![\"Goodwill\"](\"http:\/\/www.saxis.dk\/blog\/wp-content\/uploads\/2015\/03\/Goodwill.png\")
<\/p>\n<\/p>\n
Ageras komplette guide til alt hvad du beh\u00f8ver at vide om goodwill.<\/p>\n
Definition af goodwill: \u201cGoodwill best\u00e5r bl.a. af virksomhedens navn og omd\u00f8mme samt af de mennesker der er ansat og de kunder din virksomhed har. Alt sammen noget der forventes at kunne give virksomheden en indt\u00e6gt i de kommende \u00e5r. En fast indt\u00e6gt som ikke kr\u00e6ver yderligere markedsf\u00f8ringstiltag for at opn\u00e5.\u201d L\u00e6s ogs\u00e5:\u00a0Benelizer vil g\u00f8re det nemmere for dig at tr\u00e6ffe de rigtige beslutninger i din virksomhed<\/a><\/p>\n Ove Andersen<\/i><\/b> fra <\/i>Jalander Finansinvest ApS:<\/i><\/b><\/p>\n Goodwill er den merpris, som en virksomhed kan forrente ud over ejerens i forvejen investerede kapital i den konkrete branche, som virksomheden tilh\u00f8rer.<\/p>\n Goodwill bliver s\u00e5ledes i den henseende lig med en for\u00f8gelse af virksomhedens v\u00e6rdi i forbindelse med et salg og generationsskifte, da goodwill, som virksomheden selv har oparbejdet, ikke l\u00f8bende bliver medtaget i virksomhedens regnskab og dermed v\u00e6rdians\u00e6ttelse. Kun goodwill, der er betalt for, kan indregnes i regnskabet og skal afskrives efter s\u00e6rlige regler ligesom andre af virksomhedens aktiver.<\/p>\n Eksempler p\u00e5 merv\u00e6rdi i form af goodwill kan v\u00e6re god beliggenhed, patenter og monopol, navn, brand, specialviden, bred og k\u00f8bedygtig kundeportef\u00f8lje. Goodwill bliver herved ikke et fysisk aktiv, men et begreb, som mange \u2013 ogs\u00e5 sagkyndige \u2013 kan have sv\u00e6rt ved at h\u00e5ndtere i forbindelse med v\u00e6rdians\u00e6ttelsen af en virksomhed.<\/p>\n Goodwillv\u00e6rdi er s\u00e5ledes ikke en fast st\u00f8rrelse, men kan desuagtet v\u00e6re af stor v\u00e6rdi, hvorfor det er oplagt, at en s\u00e6lger vil g\u00e5 efter at s\u00e6tte den s\u00e5 h\u00f8jt som muligt, og en k\u00f8ber vil have den modsatrettede interesse, alts\u00e5 en lav v\u00e6rdians\u00e6ttelse af goodwillen.<\/p>\n Prisen afh\u00e6nger derfor alene af, hvad k\u00f8ber og s\u00e6lger kan blive enige om. Denne pris bliver s\u00e5 den rigtige. Det skal dog bem\u00e6rkes, at SKAT kigger med p\u00e5 sidelinjen og p\u00e5ser, at regler og praksis p\u00e5 omr\u00e5det overholdes. \u00a0SKAT accepterer normalt handelspriser for goodwill fastsat mellem uafh\u00e6ngige parter:<\/p>\n Som udgangspunkt er der forskellige modeller, der kan benyttes ved v\u00e6rdians\u00e6ttelse til handelspriser for goodwill:<\/p>\n V\u00e6rdians\u00e6ttelsesvejledningen fra 2009 er det nyeste udspil fra SKATs side. Vejledningen bygger p\u00e5 principperne fra FSR\u2019s v\u00e6rdians\u00e6ttelsesnotat fra 2002. Idet vejledningen er udarbejdet ud fra v\u00e6rdians\u00e6ttelsesnotatet, er de anf\u00f8rte retningslinjer og principper begrundet i \u00f8konomiske r\u00e6sonnementer.<\/p>\n DFC (Discounted Cash Flow) \u2013 modellen er den mest udbredte v\u00e6rdians\u00e6ttelsesmetode i dag. SKAT er, ligesom mange sagkyndige, fortaler for denne metode. Baggrunden herfor er blandt andet, at den er uafh\u00e6ngig af virksomhedens valgte regnskabspraksis. V\u00e6rdien af virksomheden opg\u00f8res som en tilbagediskontering af de forventede fremtidige frie pengestr\u00f8mme, s\u00e5ledes som disse fremg\u00e5r af virksomhedens langtidsbudgetter. DCF giver et retvisende v\u00e6rdiestimat under foruds\u00e6tning af, at der anvendes korrekte foruds\u00e6tninger dvs. et korrekt og fyldestg\u00f8rende udarbejdet budget, regnskab, pengestr\u00f8ms- opg\u00f8relse m.m. metoden kr\u00e6ver ingen komplekse beregninger, men kravet til korrekte foruds\u00e6tninger for budgetl\u00e6gningen m.v. er derimod udtalte.