Andreas Von Der Heide: Vi vil slås med Ralph Lauren

Andreas Von Der Heide

Andreas, du kan ikke skabe en tøjvirksomhed med 11.000 kr. og en idé til en hvid T-shirt.
Andreas, hvem tror du, at du er?
Andreas, jeg har ikke tid til at se din hvide T-shirt – er du sød at forlade butikken, NU!

.. Sådan lød det,  da jeg stod med min første T-shirt, 21 år gammel og med et drive uden lige. Alle folk sagde at min drøm om at være selvstændig var uopnålig – de tog fejl.

Læs også: Les Deux: Sådan sparer du 50 mio. på at indtage det kinesiske marked

Fra én T-shirt til et af Danmarks vigtigste brands ifølge Euroman 2015

Jeg anede ikke hvad jeg ville efter jeg kom ud fra Livgarden. Hele min familie er akademikere og der var nok nogle i min familie der tænkte, at jeg ville træde i min fars fodspor som advokat. Jura er grundlæggende for mange ting i vores samfund, så det var vejen jeg valgte, men det var ikke der mine drømme lå.

Mine drømme handler ikke om penge, men om frihed. Ingen skal bestemme over mig og ingen der skal stjæle min kreativitet eller kapitalisere på min arbejdsiver. Drømmen om at blive selvstændig havde altid ligget mig på sinde, men som så mange andre vidste jeg intet om at starte et selskab, hvilket produkter jeg skulle sælge eller om jeg overhovedet duede til at være mig selv.

Oktober 2009 sidder jeg på en café i det indre København, hvor jeg har fået et møde med en fyr som havde designet en T-shirt, som bestod af gamle militær patches fra det engelske militær og en hvid H&M T-shirt. Virgil, som jeg mødtes med var min modsætning både hvad angik tøj, sprog og attitude.

Hvor jeg var den klassiske dreng fra Nordsjælland med hornbriller og Ralph Lauren skjorte var Virgil den kreative og jeg havde forretningsidéen. Vi besluttede os for at lave et projekt sammen, og navnet kom hurtigt – Les Deux. Virgil kom fra Congo, som er en fransk republik. Jeg tænkte at med et fransk navn var vi født internationale, og sådan blev det.

Sæt et ambitiøst mål

Les Deux betyder ”De to” og er hele idéen bag virksomheden. Vi vil kombinere den klassiske Ralph Lauren fyr med den kække gadedreng.  Målet blev sat, vi ville (og vil den dag i dag) slås med Ralph Lauren på den internationale modescene – impossible is nothing.

Vi fik vareprøver hjem fra Indien, og planlagde en tur gennem Danmark. Vi startede i Helsingør og fik den første kunde. De næste 48 kunder vi besøgte den weekend, uden for indsalgsperioden, uden viden om branchen, afviste os en efter en.

Vi var dog ikke i tvivl om at vi nok skulle kunne få minimum hjem på 500 stk. T-shirt, pr. style og pr. farve. Den sidste by vi kom til var Aarhus, hvor drengen fra S.T. Valentin tog os ind. 50 butikker, 2 kunder og vi var de to mest lykkelige mennesker. Vi havde solgt 20 T-shirts på kommission og tog den mest ligetil beslutning – vi bestilte 500 hvide T-shirts.

5 måneder efter stod der en bil ved min lille lejlighed med 50 kasser, som blev båret på op på 5 sal, hvor der blev fyldt T-shirts under sengen, i sengen, i skabe, i køkkenet og i stuen – min daværende kæreste var ikke tilfreds med situationen på de 50 kvadratmeter vi boede på.

Læs også: Facebook for lokale forretninger

Vi var tvunget til at tænke anderledes

Vi havde ingen penge til markedsføring og der var krise i Danmark, så vi var tvunget til at tænke anderledes og være kreative i vores markedsføring. Gennem Virgils kontakter fik vi fat i Medina, Nik og Jay etc. Som alle fik en T-shirt leveret mod et billede retur. Vi kontaktede de lokale medier, og vores første artikel havde overskriften: ”To unge iværksættere buldrer ind i dansk modebranche,” og det skulle de få ret i. I løbet af den sommer solgte vi alle 500 T-shirts og valgte at investere i en sweatshirt – organisk vækst.

Jeg var taget afsted på skiferie med mit jurastudie, da jeg om morgenen vågner op bagstiv og kan se at min mor har ringet 10 gange og min ex-kæreste havde ringet 7 gange – det kan kun være noget jeg har fucket op i, var min første tanke. Det viste sig at Remee sad sammen med Kaspar Basse (founder af Joe and the Juice) og Christian Stadil (ejer af Hummel) i en Les Deux sweatshirt på Go’ morgen Danmark.

Tømmermændene blev hurtigt glemt og jeg fik tilsendt et billede af fjernsynet og Remee med de andre drenge. Billedet mailede jeg til aviser, blogs og alle de butikker som havde afvist mig. Den dag solgte vi mere end 200 sweatshirts til nye og eksisterende kunder – en succes var i sin spæde start.

Meget vand er løbet under broen, mange timer er blevet brugt på de små ting som gjorde forskellen, samarbejder har bygget broer og i dag står vi med et brand som er kendt i hele Skandinavien, vi er i fuld gang med de asiatiske markeder og er netop blevet hentet til Shanghai modemesse for lave vores største fashion show nogensinde – for fem år siden havde jeg en hvid T-shirt, en drøm og et drive.

Hvad der startede med en drøm om at ville noget selv er blevet til en drøm at få verden til at se vores brand og slås med Ralph Lauren på den internationale modescene. Vi har angrebet modebranchen på en ny og aggressiv måde.

Jeg har brandet Les Deux gennem min deltagelse i Ironman og 250 km løb gennem ørkenen, vi har taget slåskampene med de brands der grinede af os og efter 5 år har vi endelig den berettigelse og anerkendelse i markedet. I februar kårede Euroman os til ét af Danmarks vigtigste brands.

Vi indtager nye markeder hurtigere end vores konkurrenter, vi er nytænkende og værdiskabende i alt hvad vi laver, vi er ligeglad med modstand og de ”store ” spillere på markedet – vi er Les Deux.

Læs også: Andreas Von Der Heide om ekstremsport og iværksætteri

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Artikler som også interessere dig

Icebreaker Urban – ismaskinen der får folk til at f... Philip Roager 2018-10-16
Glem dine følelser, hold fokus og sælg rationelt Philip Roager 2018-09-11
SEO tendenser i 2018 Anders Hahn Madsen 2018-01-17
” Er det nu vi skal gøre noget 100% sammen? Det var han ... Kasper Hansen 2017-10-11
23-årig studerende køber virksomhed på Saxis: Arbejd hård... Kasper Hansen 2017-03-21