![\"Polse\"](\"http:\/\/www.saxis.dk\/blog\/wp-content\/uploads\/2015\/04\/Polse-1024x472.jpg\")
<\/p>\n<\/p>\n
Af Jess Halling – Kokkens p\u00f8lsevogn Vejle\u00a0<\/em><\/p>\n Engang var p\u00f8lsevognen danskernes faste tilflugtssted, n\u00e5r mors frikadeller var uden for r\u00e6kkevidde. S\u00e5dan er det ikke n\u00f8dvendigvis mere. I en tid hvor man kan f\u00e5 franske hotdogs til 10 kr, i et hvert supermarked, og hvor hvert gadehj\u00f8rne har et pizzeria, er p\u00f8lsevognen udsat for kolossal konkurrence.<\/p>\n L\u00e6s ogs\u00e5:\u00a0Succes med webshop uden produktkendskab<\/a><\/p>\n P\u00f8lsevognen skal k\u00e6mpe for livet og udvikle sig hvis den skal overleve de n\u00e6ste 100 \u00e5r. Jeg har netop haft 1 \u00e5r jubil\u00e6um som selvst\u00e6ndig p\u00f8lsemand i Vejle. Det har v\u00e6ret det h\u00e5rdeste, men ogs\u00e5 det sjoveste \u00e5r i mit liv.<\/p>\n Efter 6 \u00e5r som konsulent hos Anders Andersen reng\u00f8ring, satte en alvorlig diskusprolaps en stopper for den del af mit liv. Under genoptr\u00e6ningen fandt jeg ud af, at det jeg i virkeligheden \u00f8nskede var at blive selvst\u00e6ndig, med de udfordringer og den \u201dfrihed\u201d det bringer.<\/p>\n Jeg er uddannet kok og har altid sp\u00f8get med at jeg en dag ville have en p\u00f8lsevogn, nogen gange er der ikke langt fra sp\u00f8g til virkelighed.<\/p>\n Jeg aktiverede mit netv\u00e6rk og pludselig stod jeg med en mulig placering og en noget brugt lille p\u00f8lsevogn – s\u00e5 manglede jeg bare et koncept – eller nej – \u00a0jeg tror faktisk at summen af opgaver og udfordringer er liges\u00e5 stor om man starter en lille p\u00f8lsevogn med 1 mand eller om man starter en st\u00f8rre virksomhed.<\/p>\n Kommunale tilladelser og str\u00f8m gav de st\u00f8rste hovedbrud, jeg endte med at m\u00e5tte betale en mindre (uventet) formue p\u00e5 at skyde str\u00f8mkabler under en vej og over til min lille vogn. N\u00e5r det g\u00e6lder kommuner m\u00e5 man ikke skyde, selvom man m\u00e5ske har lyst. Vejle kommune mente at en p\u00f8lsevogn skulle arkitekttegnes, s\u00e5 den faldt naturligt ind i omgivelserne, jeg mente at en p\u00f8lsevogn falder naturligt ind p\u00e5 en parkeringsplads. Det endte med at jeg skrev et brev til hele Vejle byr\u00e5d og spurgte dem om de ville udrydde p\u00f8lsevognen som f\u00e6nomen i Vejle. Det ville de ikke og efterf\u00f8lgende havde jeg en god dialog med teknisk udvalgsformand og de relevante embedsm\u00e6nd.<\/p>\n Jeg fik i samarbejde med min hovedleverand\u00f8r, Steff Houlbjerg, renoveret og udrustet min vogn s\u00e5 den uden problemer kan leve op til levnedsmiddel krav. Jeg er hysterisk med hygiejne, min baggrund som kok spiller nok ind her. Der er ikke noget v\u00e6rre end et uhygiejnisk madsted, det er ikke et konkurrenceparameter at der er rent og ordenligt – det er et grundvilk\u00e5r i en hver anst\u00e6ndig p\u00f8lsevogn.<\/p>\n Jeg var i grunden aldrig i tvivl om hvilket koncept min vogn skulle have.