<\/p>\n EVA (Economic Value Added)- modellen ligner tiln\u00e6rmelsesvis DCF modellen og bliver opfattet som et alternativ hertil. Den vil derfor ikke blive omtalt n\u00e6rmere.<\/p>\n Metoden anvendes oftest til v\u00e6rdians\u00e6ttelse af enkelte immaterielle aktiver i stedet for v\u00e6rdians\u00e6ttelse af hele virksomheden, derfor inddrages metoden kun i meget begr\u00e6nset omfang. Ved metoden fasts\u00e6ttes v\u00e6rdien med udgangspunkt i de betalinger, som den, der erhverver det immaterielle aktiv, ellers skulle have betalt for udnyttelse af aktivet, hvis ikke aktivet var blevet erhvervet. Disse betalinger tilbagediskonteres ligesom ved de to ovenn\u00e6vnte metoder.<\/p>\n Modellen er ogs\u00e5 kendt som relative prissammenligninger. V\u00e6rdians\u00e6ttelse sker ved at sammenligne selskaber inden for samme branche (peer gruppe) og p\u00e5 den baggrund udlede, hvilke forskelle der b\u00f8r v\u00e6re imellem de enkelte selskabers multiple. For b\u00f8rsnoterede selskaber er multipler kendt, hvilket dog ikke er tilf\u00e6ldet for unoterede selskaber.<\/p>\n Der kr\u00e6ves betydelig information til v\u00e6rdians\u00e6ttelsen. Der skal s\u00e5ledes findes virksomheder med samme regnskabsprincipper, virksomhederne skal have samme rentabilitet og omtrent samme forventede v\u00e6kst i oms\u00e6tning og indtjening og virksomhedernes samlede risiko (driftsm\u00e6ssig og finansiel) skal v\u00e6re af samme st\u00f8rrelsesorden. SKAT vil formentlig kun acceptere denne metode, hvis dokumentationen er yderst fyldestg\u00f8rende, hvilket til dels kan ses ud fra det omfattende dokumentationskrav i vejledningen, samt deres skepsis under beskrivelse af metoden. H\u00f8jesteret har muligvis en anden opfattelse, se U.2009.199.H<\/p>\n De to cirkul\u00e6rer TSS cirkul\u00e6re 2000-9 og 2000-10 har siden deres fremkomst vundet stort indpas i skattemyndighedernes praksis. Cirkul\u00e6rerne indeholder beregningsregler for opg\u00f8relse af henholdsvis goodwillv\u00e6rdien og v\u00e6rdien af aktier og anparter.<\/p>\n TSS cirkul\u00e6re 2000-09, som vedr\u00f8rer v\u00e6rdians\u00e6ttelse af unoterede aktier og anparter, finder anvendelse for interesseforbundne juridiske parter, hvor overdragelsen ikke er omfattet af v\u00e6rdians\u00e6ttelsescirkul\u00e6ret. Udgangspunktet er, at aktiernes v\u00e6rdi beregnes p\u00e5 baggrund af et substansprincip, hvor de enkelte aktivposter og passivposter v\u00e6rdians\u00e6ttes for sig. TSS cirkul\u00e6re 2000-10, jfr. nedenfor, finder anvendelse p\u00e5 v\u00e6rdians\u00e6ttelsen af goodwill.<\/p>\n Efter TSS cirkul\u00e6re 2000-10 (goodwillcirkul\u00e6ret) v\u00e6rdians\u00e6ttes goodwill, der handles mellem interesseforbundne parter, efter et sk\u00f8n over handelsv\u00e6rdien under hensyntagen til de konkrete foreliggende omst\u00e6ndigheder, dvs. den pris, som en uafh\u00e6ngig tredjemand antages at ville betale for goodwill under de foreliggende omst\u00e6ndigheder.