![\"V\u00e6rdians\u00e6ttelse\"](\"http:\/\/www.saxis.dk\/blog\/wp-content\/uploads\/2015\/05\/picjumbo.com_HNCK3558-1024x414.jpg\")
<\/p>\n<\/p>\n
Denne artikel har til form\u00e5l at hj\u00e6lpe med at belyse de omr\u00e5der der er relevante i forbindelse med v\u00e6rdians\u00e6ttelse<\/strong> af en virksomhed. Der findes som bekendt mange v\u00e6rdians\u00e6ttelsesmodeller, og der er som regel hverken rigtige eller forkerte, men afh\u00e6nger af den enkelte virksomhed. Der kan v\u00e6re flere grunde til at en v\u00e6rdians\u00e6ttelse af en virksomhed er n\u00f8dvendig. Som regel drejer det sig om k\u00f8b og salg af virksomheder, eller \u00e6ndringer i ejerkredsen, der g\u00f8r at en skal k\u00f8bes ud. Uanset hvad du skal bruge en v\u00e6rdians\u00e6ttelse til, kan du blive list klogere p\u00e5 det her.<\/p>\n John Hannover har v\u00e6ret b\u00e5de stifter og ejer af en r\u00e6kke virksomheder, lige som han har v\u00e6ret \u00f8verste chef for en svensk b\u00f8rsnoteret koncern med datterselskaber i 10 lande. Gennem \u00e5rene har det f\u00f8rt til direkte erfaring med opk\u00f8b af over 15 virksomheder i Danmark og internationalt.<\/p>\n Erfaringen omfatter ogs\u00e5 salg af virksomheder, b\u00e5de til konkurrenter, og ved overdragelse til ledelsen gennem management \u201dbuy-outs\u201d \u2013 eller \u00e6ndring til franchise. John fungerer i dag som konsulent i bestyrelser og r\u00e5d, og med r\u00e5dgivning i forbindelse virksomhedshandler.<\/p>\n Ved siden af dette, kendes John nok af mange fra Amino<\/a> og Facebook<\/a> og fra iv\u00e6rks\u00e6tter<\/a> r\u00e5d via www.johnhannover.com <\/a><\/p>\n Det m\u00e5 f\u00f8rst sl\u00e5s helt fast, at der ikke findes en facitliste for, hvad en virksomhed er v\u00e6rd i salg. Den er i princip altid kun pr\u00e6cist det v\u00e6rd, som en k\u00f8ber vil give. Man kan skattem\u00e6ssigt fasts\u00e6tte en v\u00e6rdi ud fra aktiver, men goodwill vurdering er altid en vanskelig ting.<\/p>\n Det hele afh\u00e6nger dels af, om der er en k\u00f8ber der kan se en ekstra v\u00e6rdi ved at overtage firmaet, f.eks. mener at kunne f\u00e5 1+1 til at blive 2, og meget afh\u00e6nger ogs\u00e5 af, om det er et nyt eller \u00e6ldre firma man skal s\u00e6lge.<\/p>\n F\u00f8rst og fremmest er det her afg\u00f8rende, om det er en ny eller \u00e6ldre virksomhed vi taler om. For en ny virksomhed er det i sagens natur vanskeligt at finde konkrete m\u00e5ltal og vanskeligt at tegne en kurve over udviklingen over \u00e5r.<\/p>\n For en \u00e6ldre er det derimod langt lettere, og her vil det tal de fleste fokuserer p\u00e5 v\u00e6re et “reguleret overskud” Reguleret overskud er virksomhedens officielle overskud reguleret for eventuelle specielle h\u00e6vninger til ejerkredsen. Man kan ikke bare fjerne l\u00f8n til ejeren, hvis denne er aktiv, da der vel stadigt er behov for at afl\u00f8nne en ledelse.<\/p>\n Man kan derimod regulere denne l\u00f8n eller ejerens h\u00e6vninger, ved at fjerne disse, og i stedet till\u00e6gge en omkostning der afspejler hvad man som k\u00f8ber selv vil skulle bruge af penge p\u00e5 samme tjeneste. Man skal ogs\u00e5 regulere for en eventuel overv\u00e6rdi – eller for den sags skyld – underv\u00e6rdi – i aktiver og varelager, i forhold til det regnskabet opererer med.<\/p>\n N\u00e5r man har disse reguleringer, s\u00e5 har man et udtryk for, hvad k\u00f8bet rent faktisk vil kunne give i fortjeneste per \u00e5r, uden de \u00e6ndringer man s\u00e5 selv kan tilf\u00f8re. K\u00f8ber er ogs\u00e5 n\u00f8dt til at se p\u00e5 hvad det koster i rente at finansiere k\u00f8bet.