3 fuldtidsstillinger i firmaet men ikke alle ansatte fokusere på virksomheden, der bliver brugt tid på andre projekter også. Med flere kloge hoveder inde over virksomheden, er potentialet uanet. Indtil videre har vi selv stået for alt fra Facebookannoncering til opbygning af hjemmesider, til produktion og generel optimering af virksomheden samt webshops. Alt dette er autodidakt, og specialister vil derfor kunne optimere resultatet af diverse tiltag væsentligt.

Aktiver

Virksomheden er pt. i kombineret showroom/kontor/produktionslokaler på 45 kvadratmeter, samt et lager til opbevaring af emballage, og trykmaterialer.

Virksomhedens produktion foregår idag på tre high end storformatsprintere, der har fornuftig produktionskapacitet. Print, skæring og pakning af plakaterne foregår idag via to deltidsmedarbejdere, der dagligt har mellem 3-4 timer til pakning af dagens ordre. I juleperioden indhentes ekstra hjælp, men webshopsystemet og metoderne omkring pakningen er nemt at sætte nye folk ind i, og burde kunne ordnes på et par timer når nye ansatte skal læres op.

Virksomhedens historie

Virksomheden blev stiftet af to unge gutter uden forudgående viden omkring markedsføring eller grafiske færdigheder. Begge var under uddanelse som henholdsvis ejendomsmægler og bygningskonstruktør, og henholdsvis iværksættertype og kreativ sjæl. Konceptet er blevet til ud fra en vision om, at plakater ikke behøver at være så kedelige og intetsigende. Da vi selv manglede noget sjovt og anderledes i vores fælles ungkarlehybel på de gabene tomme vægge. Vi kastede os derfor hovedkuls ud i at skabe plakater efter vores hoved. Plakater vi selv ville have hængende, med en lidt dybere mening og som ikke mindst gav et smil på læben. Men uden foregående viden om plakatfremstilling og ecommerce, måtte det hårde arbejde begynde.

Det resulterede i at vi den 15. februar 2015 kunne åbne op for trafikken på webshoppen. Hurtigt viste det sig at have været arbejdet værd, for folk var vilde med konceptet og deres reaktioner på plakaterne var det hele værd. Det hele tog meget hurtigt fart på de sociale medier, grundet lidt hjælp fra lidt hjælp fra diverse kendisser, der havde kastet deres kærlighed på konceptet og der kom også lynhurtigt trafik på hjemmesiden. Vores kompetencer på området er siden da groet lige så hurtigt som besøgstallene på hjemmesiden.

Det har været fantastisk at få lov at starte noget og få lov at vokse med det, og et privilegie at starte noget, hvor konceptet holder så godt, at det ikke har handlet om at blive dygtig nok til at sælge produktet, men nærmere om en spurt for at forsøge at leve op til produktet og konceptets potentiale. Vi føler, at vi er nået til et punkt, hvor produktet, og ikke mindst antallet af varenumre, fortjener at nogle andre dygtige folk, der har lyst til at videreudvikle og optimere hvad vi har startet, kommer ind over projektet, da vi har andre ideer og brænder for at skabe nye ting. Dette vil også være det bedste for brandsne, da vores spidskompetencer ikke ligger inden for knivskarp optimering. Vi føler, at vi overleverer en salgsmoden virksomhed, og vi glæder os til at følge den fremtidige succes!

Markedet

Markedet for plakater er svært for nytilkommende i branchen. Der er nogle "få" (10-15 i Danmark), der sidder tungt på markedet, hvor vi med vores to brands sidder ekstra tungt på nichen 'sjove plakater', hvor der reelt kun er én reel konkurrent til vores to brands.

Markedet er et godt marked, da plakater ligger i et prisniveau, hvor alle kan være med, og når folk bliver trætte af den "kunst" de har hængende, så bytter de den bare ud med noget nyt. Så det er er et godt og stabilt flow i markedet, og plakater har længe været en stor del af hjemmet, når man snakker om nordisk indretning og intet tyder på at dette skulle ændre sig i nær fremtid.

Svagheder/udfordringer

Der er en vis kreativ proces forbundet med udvikling af nye ideer til designs / produkter.

Der foreligger en plan / liste med ideer til nye plakater og designs.

Stærke sider

- Aftaler med flere store rettighedshavere, omkring brug af ophavsretsligt beskyttede karakterer, navne, elementer og citater.
- Stærke brands med høj kendskab. Nok to af de mest kendte og stærkeste plakatbrands i Danmark.
- Differentieret koncept i en branche, hvor det meste andet er en stor grå masse af ting der ligner hinanden.
- Naturlig likeability af konceptet, og naturlig mund til mund udbredning af konceptet, samt naturlig organisk vækst af sociale medie profiler.
- Glade kunder. 5 stjerner på Trustpilot og næsten topkarakterer på Facebook, samt høj E-mærket score.

Opstartshjælp

kan aftales nærmere.
Vi er som udgangspunkt åbne for at imødekomme købers behov de først par måneder efter overtagelse.

Ekstra informationer

  • Annonce id-nummer:29250
  • Forretningen opererer i: Hele landet
  • Værdi af ejendomme:0 DKK
  • Værdi af varelager:80.000 DKK
  • Værdi af inventar:100.000 DKK
  • Årsag til salg:Fokus på andre forretninger
  • Omsætning:1 - 5 million
  • Omsætningsstatus:Har omsætning