<\/p>\n Konkurrencen p\u00e5 fastfood er absurd h\u00e5rd, du kan f\u00e5 d\u00e5rlig og billig fastfood smidt i nakken overalt, der er lav avance p\u00e5 den slags og ingen kundeloyalitet. Mange p\u00f8lsem\u00e6nd (m\/K) fors\u00f8ger sig med de franske hotdogs til 10 kr eller “spis hvad du kan” koncepter. Jeg tror ikke p\u00e5 den vej. Du kan i l\u00e6ngden umuligt konkurrere p\u00e5 pris med store supermarkeder og tankstationer – du m\u00e5 finde en anden vej hvis du skal overleve p\u00e5 sigt.<\/p>\n Jeg har udviklet min niche, ved at tr\u00e6kke p\u00e5 min passion for mad og p\u00e5 min uddannelse som kok. Jeg har arbejdet p\u00e5 hoteller, i Danmark og i udlandet, og har lavet mad til en hel del statsoverhoveder i sin tid.<\/p>\n Jeg kaldte min vogn for “Kokkens p\u00f8lsevogn Vejle” for at signalere at nok er det en p\u00f8lsevogn, men maden laves med faglig stolthed og kunnen.<\/p>\n Det er ikke den nemmeste vej at g\u00e5, kvalitet kr\u00e6ver meget arbejde, men det giver ogs\u00e5 en st\u00f8rre tilfredsstillelse, for jeg oplever ofte folk der smiler tilfreds n\u00e5r de betaler.<\/p>\n Jeg kan ikke lave alt fra bunden, jeg er selvst\u00e6ndig fordi jeg vil tjene penge, men jeg tror at kvalitet er min vej til at tjene penge. Alle produkter i min vogn er et kompromis mellem \u00f8konomi og kvalitet, men uden det sidste havde jeg ikke en sund forretning.<\/p>\n Eksempler p\u00e5 hvad jeg mener \u00f8ger kvaliteten i min vogn;<\/p>\n Jeg har et godt samarbejde med Steff Houlberg, s\u00e5 jeg har en h\u00f8j kvalitet p\u00e5 mine p\u00f8lser. Jeg kan ikke fordrage at bes\u00f8ge en p\u00f8lsevogn hvor p\u00f8lserne er slatne brusk og fedt poser. P\u00f8lser skal have rigeligt k\u00f8d, de skal smage af noget og de skal have bid.<\/p>\n Jeg l\u00e5ner via mit netv\u00e6rk et industrik\u00f8kken og laver selv en del af mine r\u00e5varer, bl.a. agurkesalat, remoulade, l\u00f8gketchup, sennep med peberkorn mm.<\/p>\n Jeg har fravalgt friture. I stedet har jeg, i vognen, en industriovn. Ribbenstegen i mine sandwich har ikke v\u00e6ret i den “gyldne br\u00f8nd”, den er friskstegt, m\u00f8r, saft og spr\u00f8d.<\/p>\n Jeg har i forhold til andre vogne ikke noget s\u00e6rligt stort menu kort, det betyder at alt er friskt og at jeg kan st\u00e5 inde for kvaliteten, p\u00e5 det jeg laver.<\/p>\n Jeg fors\u00f8ger hele tiden at udvikle nye ting, mine kunder bestemmer om det skal blive en succes og dermed blive p\u00e5 menukortet i l\u00e6ngere tid.<\/p>\n Eksempler p\u00e5 speciale i min vogn:<\/p>\n Min s\u00f8ster var i Chicago og fik en hotdog derover som hun sendte et billede af. Samme dag havde jeg en “American style hotdog” p\u00e5 kortet (s\u00f8d sennep, chili, grillet peberfrugter, bj\u00e6lke af syltet agurk og en stor krydderp\u00f8lse m.m) den er stadig p\u00e5 menuen.<\/p>\n “HotDuck” langtidsstegt pulled andek\u00f8d med svampecreme og r\u00f8dk\u00e5l.<\/p>\n Tarteletter, har intet med en p\u00f8lsevogn at g\u00f8re, men danskerne er vilde med dem.<\/p>\n Foruden den klassiske b\u00f8fsandwich har jeg fra tid til anden sandwich med m\u00f8rbrad, svampesauce og hjemmelavet agurkesalat.<\/p>\n En der gik lidt galt var en smuk tanke om en mini julemedister spiral som skulle indg\u00e5 i en julesandwich, den smagte fantastisk, problemet var blot at den lignede en hunde h\u00f8mh\u00f8m n\u00e5r den blev stegt – den kom hurtigt af menuen igen.