<\/p>\n Betaler man 10 mio for at f\u00e5 en virksomhed der giver 1 mio i overskud om \u00e5ret, s\u00e5 f\u00e5r man et rentetab p\u00e5 x % af de 10 mio kroner man investerer – og det rentetab skal jo d\u00e6kkes af den virksomhed man k\u00f8ber, inden man selv tjener p\u00e5 k\u00f8bet af virksomheden.<\/p>\n Dette problem overses ofte, eller vurderes helt forkert. Mange k\u00f8bere undervurdere hvad det betyder i evt. tab af kunder, at det ikke l\u00e6ngere er den gamle ejer de skal handle med. Det kan i sagens natur give flere kunder, at den gamle virksomhed fremover er en del af noget st\u00f8rre, men det kan lige s\u00e5 godt betyde tab af kunder, at gamle Olsen ikke l\u00e6ngere er der som tryghed. Det sp\u00f8rgsm\u00e5l vil der v\u00e6re god anledning til at gennemg\u00e5 internet og meget seri\u00f8st, for netop her har vi grunden til, at statistisk set g\u00e5r mere end 50% af alle virksomhedsovertagelser galt.<\/p>\n En tommelfingerregel kunne v\u00e6re, at det firma man vil k\u00f8be skal give en forrentning p\u00e5 f.eks. 10% over den rente man taber ved at bruge sine penge p\u00e5 k\u00f8bet. De 10% d\u00e6kker s\u00e5 over en risikopr\u00e6mie, ved at man f.eks. flytter 1 mio fra sikker forrentning i obligationer eller andet, over i mindre sikker forrentning i k\u00f8b af nyt firma. I dag vil man nok finde 10% er en rimelig risiko pr\u00e6mie.<\/p>\n Her har vi den st\u00f8rste og klareste konflikt. S\u00e6lgeren der mener, at hans firma let kunne tjene mere hvis det bare havde de ressourcer som k\u00f8ber nu kommer med – eller – at firmaet er p\u00e5 vej mod en helt fremragende pipe-line af ordrer. Jeg advarer her altid k\u00f8bere imod den voldsomme trang der let opst\u00e5r, til at “ville” dette k\u00f8b, n\u00e6sten uanset hvad.<\/p>\n Keep cool og se p\u00e5 rent faktiske tal og husk, at som k\u00f8ber skal du jo ikke betale for det DU yder i den nye virksomhed, men kun for den faktiske v\u00e6rdi den har. Konflikten er klar. S\u00e6lger mener, at om 3 \u00e5r tjener firmaet 3 gange s\u00e5 meget som nu og vil ha prisen baseret p\u00e5 hvordan fremtiden ser ud. K\u00f8ber vil ikke betale for den indsats han skal yde, for at \u00f8ge overskuddet, men for det overskud der ER opbygget.<\/p>\n Her bliver det meget afg\u00f8rende, om der er en lang historik at bygge p\u00e5, eller om det er et nyt firma. Med lang historik kan man med retf\u00e6rdighed opbygge en kurve der viser udviklingen over en \u00e5rr\u00e6kke, og ogs\u00e5 med rimelighed opbygge en prognose over de kommende \u00e5r. Med et firma der m\u00e5ske kun har eksisteret et par \u00e5r, og m\u00e5ske tilmed taget store omkostninger ind for opstart, bliver det langt vanskeligere.<\/p>\n K\u00f8ber vil i sin beregning kunne ha i baghovedet, at n\u00e5r han tilf\u00f8rer virksomheden de ting han mener han er bedre til , s\u00e5 stiger v\u00e6rdien – og s\u00e6lger vil ha helt samme tanke, s\u00e5 ofte vil en handel rent faktisk ske til h\u00f8jere v\u00e6rdi, end den man rent faktisk kan begrunde i en almindelige kalkulation.<\/p>\n Her er det lettest at finde en pris. Man kan i princip t\u00e6nke i helt almindelig forrentning. Hvis en k\u00f8ber vil ha forrentet sine penge med 10% om \u00e5ret, s\u00e5 kan han betale 10 gange virksomhedens regulerede overskud i k\u00f8bspris.