Få mest muligt ud af dit virksomhedssalg

Derfor skal du finde din
næste virksomhedmægler gennem Saxis

Vi finder de mæglere, der har speciale i din branche.

Vi giver dig et overblik over markedet for virksomhedsmæglere i Danmark, ved at præsentere mæglere for dig, som er specialiseret i din type virksomhed. På den måde kan du sammenligne inden du vælger hvilken mægler du vil bruge. Saxis sørger for at du får den bedste mægler, til den bedste pris.

Vi klæder dig på til at vælge den rette mægler og få den bedste aftale.

Vi har udarbejdet materiale der beskriver hele salgsprocessen i detaljer som vi udleverer til dig, hvis du bruger os til at finde din mægler. På den måde er du bedre klædt på til at gå i dialog med mægleren.

Vi er din sparringspartner i forhandlingen med din mægler.

Vi er med dig fra start til slut. Vi hjælper dig med at forhandle en god aftale med mægleren. Du kan altid ringe til os undervejs, hvis der er noget du er utilfreds med eller i tvivl om. Når virksomheden er solgt, vil vi gerne høre om din oplevelse så vi kan kvalitetssikre mæglerens arbejde.

Hvad betyder M&A?

Definitionen på M&A: M&A er en forkortelse for mergers and acquisitions, hvilket på dansk betyder virksomhedsoverdragelser.

  • Mergers

    betyder sammenfletning eller fusion og henviser til den del af virksomhedshandler, der handler om at to selskaber bliver til ét, som det eksempelvis er tilfældet ved en fusion.

  • Acquisitions

    derimod, betyder opkøb og handler om den del af virksomhedshandler hvor et selskab overtager ejerskabet af et andet selskab, enten ved overtagelse af aktiver eller aktier/andele.

Derfor, kan man sige at helt overordnet er M&A et engelsk udtryk for køb og salg af virksomheder, i flere forskellige afskygninger. I daglig tale bruges udtrykket M&A dog primært i selskaber og omhandler virksomheder eller kapitalfonde der køber virksomheder. Generationsskifte er dermed ikke under begrebet M&A.

Hvad indebærer en M&A-proces?

Mergers (fusion) og acquisitions (opkøb) er i virkeligheden to meget forskellige processer. Forberedelsen kan derfor variere en hel del og det er derfor svært at sige hvad en M&A-proces indebærer, da det kan være mange forskellige ting. Nedenfor kortlægges de dele af processen, der altid eller næsten altid vil finde sted.

  • Letter of intent (hensigtserklæring)

    er en meddelelse fra en part til en anden, med et budskab om at man ønsker at købe eller sælge en given virksomhed. Det er som oftest det første skridt i virksomhedsoverdragelsen.

  • Værdiansættelse (valuation)

    dækker over den separate process det er, at udregne hvad en virksomhed er værd. Denne process gribes meget forskelligt an, afhængig af hvilken slags M&A der er tale om. Værdiansættelser er en videnskab i sig selv, men det er en helt central del af enhver virksomhedsoverdragelse.

  • Salgsmodning

    er den process, der skal gøre virksomheden klart til at blive solgt. Salgsmodning ses oftest når man beslutter at sætte en virksomhed til salg, og ikke så ofte ved opkøb, da der typisk ikke er tid til det. Det er dog vores klare anbefaling, at der bruges en professionel virksomhedsmægler, til at salgsmodne virksomheden så tidligt i processen som muligt. Gerne flere år inden virksomheden sælges

  • Due Diligence

    er det øjeblik hvor alle detaljerne om den virksomhed der skal købes, lægges på bordet, og analyserne laves. Under due diligence anbefales det, at man benytter et såkaldt virtual data room, som er et sikkert datarum til at dele fortrolige dokumenter.

  • Forhandling/udarbejdelse af kontrakt

    er her du virkelig får brug for en advokat. Dels til juraen, men også i forhandlingen, da mange advokater er erfarne forhandlere. I denne afsluttende fase skal alle processerne gå op i en højere enhed, hvorfor denne process godt kan trække ud.

Som nævnt er ingen virksomhedssalg ens og derfor kan processerne svinge rigtig meget.

Forskellige motivationsfaktorer for M&A

M&A er et begreb, der spænder bredt og der er forskellige typer af virksomhedsoverdragelser. Som du med garanti også selv ved, kan der være mange forskellige årsager til køb eller salg af en virksomhed. Her er et udvalg af de mest hyppige typer af køb og salg af virksomheder:

  • Horisontalt opkøb

    Et horisontalt opkøb er et opkøb af en virksomhed inden for samme branche. Denne type opkøb foretages typisk for at opnå større brugerbase, større markedsandel, stordriftsfordele eller som vækststrategi.

  • Vertikalt opkøb

    Et vertikalt opkøb, er hvor en virksomhed opkøber en af deres leverandører. Ligesom horisontalt opkøb er det for at opnå stordriftsfordele og dermed maksimere profit.

  • Konglomerat opkøb

    Et konglomerat opkøb, er når en virksomhed køber en anden virksomhed, som er i en helt anden branche. Det kan eksempelvis være for at gøre det muligt at lave krydssalg, ved at købe et selskab som sælger andre produkter end dig selv, men med samme målgruppe.

  • Strategisk opkøb

    Et strategisk opkøb, er når en virksomhed opkøber en anden virksomhed for at opnå langsigtede fordele og synergier.

  • “Acqui-hire”

    Acqui-hire er en relativt ny form for virksomhedsopkøb. Det går ud på, at en virksomhed opkøber en anden virksomhed, for at få fat i de medarbejdere, der sidder i sælgers virksomhed. Det er en process, der i mange store, primært teknologivirksomheder, har erstattet almindelig rekruttering af medarbejdere med meget efterspurgte evner.

Hvem rådgiver i M&A?

Helt generelt, er der rigtig mange faggrupper, der skal inkluderes i virksomhedshandler. En virksomhedsmægler er derfor at anbefale, da virksomhedsmæglerens job er, at holde styr på hele handlen, og dermed også de forskellige rådgivere.

Ingen transaktioner er ens, og følgende er derfor vejledende. Det kan svinge utroligt meget fra handel til handel, hvilke rådgivere der er brug for, men som udgangspunkt er der behov for:

  • Advokat,

    der skal tage sig at det juridiske, altså alle kontrakterne. Hensigtserklæring, NDA, overdragelsesaftalen mv.

  • Revisor,

    der tager sig af tallene. Normalvis vil der være en revisor på begge sider af handlen, for at sikre at ingen bliver snydt.

  • Virksomhedsmægler,

    til at holde alle trådene sammen. Det kan være svært at holde overblikket under en virksomhedshandel, hvorfor virksomhedsmægleren er uundværlig i denne periode.

Virksomhedsmæglerne har typisk deres fortrukne advokater og revisorere, men hvis du har dine egne rådgivere du vil involvere, er det helt normalt at tage dem med ind over.

Skriv op til uforpligtende tilbud på en mægler nu