<\/p>\n Jeg har haft mange andre ting p\u00e5 menuen, som fors\u00f8g. Det giver mig store gl\u00e6de og motivation at have en levevej, hvor jeg m\u00e5 lege og udvikle.<\/p>\n L\u00e6s ogs\u00e5:\u00a0Stifter af Baresso: \u201cDer var egentlig ikke rigtigt nogen der troede p\u00e5 det\u201d<\/a><\/p>\n Jeg har nu v\u00e6ret p\u00f8lsemand i et \u00e5r og jeg nyder det. Ikke hver dag, for der er ogs\u00e5 lange kolde dage hvor man skal k\u00e6mpe, s\u00e5dan er det vel i alle brancher, men i det store hele nyder jeg livet som p\u00f8lsemand.<\/p>\n Jeg har l\u00e6rt meget det sidste \u00e5r, alle kan ikke blive p\u00f8lsemand, du skal kunne lide mennesker, du skal kunne lytte og du skal kunne underholde. Tricket er at finde ud af hvorn\u00e5r du skal g\u00f8re hvad. Mange folk der spiser ved en p\u00f8lsevogn, kommer der ikke kun for at spise. Det er et frirum hvor du har mulighed for at m\u00f8de andre, snakke, grine eller m\u00e5ske f\u00e5 lidt sladder – der er en stemning ved de fleste gode p\u00f8lsevogne, som du ikke finder p\u00e5 McD eller p\u00e5 det lokale pizzaria.<\/p>\n Skal jeg give r\u00e5d til nye p\u00f8lsem\u00e6nd, hav en plan, brug tid p\u00e5 at udvikle et koncept og v\u00e6r klar over at intet kommer til den, der ikke laver noget. 80-100 timer pr. uge er ikke unormalt hvis du vil have en anst\u00e6ndig l\u00f8n og det vil du.<\/p>\n F\u00e5 andre til at lave det du er d\u00e5rlig til eksempelvis bogholderi.<\/p>\n Brug tid, penge og energi p\u00e5 markedsf\u00f8ring. Jeg har brugt penge p\u00e5 facebook, ugeavis annoncer, konkurrencer og happenings. Jeg har fors\u00f8gt at v\u00e6re tro mod mit koncept med at udvikle og forsvare den danske p\u00f8lsevogn, inden den risikere at udd\u00f8 og den slags, vil den lokale presse godt skrive om.<\/p>\n Jeg har i dag en trofast, voksende skare af stamkunder, der blev kunder pga. af reklamen og omtalen, men de blev stamkunder pga. madens kvalitet og atmosf\u00e6ren i vognen.<\/p>\n Den sidste tid har jeg ikke brugt mange penge p\u00e5 markedsf\u00f8ring, mine stamkunder er mine ambassad\u00f8rer – “p\u00f8lse til mund metoden” er nu engang den bedste reklame, man kan f\u00e5.<\/p>\n Jeg tror fuldt og fast p\u00e5 en fremtid for den klassiske danske p\u00f8lsevogn, men det kr\u00e6ver h\u00e5rdt arbejde fra hver enkelt p\u00f8lsemand og det kr\u00e6ver at vi begynder at udvikle os som branche. Vi m\u00e5 i branchen s\u00e6tte barren h\u00f8jere, end laveste f\u00e6llesn\u00e6vner og ikke tro at vi kan konkurrere p\u00e5 pris med franske hotdogs, til en tier.<\/p>\n Historien, den s\u00e6rlige p\u00f8lsevogns atmosf\u00e6re hvis den kan kombineres med en god spiseoplevelse, s\u00e5 kan p\u00f8lsevognen overleve de n\u00e6ste 100 \u00e5r, uden problemer.<\/p>\n I er altid velkomne i p\u00f8llerne eller p\u00e5 min Facebook side<\/a>.<\/p>\n De bedste hilsner<\/p>\n Jess Halling<\/p>\n Kokkens p\u00f8lsevogn<\/p>\nManden bag<\/h2>\n
Leverand\u00f8rer og aftaler<\/h2>\n
Menuen<\/h2>\n
H\u00e5rdt arbejde<\/h2>\n