<\/p>\n Kun forhandlinger vil kunne afg\u00f8re, om man alene baserer sig p\u00e5 f.eks gennemsnit af sidste 3 \u00e5rs overskud + n\u00e6ste \u00e5rs budget gange 10 i pris eller om det skal reguleres, men selve princippet er relativt let at f\u00f8lge for en virksomhed med historik.<\/p>\n Her vel man igen se p\u00e5 den udvikling der nu en gang HAR v\u00e6ret, selv om det s\u00e5 kun er et \u00e5r eller to. Usikkerheden bliver langt st\u00f8rre. S\u00e6lger vil ofte ha helt urealistiske forventninger til hvad dette nye firma vil kunne indbringe fremover. Her er den mest almindelige fejl, at k\u00f8ber er lige s\u00e5 urealistisk og er villig til at satse for mange penge.<\/p>\n Det er nok mindst lige s\u00e5 almindeligt, at s\u00e5danne nye virksomheder s\u00e6lges for dyrt, end at de gives v\u00e6k for ingen penge. I alle fald er der ikke nogen sikker formel for hvad de skal koste. K\u00f8ber skal overbevise s\u00e6lger om, at fremtiden er det man betale for, og ikke historiken. Der kan v\u00e6re gode grunde til at betale meget for en “ide” men det er ofte ren gambling, hvor meget man mener den kan indbringe i de kommende \u00e5r.<\/p>\n Uanset usikkerheden, vil en tommelfingerregel stadigt v\u00e6re, at man ser p\u00e5 hvad man tror indtjeningen giver de kommende 3 \u00e5r f.eks – og s\u00e5 regner med at det skal forrente sig langt bedre, end hvis man som k\u00f8ber beholder pengene i egen lomme.Her vil 10% \u00e5rlig forrentning af k\u00f8besummen normalt v\u00e6re alt for lidt. Man er ude i risiko, og man skal nok mindst ha 20% hvilket betyder, at man skal gange et gennemsnits \u00e5rligt overskud i den nye virksomhed med 5 for at finde maksimumsprisen man vil betale.<\/p>\n 10 gange overskud i pris = 10% rente p\u00e5 investeringen – 5 gange overskud = 20% rente p\u00e5 investering som er risiko fyldt. Den slags formler kan k\u00f8ber og s\u00e6lger normalt let v\u00e6re enige om, s\u00e5 slagsm\u00e5let vil altid v\u00e6re om hvad man kan forvente overskuddet vil v\u00e6re. Her er der ikke en l\u00f8sning, det er en ren individuel diskussion.<\/p>\n Her er der ikke nogen som helst formel, og generelt er id\u00e9er meget vanskelige at s\u00e6lge. Det kan ikke udelukkes, at nogen vil tro s\u00e5 meget p\u00e5 en id\u00e9 at de vil k\u00f8be den, men vi taler sj\u00e6ldent store penge. En id\u00e9 for som udgangspunkt kun v\u00e6rdi ved, at den udf\u00f8res og f\u00f8rer til en virksomhed der viser v\u00e6rdien.<\/p>\n Synergieffekten af et k\u00f8b er ofte en del af hele prisen. Hvad mener k\u00f8ber han kan tilf\u00f8re i ren synergieffekt. M\u00e5ske han kan fyre halvdelen af personalet og spare en masse penge, fordi k\u00f8ber i forvejen har alle de funktioner i sin virksomhed, og vil kunne klare alle de nye opgaver med best\u00e5ende personale.<\/p>\n M\u00e5ske k\u00f8ber har s\u00e5 godt et navn og st\u00e6rk markedsplacering, at han automatisk vil forvente oms\u00e6tningen stiger. M\u00e5ske k\u00f8ber har s\u00e6rlig interesse i at tilf\u00f8re et nyt geografisk omr\u00e5de til sin d\u00e6kning, eller m\u00e5ske k\u00f8ber mener, at n\u00e5r han i forvejen s\u00e6lger boremaskiner, s\u00e5 vil en virksomhed der s\u00e6lger bor – helt automatisk \u00f8ge indtjeningen langt over det normale.