<\/p>\n Endvidere anf\u00f8res det, at s\u00e5fremt der eksisterer branchekutymer, jfr. pkt. 3 nedenfor, eller andre holdepunkter, som ville f\u00f8re til en mere sikker v\u00e6rdians\u00e6ttelse, b\u00f8r disse anvendes som grundlag for v\u00e6rdians\u00e6ttelsen. I situationer hvor der ikke foreligger branchekutymer, som kan danne grundlag for v\u00e6rdians\u00e6ttelsen, kan beregningsmodellen efter cirkul\u00e6ret anvendes.<\/p>\n Kort beskrevet tages der ved anvendelse af cirkul\u00e6ret udgangspunkt i virksomhedens regnskabsm\u00e6ssige resultater for de forudg\u00e5ende 3 \u00e5r. For hvert enkelt \u00e5r korrigeres der for enkelte poster eksempelvis finansielle poster. Der beregnes herefter et v\u00e6gtet gennemsnit af indtjeningen for de 3 \u00e5r, som efterf\u00f8lgende korrigeres for udviklingstendensen i de 3 \u00e5r. Dern\u00e6st fratr\u00e6kkes forretningen af samtlige aktiver i virksomhedens seneste balance forud for overdragelsen. For personligt ejede virksomheder fratr\u00e6kkes endvidere driftsherrel\u00f8n, min. 250.000. Der vil s\u00e5ledes v\u00e6re tilf\u00e6lde, hvor der ikke kan beregnes goodwill pga. en h\u00f8j driftsherrel\u00f8n. Herefter kapitaliseres det fundne bel\u00f8b med kapitalafkastsatsen + 8 %. Kapitaliseringsfaktoren afh\u00e6nger af den tidsm\u00e6ssige levetid af goodwill. Levetiden for goodwill fasts\u00e6ttes i praksis til 7 \u00e5r. Denne standardberegning finder dog kun anvendelse, s\u00e5fremt der ikke tilstr\u00e6kkeligt underbyggede sagkyndige erkl\u00e6ringer eller dokumenterede k\u00f8bstilbud fra fremmede.<\/p>\n Cirkul\u00e6ret lister endvidere en r\u00e6kke elementer, som kan medf\u00f8re en justering af ans\u00e6ttelsen, f.eks.:<\/p>\n Konklusionen er, at cirkul\u00e6ret skal anvendes med forsigtighed.<\/p>\n L\u00e6s ogs\u00e5:\u00a0K\u00f8b af firma \u2013 Hvad med ophavsret?<\/a><\/p>\n I nogle brancher har man kutymer for v\u00e6rdians\u00e6ttelse af goodwill, f.eks. for:<\/p>\n V\u00e6rdians\u00e6ttelsen for disse liberale erhverv tager typisk udgangspunkt i oms\u00e6tningen, hvilket betyder, at virksomheder med underskud godt kan have en positiv goodwill.<\/p>\n Goodwill best\u00e5r bl.a. af virksomhedens navn og omd\u00f8mme samt af de mennesker der er ansat og de kunder din virksomhed har. Alt sammen noget der forventes at kunne give virksomheden en indt\u00e6gt i de kommende \u00e5r. En fast indt\u00e6gt som ikke kr\u00e6ver yderligere markedsf\u00f8ringstiltag for at opn\u00e5.<\/p>\n Goodwill kan beskrives som den merv\u00e6rdi som din virksomhed har i forhold til de fysiske aktiver, hvis du vil s\u00e6lge den.<\/p>\n Skal du s\u00e6lge din virksomhed, s\u00e5 er fokus p\u00e5 hvad goodwill best\u00e5r af og hvad den giver af indt\u00e6gt et vigtigt parameter for prisen. K\u00f8ber har en id\u00e9 om hvad virksomheden er v\u00e6rd, men du kender din virksomhed og ved hvad den g\u00f8r godt i forhold til konkurrenterne og det er den goodwill du b\u00f8r tage dig betalt for.<\/p>\n Goodwill bliver beregnes p\u00e5 flere m\u00e5der, men de fleste metoder tager udgangspunkt i oms\u00e6tningen eller \u00e5rets resultat. Nogle beregner goodwill som en procentdel af n\u00e6ste \u00e5rs oms\u00e6tning, andre som 3-5 x \u00e5rets resultat, det afh\u00e6nger meget af branchen og arten af goodwill’en. Mange \u00e5rs stabile resultater i virksomheden l\u00e6gger op til at benytte disse til at beregne goodwill’en, mens en stor kundebase og et kendt navn l\u00e6gger op til at bruge oms\u00e6tningen.