<\/p>\n Alle disse synergieffekter vil b\u00e5de s\u00e6lger og k\u00f8ber ofte ha med i betragtningen. Som s\u00e6lger skal man afgjort s\u00f8ge disse effekter og sl\u00e5 p\u00e5, at de m\u00e5 \u00f8ge prisen, af den simple \u00e5rsag, at det i sagens natur \u00f8ger k\u00f8bes interesse i at gennemf\u00f8re handlen. Som k\u00f8ber, skal man omvendt v\u00e6re meget forsigtigt med ikke at betale for meget for disse effekter, for de er jo ikke en del af v\u00e6rdien i det man k\u00f8ber, de er rent faktisk en del af den v\u00e6rdi man allerede selv har i sin egen virksomhed -og et alternativ kunne jo v\u00e6re, selv at udvide i det p\u00e5g\u00e6ldende omr\u00e5de, eller selv at starte en produktion af bor.<\/p>\n Det kr\u00e6ver generelt en del tid at gennemf\u00f8re en virksomheds overtagelse. Tag fra starten en jurist ind (og er det i udlandet, en jurist fra det land man skal handle i) Start med at udarbejde en fortrolighedsaftale – NDA som juristen hj\u00e6lper med. Fremskaf alt hvad der kan fremskaffes af regnskabsmateriale – lager, lager oms\u00e6tningshastighed, personale og de forpligtelser der er for hver enkelt person, aftaler med 3. part – leverand\u00f8rer og kunde forpligtelser – ALT alt alt skal frem og dokumenteres.<\/p>\n P\u00e5 basis af det udf\u00f8res en due-dilligence som betyder noget med “rettidig omhu” og lyder AP M\u00f8ller agtigt. Det er helt enkelt en seri\u00f8s gennemgang af hele materialet for at forudse alle mulige fremtidige scenarier. Hvad hvis man skal fyre 20% af personalet. Hvad hvis kunde nr 1 forsvinder – er der lager som burde smides ud osv.<\/p>\n Regn med, at det tager tid at gennemf\u00f8re alt dette. Let en m\u00e5ned eller to, og i den tid vil s\u00e6lger ofte v\u00e6re i en zombie tilstand. Han ved ikke om han er k\u00f8bt eller solgt. Ofte vil b\u00e5de k\u00f8ber og s\u00e6lger n\u00e5 til en tilstand, hvor handlen skal gennemf\u00f8res, n\u00e6sten uanset hvad. Mentalt har man k\u00f8bt eller solgt, og nu skal katten bare ned i s\u00e6kken.<\/p>\n Her vil det ofte v\u00e6re et psykologisk spil om hvem der f\u00e5r overtaget og, hvem der t\u00f8r st\u00e5 mest fast p\u00e5 krav. N\u00e5r f\u00f8rst k\u00f8ber eller s\u00e6lger i princippet i baghovedet har besluttet sig, s\u00e5 \u00e6ndrer spillet sig, og her er det godt, hvis begge parter har en professionel hj\u00e6lper i form af en mentor, en jurist eller andet med. Denne person skal i sagens natur ikke v\u00e6re l\u00f8nnet ud fra, om handlen kommer i hus eller ej, for s\u00e5 har det jo ingen som helst positiv virkning. L\u00f8n denne udelukkende ud fra fast pris eller timepris og aldrig ud fra, at handlen lukkes.<\/p>\n Indl\u00e6gget er skrevet af John Hannover som p\u00e5 www.johnhannover.com<\/a> har en lang r\u00e6kke artikler som kan v\u00e6re af interesse for iv\u00e6rks\u00e6ttere.<\/p>\n
\nArtiklen er lavet af John Hannover, og han vil beskrive\u00a0de forskellige aspekter af v\u00e6rdians\u00e6ttelse, blandt andet:<\/p>\n\n
Hvem er John Hannover og hvad ved han om v\u00e6rdians\u00e6ttelser?<\/h2>\n
Hvilke m\u00e5l t\u00e6ller med i prisen?<\/h3>\n
Hvad betyder \u00e6ndring af ejerskab for kunder og drift?<\/h3>\n
En tommelfingerregel for prisen:<\/h3>\n
S\u00e6lger vil altid mene, at firmaet kan give langt mere hvis bare der laves lidt \u00e6ndringer<\/h3>\n
Det modne \u00e6ldre firma med historik:<\/h3>\n
Den nyere virksomhed – eller s\u00e6lge en ide?<\/h3>\n
Pris for en id\u00e9<\/h3>\n
Betale for synergieffekt?<\/h3>\n
Det praktiske:<\/h3>\n
Tidsforl\u00f8bet og – behovet for ekstern hj\u00e6lp<\/h3>\n
![\"\"](\"https:\/\/www.saxis.dk\/blog\/wp-content\/uploads\/2015\/01\/V\u00e6rdians\u00e6ttelse_banner_blog.jpg\")
<\/a><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"