<\/p>\n Ove Andersen<\/i><\/b> fra <\/i>Jalander Finansinvest ApS:<\/i><\/b><\/p>\n Salgsmaterialet skal dokumentere de beregninger, der ligger bag v\u00e6rdians\u00e6ttelsen af virksomheden, den\/de anvendte beregningsmodel(ler) og foruds\u00e6tningerne herfor. Ved anvendelse DCF modellen beskrives de anvendte foruds\u00e6tninger og tidshorisonten, normalt 5- 10 \u00e5r. Endvidere skal andre faktorer, der har p\u00e5virket v\u00e6rdis\u00e6tningen beskrives. \u00a0Det kan dreje sig om<\/p>\n De skattem\u00e6ssige fordele for k\u00f8ber ved den anvendte model for v\u00e6rdiberegning kan ogs\u00e5 omtales og dokumenteres med beregningseksempel. Skatteeffekten kan ved forhandlinger mellem k\u00f8ber og s\u00e6lger f\u00e5 afg\u00f8rende indflydelse p\u00e5 v\u00e6rdien.<\/p>\n Der b\u00f8r udarbejdes og vedl\u00e6gges en komplet beregnet overtagelsesstatus udvisende sammens\u00e6tningen af aktiver og passiver med goodwill v\u00e6rdien, og hvor evt. andre forhold og v\u00e6rdis\u00e6tninger, der har p\u00e5virket v\u00e6rdians\u00e6ttelsen er indregnet. Er virksomheden et kapitalselskab, hvor aktierne\/anparterne handles fremg\u00e5r goodwillv\u00e6rdien ikke direkte, men afspejles ved, at handelsv\u00e6rdien er h\u00f8jere end den bogf\u00f8rte egenkapital.<\/p>\n Et salgsmateriale skal dokumenter en indtjeningsevne for virksomheden, der mindst svarer til en forrentning af den indskudte kapital med till\u00e6g af passende vederlag for ejerens arbejdsindsat for at kunne tiltr\u00e6kke k\u00f8bere. Allerhelst skal indtjeningsevnen overstige dette bel\u00f8b for at virksomheden kan siges at have en v\u00e6rdi for en k\u00f8ber. Det er denne merindtjeningsevne, der kapitaliseres under hensyntagen til<\/p>\n Der findes ogs\u00e5 et begreb som er negativ goodwill, det er det man kalder badwill. Det kan komme til udtryk hvis en virksomhed har et d\u00e5rligt omd\u00f8mme, svigtende kundekreds og sure kunder. Derfor skal man passe p\u00e5 sin goodwill-konto<\/a> som Rolf H\u00f8egh s\u00e5 fint har beskrevet, da det er en konto der kan give dig de sidste argumenter, du skal bruge for at f\u00e5 en h\u00f8jere pris end den regnskabsm\u00e6ssige v\u00e6rdi ved salg af virksomhed<\/a>.<\/p>\n
\n<\/strong><\/strong>Hos Agera.dk<\/a> er vi eksperter i at finde landets bedste revisorer<\/a>, derfor ville det v\u00e6re oplagt at sp\u00f8rge de professionelle om svar p\u00e5 emnet. Vi har f\u00e5et hj\u00e6lp til denne artikel af vores dygtige partnere: Ove Andersen<\/b> fra Jalander Finansinvest ApS<\/a> og Mikkel Thomsen<\/b> fra One Revision<\/a>
\n<\/strong><\/strong><\/p>\n
\n<\/i>Mikkel Thomsen<\/b> fra One Revision<\/p>\n
\n<\/strong><\/strong>Vi stillede f\u00f8lgende sp\u00f8rgsm\u00e5l til vores dygtige partner: Ove Andersen<\/b> fra Jalander Finansinvest ApS:
\n<\/strong><\/strong><\/p>\n\n
\n
Hvad er goodwill v\u00e6rd og hvordan v\u00e6rdis\u00e6tter man det?<\/h3>\n
1. V\u00e6rdians\u00e6ttelsesvejledningen:<\/b><\/b><\/h3>\n
1.1 DCF modellen<\/b><\/b><\/h3>\n
1.2 EVA modellen<\/b><\/b><\/h3>\n
1.3 Relief from Royalty<\/b><\/b><\/h3>\n
1.4 Multiplier<\/b><\/b><\/h3>\n
2. TSS cirkul\u00e6rer<\/b><\/b><\/h3>\n
2.1 TSS cirkul\u00e6re 2000-9<\/b><\/b><\/h3>\n
2.2 TSS cirkul\u00e6re 2000-10<\/b><\/b><\/h3>\n
\n
3. Branchekutymer<\/b><\/b><\/h3>\n
\n
\n
Hvad er goodwill v\u00e6rd og hvordan v\u00e6rdis\u00e6tter man det?<\/b><\/h3>\n
Hvordan kan man beskrive det i sit salgsmateriale, i forbindelse med salg af virksomhed?<\/h3>\n
Salgsmaterialet<\/b><\/h3>\n
\n
\n
Yderligere l\u00e6sning:<\/h3>\n